Afgørelse

Indfrielse. Kursfastsættelse.

21411162
Indfrielse. Kursfastsættelse.
Klageren havde pr. 1. oktober 2013 afhændet sin ejendom, hvori der indestod et lån på 286.800 euro til det indklagede realkreditinstitut. Klageren indgik i august 2013 en aftale med det koncernforbundne pengeinstitut om indfrielse af lånet. I løbet af september 2014 var der dialog mellem klageren og pengeinstituttet om lånets indfrielse. Klageren indgik den 1. oktober 2013 en fastkursaftale vedrørende indfrielsen. Kurserne var i overensstemmelse med instituttets Låntyper og forretningsbetingelser fastsat ud fra rente- og kursudviklingen, kursen på tilsvarende papirer samt andre tilgængelige markedsrelevante oplysninger, idet der ikke på aftaletidspunktet var registreret bud og udbud på obligationen på Nasdaq. Klageren var utilfreds med kursfastsættelsen på det indfriede lån, idet han anførte, at der både umiddelbart før og efter indfrielsen var noteret lavere officielle kurser. Instituttet fastholdt, at kursfastsættelsen var sket på vilkår som aftalt og efter sædvanlig procedure, herunder efter reglerne om ”best execution”.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle lægge kursen pr. den 7. oktober 2013 på 109,60 til grund for indfrielsen og tilbagebetale klageren 2.058 euro. Instituttet påstod frifindelse.

Indledningsvis bemærkede Nævnet, at ordningen med at handle ud fra en fastsat kurs på grundlag af en vurdering af markedsprisen m.v., som sket i denne sag, for så vidt angår opkøb af obligationer til indfrielse af realkreditlån, gennemsnitligt vil være til fordel for den indfriende låntager, idet eventuelle problemer med at fremskaffe eller opnå rimelige kurser på illikvide obligationer derved i videst muligt omfang undgås. Af de oplysninger, som var indhentet om handler i den omhandlede obligation, fremgik det, at der kun havde været ganske få handler og med relativt små beløb. Nævnet lagde derfor til grund, at obligationen skulle anses for illikvid, og at instituttet i overensstemmelse med sine Låntyper og forretningsbetingelser havde været berettiget til at fastsætte en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, herunder en vurdering af, hvorvidt den senest handlede kurs var realistisk og aktuel. Efter de indhentede kurs- og handelsoplysninger fandt Nævnet endvidere, at det ikke var godtgjort, at instituttet havde overtrådt reglerne om ”best execution” i værdipapirhandelsreglerne. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 9. juni 2015



JOURNAL NR.: 2014-01-11-162-D


INSTITUT: Realkredit Danmark A/S


KLAGEEMNE: Indfrielse. Kursfastsættelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 28. maj 2015


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Anna Marie Ringive (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Per Englyst
Lars K. Madsen




SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde pr. 1. oktober 2013 afhændet sin ejendom, hvori der indestod et lån på 286.800 euro til det indklagede realkreditinstitut.

Klageren indgik den 7. august 2013 en aftale med det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut om indfrielse af lånet. Af aftalen fremgår følgende:

”Accept af …(det koncernforbundne pengeinstitut)… som handelssted for obligationshandler.

Jeg accepterer, at hvis mit realkreditlån bliver indfriet med obligationer, købt af …(det koncernforbundne pengeinstitut)… vil obligationshandlen og en eventuel fastkursaftale blive gennemført med …(det koncernforbundne pengeinstitut)… som handelssted og modpart. Obligationshandlen sker derfor ikke på en reguleret markedsplads som fx NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Handlen gennemføres i overensstemmelse med …(det koncernforbundne pengeinstituts)… ordreudførelsespolitik, som her gengives i relevant uddrag, og som er gengivet i sin helhed på bankens hjemmeside.

