Spørgsmål om hvorvidt klageren som værge for mindreårig kontohaver kunne overtage retten til at investere midler på et depot tilknyttet en børnebørnskonto oprettet af farfar, der var død. Midlerne var bundet, indtil kontohaver fyldte 21 år.
| Sagsnummer: | 234/2024 |
| Dato: | 21-11-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Kritte Sand Nielsen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Umyndighed - gave
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om hvorvidt klageren som værge for mindreårig kontohaver kunne overtage retten til at investere midler på et depot tilknyttet en børnebørnskonto oprettet af farfar, der var død. Midlerne var bundet, indtil kontohaver fyldte 21 år. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren som værge for mindreårig kontohaver kunne overtage retten til at investere midler på et depot tilknyttet en børnebørnskonto oprettet af farfar, der var død. Midlerne var bundet, indtil kontohaver fyldte 21 år.
Sagens omstændigheder
Klageren er værge for sin søn, S, der er født i 2007.
I 2008 oprettede klagerens far, F, en børnebørnskonto -539 til S i Nordea Danmark og underskrev den 5. januar 2008 ”Aftale om Børnebørnskonto”. Af aftalen fremgik, at klageren var værge, at F var indbetaler, og at kontoen var bundet til 20. juli 2028, det vil sige, indtil kontohaver fyldte 21 år. Endvidere fremgik følgende:
”Kontohaver
Kontoen tilhører barnet.
Indskud
Der kan indsættes op til 60.000 kr. på kontoen i hvert kalenderår. I alt kan der indsættes op til 400.000 kr. ekskl. renter. Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du sætter ind inden for de nævnte grænser. Der er ikke noget krav om mindstebetaling på kontoen.
…
Binding
Opsparingen er bundet, dvs. der ikke kan rådes over pengene på kontoen.
Opsparingen inklusive renter skal ikke indsættes i en forvaltningsafdeling.
Er barnet myndigt, når opsparingen udbetales, kan barnet frit råde over pengene. Er barnet ikke myndigt, disponerer værgen på barnets vegne. Beløbet skal ikke indsættes i en forvaltningsafdeling.
Kontoen kan tidligst hæves, når barnet er fyldt 14 år. Kontoen kan bindes til udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 21 år.
Bindingsperioden kan ikke ændres.
Renter, der tilskrives til og med barnets fyldte 15. år er bundet på lige fod med opsparingen. Renter, som forfalder efter dette tidspunkt, er til barnets frie rådighed. Barnet kan vælge at hæve de frie renter eller at overføre dem til en anden af barnets konti i Nordea.
…
Kontooplysninger
Banken sender en kontooversigt til barnet/kontohaver hvert år.
Andre bestemmelser
I øvrigt gælder Nordea Bank Danmarks generelle vilkår.”
På et senere tidspunkt oprettede F et værdipapirdepot til børnebørnskontoen og investerede de indskudte midler i værdipapirer. Der blev i den forbindelse ifølge det oplyste ikke ændret i aftalegrundlaget for børnebørnskontoen.
I 2023 afgik F ved døden.
Den 19. februar 2024 kontaktede klageren banken for at få oprettet fuldmagt på S’s børnebørnskonto med tilhørende depot. Han oplyste, at F var død, og han ville herefter tage sig af forvaltningen af midlerne på depotet.
I en mail af 22. februar 2024 til klageren svarede banken:
”[F] har ikke nået at underskrive et tillæg om vilkårsændring, som ville videregive retten til at kunne investere til andre. Det kan derfor desværre ikke lade sig gøre at videregive retten til at kunne investere til andre end opretteren af Børneopsparingen. Dette skyldes, at det ville være imod [F’s] ønske (også selvom der ikke eksplicit er taget stilling til dette fra [F’s] side).
Dermed vil Nordea kunne ifalde ansvar, hvis en anden en[d] [F] fik lov at investere midlerne anderledes end [F] oprindeligt havde tiltænkt og opsparing dermed gik tabt.”