”Når De beder …(det koncernforbundne pengeinstitut)… om at handle værdipapirer, tager vi alle rimelige skridt for at opnå det efter omstændighederne bedst mulige resultat for dig – det kalder banken ”best execution”. Prisfastsættelsen på obligationer bygger på beregningsmodeller for rentestrukturer og –udvikling. Via internationale og almindeligt anvendte informationssystemer har …(koncernforbundet bank)… adgang til oplysninger om priser fra de væsentligste prisstillere.”…”

Den 18. september 2013 fremsendte det koncernforbundne pengeinstitut følgende e-mail til klageren:

”Ejendommen er til overtagelse den 1. oktober og lånet vil blive indfriet jf. instruksen når der foreligger tinglyst skøde til køber OG når advokaten har givet tilladelse til at bruge af de deponerede midler. Det er derfor svært at sige hvilken dag det er muligt at kunne tegne en eventuel kurskontrakt til. Hvis du havde ønsket at indgå en kurskontrakt da vi sendte sagen ind, så kunne vi have oprettet en boligsalgskredit og trukket pengene der. Jeg tror ikke du skal dyrke de kurser så meget for hvis det ER en lille serie, så skal fonds jo alligevel ud og købe obligationerne og derfor kan man ikke regne så meget med de noterede kurser.”

Indklagede fremsendte den 1. oktober 2013 følgende specifikation af fastkursaftale til klageren:

”Vi har indgået en markedsordre til brug for gennemførelse af fastkursaftale den 04.10.2013 (afviklingsdato) på følgende vilkår:
Løbe Aftalt Rente ISIN-
nr. Kreditor Hovedstol Aftalebeløb kurs % Årgang kode Valuta
___ _________ _________ ____________ ________ _______ ________ ___________ ___________
009 … 286.800 244.491,07 110,512 (FlexLån
2.259,30 106,400 5,00 2015 … EUR
242.231,77 110,550 5,00 2016 … EUR

Alle beløb er angivet i EUR.
Beregning for ISIN-kode … pr. den 01.10.2013 kl. 10.53:


Nominel værdi Kursværdi
…(Indklagede)… udbudskurs 106,300 2,259,30 2.401,64
Terminsfradrag for aftalens løbetid 0,000 2.259,30 0,00
__________________________________________________ _______________
Terminskurs 106,300 2.259,30 2.401,64
Tillæg 0,100 2.259,30 2,26
__________________________________________________ _______________
Aftalt kurs 106,400 2.259,30 2.403,90

På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud og udbud på NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi fastsat en kurs ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige, markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet. Nærmere oplysninger om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os.
…


Nominel værdi Kursværdi
…(Indklagede)… udbudskurs 110,450 242.331,77 267.544,99
Terminsfradrag for aftalens løbetid 0,000 242.231,77 0,00
__________________________________________________ _______________
Terminskurs 110,450 242.231,77 267.544,99
Tillæg 0,100 342.231,77 242,23
__________________________________________________ _______________
Aftalt kurs 110.550 242.231,77 267.787,22

På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud og udbud på NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi fastsat en kurs ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige, markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet. Nærmere oplysninger om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os…”

Klageren fremsendte efterfølgende denne e-mail til det koncernforbundne pengeinstitut:

”Der er ikke kommet nogle penge endnu – så jeg må værne mig med tålmodighed.

Til gengæld har jeg fået en specifikation på indf. af pantnr. …

Det fremgår at mit lån 242.000 EUR er afregnet til kurs 110,45 + tillæg!

Der fremgår af specifikationen, at ”På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud og udbud på Nasdaqs ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi fastsat en kurs ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige, markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet. Nærmere oplysninger om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os.”

De nærmere oplysninger om hvorfor kursen pludselig blev fastsat til 110,45 + tillæg, vil jeg derfor gerne bede om på tryk, da kursen forekommer for høj i forhold til hvad kursen ville have været, såfremt man havde købt papirerne på markedet (som jeg havde fået at vide at man ville).

Det kan nævnes at forrige officielle noterede kurs på ”mine” obligationer var 109,90 og Nasdaq oplyser 7.10.2013 at kursen nu er 109,60.”

Det koncernforbundne pengeinstitut besvarede den 10. oktober 2013 pr. e-mail klagerens henvendelse:

”Jeg kan se at sagen er opgjort nu og pengene står på din konto. Jeg har videresendt dit spørgsmål til BoligService og bedt dem besvare det.”

Klageren sendte den 10. oktober 2013 følgende e-mail til det koncernforbundne pengeinstitut:

”Tak – og nu skal jeg ud og bruge lidt penge.

M.h.t. til spørgsmålet, så drejer det sig i værste fald om 0,85 point af 1,8 mio. – det er alligevel over 15.000 kr.

Jeg synes ikke bare de skal give mig nogle dyre obligationer af egenbeholdningen – når en markedskurs p.t. er så meget lavere. De sagde jo også til dig at de skulle ud og købe papirerne 2 dage senere da vi talte sammen. De har dog bare ”fastsat” en kurs.”

Dette affødte følgende e-mail af samme dato fra det koncernforbundne pengeinstitut til klageren:

”Jeg vil ikke blande mig i hvordan dit forhenværende lån er indfriet – det er suverænt BoligService og de gør det – efter det oplyste ”bedst muligt”

Jeg kan naturligvis ikke sige hvornår du får svar derfra.

Brug nu ikke alle pengene på en gang ?”

Det koncernforbundne pengeinstitut sendte den 28. november 2013 følgende e-mail til klageren:

”Nu har jeg igen forsøgt at få BoligService til at udarbejde en redegørelse for deres forretningsgang i stedet for at jeg skal være mellemled. Jeg har et par fridage og er tilbage i midten af næste uge, så tager vi den derfra – er det ok med dig??”

Klageren besvarede samme dag e-mailen:

”Ja, ja selvfølgelig, jeg vil bare have en fair pris – det er dog ikke selve forretningsgangen jeg er interesseret i. Det er hvordan de bare kan ”fastsætte” en kurs til 110,45 når den få dage forinden var væsentligt lavere da jeg overvejede at kurssikre og fik den besked, at det var ”spild” af penge (medmindre der de næste 2-3 dage kom store kursstigninger) – og at de ville ”handle” papirerne på dagen.

Der kom ikke store kursstigninger og NASDAQ siger 7.10 at kursen er 109,60. Og de handlede ikke papirerne. Jeg fik nogle af egenbeholdningen. Og dem fik jeg for dyrt.

Så jeg er ikke interesseret i forretningsgangen. Jeg er interesseret i at få de papirer til en fair kurs – når man nu beregner tillæg, kurtage, gebyrer osv.”

Klageren fremsendte den 10. februar 2014 følgende klage til det koncernforbundne pengeinstitut:

”Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at jeg er meget glad for og tilfreds med min personlige rådgiver og …(det koncernforbundne pengeinstitut)… i …

Min henvendelse skyldes, at jeg ikke mener, at jeg har fået en fair kurs af BoligService, da de indfrier mit ovennævnte eurolån.

Utilfredsheden begrunder jeg med, at jeg få dage inden 1.10.2013 spurgte via Bolig Direkte hvad kursen var, og fik at vide at den var 110,0, og at man mente – at medmindre der kom store rentefald de næste par dage – ville det være at smide penge ud af vinduet at kurssikre, da man jo skulle ”handle” papirerne få dage efter.

Da jeg ser ”specifikation af fastkursaftale”? Kort efter den bliver jeg overrasket – og skuffet – da kursen nu er ”fastsat” (ikke handlet) til 110,45 + tillæg.

Jeg ringer derpå til Nasdaq, som oplyser at kursen 7.10.2013 er 109,60! Jeg mener jeg mister op til DKK 15.000 når man lægger denne kurs til grund.

Jeg forsøger derefter at få en god forklaring på hvordan Bolig Service …(indklagede)… kommer frem til at kursen skal være 110,45 og henviser bl.a. til Fastkursaftalen (+) hvor der står:

”På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud eller udbud på Nasdaqs ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi FASTSAT en kurs ud fra RENTE- OG KURSUDVIKLINGEN, KURS PÅ TILSVARENDE PAPIRER, SAMT ANDRE TILGÆNGELIGE MARKEDSRELEVANTE OPLYSNINGER PÅ AFTALETIDSPUNKTET. ”Nærmere oplysninger” om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os.”

Jeg har fået forskellige svar på mine henvendelser til BoligService, bl.a., at jeg har fået en ”særlig kurs” via Finansbordet.