Klageren udbad sig herefter dokumentation for, at banken ikke kunne videregive retten til at investere til andre end opretteren af kontoen.
I en mail af 18. marts 2024 til klageren anførte banken:
”Som vi tidligere har forklaret i sagen.
Din far [F] (gavegiver) har før sin bor[t]gang oprettet en gaveopsparing til sit barnebarn. Gavegiver ([F]) har ikke underskrevet et tillæg om vilkårsændring, som ville videregive retten til at kunne investere til andre.
Det kan derfor desværre ikke lade sig gøre at videregive retten til at kunne investere til andre end opretteren af Børneopsparingen. Dette skyldes, at det ville være imod Gavegivers ([F’s]) ønske (også selvom der ikke eksplicit er taget stilling til dette fra [F’s] side).
Dermed vil Nordea kunne ifalde ansvar, hvis en anden en[d] Gavegiver fik love at investere midlerne anderledes end Gavegivers oprindeligt havde tiltænkt og opsparing dermed gik tabt.
Det skal eksplicit fremgå af aftalen, hvis opsparingen skal kunne investeres af andre end gavegiver. Det er ikke et aftaleretligt krav, at det modsatte fremgår af aftalen. Altså det er ikke et krav, at der eksplicit står i aftalen, at retten ikke kan videregives til andre. Aftalens ordlyd, og sådan som den er formuleret af Nordea, åbner desværre ikke op for, at andre end gavegiver kan investere beløbet.
Som allerede nævnt, vil en overdragelse af retten til at kunne investere kræve et samtykke/accept fra gavegiver og/eller at dette er klart beskrevet i aftalen. Dette skyldes, som vi også tidligere har talt om, at måtte investeringen tabes vil gavemodtager kunne rette krav mod Nordea, da det netop ikke står i aftalen, at beløbet skal kunne investeres af andre end gavegiver.
Vi har gennemgået sagen igen og talt med vores juridiske afdeling, og på baggrund af dette mødet, har jeg givet et svar du kan læse længer op.
Vi ser dermed sagen som afsluttet, og vi kan ikke gøre mere herfra.”
Af bankens ”Generelle vilkår for privatkunder” gældende fra den 20. marts 2024 fremgår:
”…
4 Fuldmagt
Kunden kan give fuldmagt til at disponere på sine vegne i forhold til banken. Fuldmagten skal være skriftlig, og banken kan forlange, at der bruges en særlig proces eller formular, og at det overfor banken dokumenteres, at fuldmagten er gyldig. En fuldmagt gælder, indtil banken modtager meddelelse om, at den er tilbagekaldt.
…”
Parternes påstande
Den 18. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal give ham eller S adgang til at investere midlerne på S’s børnebørnskonto med tilhørende depot frem til, at kontoen kan udbetales.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hans far, F, (som døde i 2023) har lavet en ”børneopsparing” til hans søn, S, der er født i 2007.
De ønsker at re-balancere aktiedepotet efter markedet for at opnå det bedste afkast. Banken vil ikke lade ham som far få fuldmagt til dette. Den siger, at det ikke står i aftalen, og at F skulle have underskrevet et tillægsdokument.
Det er han ikke enig i. Der står i aftalen, at hvis S ikke er myndig på udbetalingstidspunktet, er det værgen, som skal forvalte opsparingen. Det må også være gældende for forvaltningen af S midler frem til aftalens udløb, når hans far, F, er død.
Han har været med i hele processen med oprettelse og portefølje vedligeholdelse af S’s børneopsparing.
Banken har aldrig præsenteret hans far, F, for valget om at underskrive en vilkårsændring vedrørende videregivelse af retten til allokering af porteføljen.
Den praksis og ret hans far, F, havde på ”børneopsparingen”, må lovmæssigt videregå ved hans bortfald, eftersom det ikke står eksplicit i aftalen, at retten til at videregive allokering af porteføljen ikke må finde sted.