Jeg anmoder om at de ser på sagen, da jeg ikke mener at have fået en fair kurs, respektive en god forklaring på hvorfor papirerne ikke handles/respektive fastsættes til den ”høje” kurs den 1.10.2013. Skal man i øvrigt betale kurtage når/hvis papirerne tages fra ”egenbeholdningen”?”

Det koncernforbundne pengeinstitut kvitterede den 18. februar 2014 for modtagelsen af klagen og orienterede endvidere den 13. marts 2014 klageren om, at instituttet fortsat var i gang med at indhente de fornødne oplysninger med henblik på et svar.

Det koncernforbundne pengeinstitut fremsendte den 2. april 2014 følgende redegørelse til klageren:

”I fortsættelse af brev af 13. marts 2014 skal vi hermed vende tilbage med svar på din henvendelse vedrørende indfrielsen af dit …(indklagede)… lån i EUR, som efter din opfattelse ikke er sket til en fair kurs.

Du henviser til de oplysninger om kurser, som du fik fra bankens afdeling Bolig Direkte. Vi har forelagt din klage for den medarbejder, som du talte med, og hun oplyser, at hun har noteret, at hun talte med dig den 24. og den 26. september 2013, hvor du ønskede at få oplyst, til hvilken kurs du ville kunne indgå en fastkursaftale i forbindelse med indfrielsen af dit EUR lån.

Den 24. september 2013 fik du oplyst, at du kunne indgå en fastskursaftale pr. den 1. oktober 2013 til kurs 110,234 og pr. den 10. oktober 2013 til kurs 110,152. Den 26. september 2013 fik du oplyst, at kursen pr. den 1. oktober 2013 udgjorde 110,512.

Medarbejderen, der godt kan huske jeres samtale, afviser, at hun – som du anfører – skulle have udtalt, at ”det ville være at smide penge ud af vinduet at kurssikre…” Bolig Direkte siger netop til kunderne, at hvis de vil være sikre på kursen, skal de indgå en fastkursaftale.

Forud for indfrielsen af …(indklagede)… lånet i EUR underskrev du ”Indfrielse af lån (sælger)”, der vedlægges som bilag A.

Det fremgår af aftalens side 2, at der var aftalt indfrielsesmetode E, hvilket vil sige, at lånet skulle indfries billigst muligt for kunden enten i form af køb af obligationer eller opsigelse med betaling af differencerenter. Indfrielsestidspunktet var aftalt til den 1. oktober 2013.

Efterfølgende aftalte du med din rådgiver i … Afdeling, at lånet i stedet skulle indfries med de af køber deponerede midler, hvorfor indfrielsen af lånet først blev sat i gang den 1. oktober 2013, hvor der var sket deponering, og skødet var tinglyst.

Som det fremgår af ”Specifikation af fastkursaftale” af den 1. oktober 2013, blev der købt obligationer til kurs 110,45 med afvikling den 4. oktober 2013. Det er helt sædvanlig procedure, at der er 3 afviklingsdage for køb af obligationer.

Hvis man i stedet havde fulgt den oprindelige aftale om indfrielse pr. den 1. oktober 2013, havde kursen rent faktisk været den samme, men afviklingsdagen havde været den 1. oktober 2013. Den aftalte ændring kan således ikke have haft nogen betydning for kursen.

Du nævner, at kursen efterfølgende faldt og den 7. oktober 2013 udgjorde den 109,10. Det er dog ikke et forhold, som banken havde mulighed for at forudse, og dermed er der heller ikke grundlag for at gøre banken ansvarlig herfor.

Den ”særlige kurs”, som du fik via bankens Finansbord, er den valutakurs, som købesummen for obligationerne blevet omvekslet til. Når en omveksling overstiger 1 mio. DKK, tilbyder banken kunderne en særlig kurs via bankens Finansbord, hvilket er i kundernes interesse.

Hvad angår spørgsmålet om kurtage kan jeg oplyse, at kunderne altid skal betale kurtage, medmindre de afleverer obligationerne fra deres eget depot.

Indfrielsen af dit …(indklagede)… lån i EUR er sket i henhold til det aftalte og endvidere efter helt sædvanlig procedure. Vi kan derfor ikke imødekomme din klage.

Vi vil dog gerne medgive dig, at navnet ”fastkursaftale” på specifikationen af købet af obligationer dateret den 1. oktober 2013 kan virke misvisende, og vi skal hermed slå fast, at der er tale om en helt sædvanlig handel.”

Klageren fastholdt den 14. maj 2014 over for det koncernforbundne pengeinstitut sin klage.

”Tak for jeres breve og svar af 18.2.2014, 13.3.2014 og 2.4.2014 – som jeg dog ikke kan stille mig tilfreds med.

Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at jeg ikke har noget ønske om at ”hænge” nogen af de (flere) medarbejdere ud, som jeg har talt med (i …(koncernforbundet pengeinstitut og indklagede)…). Og en udtalelse som ”medmindre der sker store rentefald de nærmeste dage vil indgåelse af en fastkursaftale (pga. omkostninger/tillæg derved) være at smide penge ud af vinduet”. Det betragter jeg altså som en korrekt udtalelse. Jeg vil også gerne slå fast at, jeg har talt med en medarbejder, hvor en fastkurs blev oplyst til 110 (hvilket jo i øvrigt kun marginalt afviger fra de i jeres svar oplyste kurser).

Med hensyn til jeres kommentarer om valutakursen – så kan jeg nævne, at euro-middelkursen på afregningsdagen den 3.10.13 var 745,97, og ”min” afregningskurs blev 747,28! Sammenholdt med …(indklagedes)… normale tillæg på 1 promille – så har jeg svært ved at se, at den ”særlige kurs” har været til min fordel. Jeg har ikke sat mig nærmere ind i alle oplysninger der nævnes i jeres brev – herunder at i nævner, at aftalegrundlaget efterfølgende er ændret. Det aftalegrundlag i vedlægger er i hvert fald fra 7.8.2013.

Idet jeg henviser til mit brev af 10.2.2014, mener jeg fortsat ikke, at jeg har fået svar på hvordan indfrielseskursen på 110,45 + tillæg fremkommer (jeg mener at indfrielseskursen er for høj) og henviser til specifikation af fastkursaftale af 1.10.2013. Her anføres:

”På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud og udbud på Nasdaqs ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi fastsat en kurs ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige, markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet. Nærmere oplysninger om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os.”

Jeg vil derfor på ny anmode …(koncernforbundet pengeinstitut)… (indklagede)… om nærmere oplysninger om kursen/kursfastsættelsen. Idet markedskursen iflg. Nasdaq var væsentligt lavere få dage forinden – og igen væsentligt lavere få dage efter.”

Det koncernforbundne pengeinstitut kvitterede den 6. juni 2014 for modtagelsen af klagerens fornyede henvendelse og fremsendte den 25. juni 2014 en redegørelse til klageren:

”I fortsættelse af vores brev af 6. juni 2013 skal vi hermed som lovet vende tilbage med svar på dine spørgsmål til indfrielseskursen på dit eurolån.

Som nævnt i vores tidligere svar havde du aftalt med din rådgiver i … Afdeling, at lånet skulle indfries med de af køber deponerede midler, hvorfor indfrielsen af lånet blev sat i gang den 1. oktober 2013, hvor der var sket deponering, og skødet var tinglyst.

Den 1. oktober 2013 blev der således købt obligationer til kurs 110,45 med afvikling den 4. oktober 2013.

Som du selv henviser til, var der ikke registreret bud eller udbud på obligationsserien på Københavns Fondsbørs Nasdaq OMX. Kursen blev derfor fastsat af …(indklagede)… ud fra en vurdering af markedsprisen, ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet.

Til din orientering vedlægges udskrift af de officielle kurser fra Københavns fondsbørs Nasdaq OMX, der viser de beløb, der er handlet obligationer for samt til hvilken kurs. Der er tale om en illikvid obligation med et prisspænd i markedet på 0,5 kurspoints. Kursen på 110,45 lå inden for markedsspændet.