Nordea Danmark har anført, at banken har håndteret sagen korrekt.
Banken er berettiget til at afvise at oprette en fuldmagt til kontonummer -539 og depot, da opretteren af kontoen ikke har underskrevet et tillæg om vilkårsændring, som ville videregive retten til at kunne investere til andre.
Banken er ligeledes berettiget til at afvise at oprette en fuldmagt, da det ville være imod gavegivers/opretters ønske. Banken vil således kunne ifalde ansvar, hvis en anden end opretteren/gavegiveren fik lov til at investere midlerne anderledes end, hvad gavegiver oprindeligt havde tiltænkt.
Klageren har desuden ikke krav på at kunne disponere over depotet tilknyttet kontonummer -539. Det skal eksplicit fremgå af aftalen, hvis opsparingen skal kunne investeres af andre end gavegiveren. Det er således ikke et aftaleretligt krav, at der eksplicit står i aftalen, at retten til at kunne investere ikke kan videregives til andre.
Det fremgår i øvrigt af bankens Generelle vilkår for privatkunder pkt. 4., at banken er berettiget til at stille krav til en fuldmagt, herunder at afvise at oprette en fuldmagt.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren er værge for sin søn, S, der er født i 2007.
I 2008 oprettede klagerens far, F, en børnebørnskonto -539 til S i Nordea Danmark. Af aftalen fremgik blandt andet, at klageren var værge, at F var indbetaler, at kontoen tilhørte barnet, og at kontoen var bundet til 20. juli 2028, når kontohaveren fyldte 21 år.
På et senere tidspunkt oprettede F et værdipapirdepot til børnebørnskontoen og inve-sterede de indskudte midler i værdipapirer. Der blev i den forbindelse ifølge det oplyste ikke ændret i aftalegrundlaget for børnebørnskontoen.
I 2023 afgik F ved døden.
Klageren har stillet krav om, at banken skal give ham eller S adgang til at investere midlerne på S’s børnebørnskonto med tilhørende depot frem til, at kontoen kan udbetales.
Børnebørnskontoen er oprettet af klagerens far, F, og det fremgår af ”Aftale om børnebørnskonto”, at ”Opsparingen er bundet, dvs. der ikke kan rådes over pengene på kontoen.” Der blev senere oprettet et tilhørende depot med henblik på, at kontoens indestående kunne anbringes i værdipapirer.
De beløb, som F har indsat på børnebørnskontoen, må fra indsættelsestidspunktet betragtes som en gave til barnebarnet, S.
Efter det for Ankenævnet oplyste blev der ikke truffet særlige bestemmelser eller begrænsninger i forbindelse med, at der blev oprettet et depot, og opsparingen blev investeret i værdipapirer.
Det følger af værgemålslovens § 1, stk. 3, at for så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender, jf. § 35, stk. 2, nr. 2.
I mangel af andre særlige bestemmelser tilkommer det således værgerne at varetage den mindreåriges interesser, herunder forvalte investerede midler.
Ankenævnet finder på den baggrund, at barnets (S’s) værger derfor skal have adgang til at forvalte indeståendet på børnebørnskontoen med tilhørende depot på samme måde, som værgerne i øvrigt kan forvalte barnets eventuelle øvrige midler, der ikke er indsat i en forvaltningsafdeling.
Ankenævnet bemærker, at der ikke hermed er taget stilling til, hvorledes indeståendet med tilhørende depot kan anbringes, idet der herved henvises til værgemålsloven og navnlig kapitel 3 om anbringelse i bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål.
Ankenævnets afgørelse
Nordea Danmark skal inden 30 dage give barnets (S’s) værger adgang til at forvalte indeståendet på børnebørnskontoen med tilhørende depot på samme måde, som værgerne i øvrigt kan forvalte barnets eventuelle øvrige midler, der ikke er indsat i en forvaltningsafdeling.
Klageren får klagegebyret tilbage.