Hvad angår EUR kursen, kan vi oplyse, at kursen blev indhentet fra bankens Finansbord. Vi beklager, at vi har kaldt det en ”særlig kurs”. Når der sker omveksling af beløb over 1 mio. DKK, er det Finansbordet, som stiller prisen. Den pris, du har fået, er bankens Interbank salgspris på det tidspunkt, hvor prisen blev stillet den 3. oktober 2013 på 745,98 med tillæg af bankens standardmarginal på 1,30 svarende til 747,28.

På den baggrund må vi fastholde, at eurolånet er blevet indfriet på vilkår som aftalt og efter helt sædvanlig procedure.

Vi kan derfor ikke imødekomme din klage, men håber at du hermed har fået fyldestgørende svar på dine spørgsmål.”

Brevet var vedlagt følgende oversigter over kurser:





Klageren rettede den 15. august 2014 henvendelse til indklagede:

”Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at jeg har klaget til …(det koncernforbundne pengeinstitut)… Juridisk kontor over indfrielseskursen (som jeg ikke mener er fair).

Jeg føler at …(det koncernforbundne pengeinstitut)… ”snakker uden om” – men de siger dog bl.a., at de har benyttet …(indklagedes)… udbudskurs.

Utilfredsheden med kursen begrunder jeg med, at jeg få dage inden 1.10.2013 spurgte bl.a. via Bolig Direkte hvad en fastkurs ville være, og fik at vide, at den var 110,0 (inkl. omkostninger/tillæg ved kurssikring).

Da jeg ser ”specifikation af fastkursaftale”!? kort efter, bliver jeg overrasket – og skuffet – da kursen nu er ”fastsat” (ikke handlet) til 110,45 + tillæg.

Jeg ringer derpå til _Nasdaq, som oplyser, at kursen 7.10.2013 er 109,60! Jeg har mistet op til DKK 16.000 når man lægger denne reelle kurs til grund.

Jeg forsøger derefter at få en god forklaring på hvordan Bolig Service …(indklagede)… kommer frem til at kursen skal være 110,45, og henviser bl.a. til Fastkursaftalen (?) hvor der står:

”På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud eller udbud på Nasdaqs ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi FASTSAT en kurs ud fra RENTE- OG KURSUDVIKLINGEN, KURS PÅ TILSVARENDE PAPIRER, SAMT ANDRE TILGÆNGELIGE, MARKEDSRELEVANTE OPLYSNINGER PÅ AFTALETIDSPUNKTET. ”Nærmere oplysninger” om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os.”

Jeg har fået 2 – vidt forskellige – svar fra …(koncernforbundet pengeinstitut)… på mine henvendelser om ”nærmere oplysninger om kursfastsættelsen”. Svarene kan jeg dog ikke stille mig tilfreds med. Fordi kursen i september var 109,90, og 25.9.13 gennemføres så en lille handel og kursen forhøjes så til 110,45. Den nøjagtig samme kurs får jeg den 1.10.13 på mit meget større lån. Og derudover kan man 4 handelsdage senere se, at den ”reelle” kurs er 109,60!!

Jeg anmoder derfor om, at de også ser på sagen, da jeg ikke mener at have fået en fair kurs, respektive en god forklaring på hvorfor papirerne ikke handles (som lovet)/respektive fastsættes til den ”høje” kurs den 1.10.2013.

På side 2 nævner jeg i skematisk form, hvorfor jeg ikke mener at kursen er ”fair”.

For god ordens skyld nævnes, at mit næste skridt vil være at sende sagen i Realkreditankenævnet og evt. også Pengeinstitutankenævnet.

Mine umiddelbare kommentarer.

1)Kursen vil normalt falde jo tættere man kommer udløb 1.1.2016

2)Iflg. Materiale modtaget fra …(det koncernforbundne pengeinstitut)… er kursen i september 109,90.

3)Den 25.9.13 gennemføres en lille ”referencehandel” på 45.000 EUR og kursen forhøjes så til 110,45!?

4)Den 1.10.13 gennemføres min ”fastsættelse” til nøjagtig samme kurs!?

5)Den 7.10.13 oplyser Nasdaq …(og koncernforbundet pengeinstitut)… at den reelle kurs (ved en rigtig handel) er 109,60!!

6)Efter blot 4 handelsdage viser det sig at jeg har betalt 0,85% + tillæg (næsten 16.000 kr.) for meget, hvis man lægger den reelle, handlede kurs fra 7.10.13 til grund.

7)Ved opringninger til …(koncernforbundet pengeinstitut/indklagede)… omkring evt. indgåelse af fastkursaftale få dage inden den 1.10.13, bliver det jo bekræftet, at markedskursen ligger pænt under 110,45.

8)Jeg mener ikke, at det er rimeligt mekanisk bare at benytte den lille ”referencehandel” på 45.000 EUR til at fastsætte kursen på min meget større handel (og slet ikke når koncernens medarbejdere ved, at den reelle kurs er lavere).

9)Jeg synes det korrekte er, at ”checke” kursen bl.a. fordi a)der er gået et stykke tid fra den ”lille handel”, og b)mit lån er 5,5 gange større og c)fordi kursen jo normalt svinger.

10)…(Det koncernforbundne pengeinstitut)… har ikke givet mig en forklaring (jeg forstår) på, hvorfor jeg skulle synes, at jeg har fået den bedst mulige kurs.
Få dage forinden var kursen væsentligt lavere og få dage senere var kursen væsentligt lavere. Jeg (som meget gammel kunde i …(det koncernforbundne pengeinstitut og indklagede)…) blev som sagt meget skuffet, da jeg så afregningen – det var ikke hvad jeg havde forventet. Ligesom jeg havde forventet, at man kunne se, at min kurs er for høj.”

Klagerens henvendelse til indklagede var vedlagt et uddrag indklagedes Låntyper og forretningsbetingelser – privat, hvoraf følgende fremgår:

”Hvis obligationen ikke har været budt/udbudt på NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Hvis der på tidspunktet for indgåelsen af en fastkursaftale ikke er afgivet bud/udbud i NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ handelssystem, fastsætter vi en kurs. Det sker under hensyn til

• rente- og kursudviklingen
• viden om udbud og efterspørgsel på markedet
• kursen på eventuelle tilsvarende obligationer
• beløbets størrelse
• markedsforhold i øvrigt.

Det vil stå på din nota, hvis der ikke har været et bud/udbud i NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ handelssystem på handelstidspunktet, og vi derfor har fastsat en kurs.”

Indklagede meddelte den 26. august 2014 klageren, at hans henvendelse var videresendt til det koncernforbundne pengeinstitut til besvarelse.

Det koncernforbundne pengeinstitut fremsendte den 16. september 2014 følgende redegørelse til klageren:

”Tak for dit brev af 15. august 2014 stilet til …(indklagede)…, der har bedt …(det koncernforbundne pengeinstitut)… om at svare.

Jeg tillader mig at henvise til vores tidligere redegørelser fra den 2. april og 25. juni 2014, som vi i det hele fastholder.

Om den stillede pris kan jeg yderligere oplyse følgende:

Der er tale om indfrielse af et lån med obligationer i en illikvid obligationsserie, hvilket betyder, at der ikke findes en aktuel markedskurs på Københavns Fondsbøs Nasdaq OMX. Kursen fastsættes derfor som tidligere anført i mit brev af 25. juni 2014.

Jeg vedlægger til din orientering notat om ”Prisstillelse i realkreditobligationer”, som findes på Finanstilsynets hjemmeside. Af notatet fremgår, at prisstillelsen har været i overensstemmelse med accepteret markedspraksis.

Desuden vedhæfter jeg de officielle kurser fra Københavns Fondsbørs Nasdaq OMX for den omhandlede periode (disse er tidligere sendt til dig i mit svar fra den 25. juni 2014). Det fremgår heraf, at kursen er fastsat til 110,45 både før og efter den 1. oktober 2013, hvor fastkursaftalen blev indgået. Den 25. september 2013 handles for ca. 45.000 kr., og den 4. oktober 2013 handles for ca. 120.000 kr. I denne forbindelse kan jeg oplyse, at når man taler prisstillelse på realkreditobligationer, gør det ikke nogen forskel, om handlen er på 50.000 kr. eller 250.000 kr. De vil begge være såkaldte ”små” handler. Kursen den 7. oktober 2013 på 109,60 kan derfor ikke anses for at være ”den reelle kurs” den 1. oktober 2013, hvor fastkursaftalen blev indgået.

Vi fastholder således, at vi ikke kan imødekomme din klage. Såfremt du ikke kan anerkende vores svar, har du naturligvis mulighed for at indbringe din sag for Pengeinstitutankenævnet, hvor du finder klageskema på …(hjemmeside)…”

Det vedlagte notat om prisstillelse i realkreditobligationer er sålydende:

”Prisstillelse i realkreditobligationer
Finanstilsynet har modtaget følgende:

"Begrebet ”accepteret markedspraksis” bliver i denne forbindelse beskrevet ud fra situationer, hvor et realkreditinstituts prisstillelse over for kunder sker i obligationsserier med ringe eller slet ingen likviditet.

Der er specielt risiko for, at et realkreditinstitut kan ”anklages” for kursmanipulation i situationer, hvor prisstillelsen er foregået i en obligationsserie, hvor instituttet af den ene eller anden årsag selv er dominerende investor og besidder en majoritet, eller instituttet i det hele taget handler i illikvide serier over egenbeholdning.

Det skal pointeres, at et realkreditinstitut ikke er juridisk forpligtet til at stille priser i illikvide obligationer over for kunderne. Et realkreditinstitut er heller ikke forpligtet til at ”stille sin egenbeholdning til rådighed” overfor låntagerne. Instituttet beslutter selv, hvis ikke andet er aftalt, om en handel skal foretages via Københavns Fondsbørs.

Institutterne har dog en interesse i, at prisstillelsen foregår på en for kunderne og obligationsejerne acceptabel og korrekt måde. Man yder derfor prisstillelsen som en service - som minimum over for egne kunder i egne obligationsserier. Institutternes egenbeholdninger kan i den forbindelse i høj grad siges at være en stabiliserende faktor, der kan modvirke en - for låntager – uhensigtsmæssig prisstillelse i illikvide obligationsserier.

Den - i dette notat beskrevne markedspraksis - er derfor som udgangspunkt primært opstået og udviklet til gavn og glæde for låntagerne. I yderste konsekvens kan en manglende prisstillelse i illikvide obligationsserier betyde, at låntagere ikke kan indfri deres realkreditlån. Samtidig vil den nævnte praksis også være til gavn for obligationsejeren, idet der løbende stilles likviditet til rådighed.

Et realkreditinstitut stiller udbetalings- og indfrielseskurser over for sine kunder i langt flere obligationsserier, end dem, der løbende er bud og udbud for på Københavns Fondsbørs. Institutterne anvender derfor ofte (dvs. flere gange dagligt) den beskrevne praksis.

Emission; udbetalingskurser og refinansieringskurser
Et realkreditinstitut vil i udgangspunktet være dominerende investor og i besiddelse af majoriteten (hele serien) i forbindelse med åbning af en ny obligationsserie. Dette skyldes, at instituttet her er nødsaget til at stille en kurs overfor låntager i en obligationsserie, der endnu ikke har været noteret på fondsbørsen.
Realkreditinstitutterne stiller priser overfor låntagere – også udenfor fondsbørsens åbningstid. Denne service kan ses som en pendant til mange pengeinstitutters homebanking systemer, der tilbyder handel med værdipapirer.

Prisstillelse og handel med obligationer i forbindelse med indfrielse, Realkreditnettet mv.
Det forekommer ofte, at prisstillelse og handel i forbindelse med indfrielse skal foretages i en (lille og/eller lukket) illikvid obligationsserie, hvori der ikke findes en ”aktuel” markedskurs. Den manglende aktuelle markedskurs kan skyldes, at obligationen måske aldrig har været handlet eller sidst har været handlet for lang tid siden.
Den sidst noterede officielle kurs kan - for de illikvide obligationsseriers vedkommende - sjældent anvendes direkte. Dette skyldes, at der ofte er tale om en gammel kurs, eller at kursen er fastsat på et ”forkert” grundlag – såsom omsætning – og dermed prisfastsættelse - af et lille beløb.

Generelt om prisstillelsen
I udgangspunktet skal udførelsen af en handelsordre altid ske i overensstemmelse med ”God værdipapirhandelsskik”.

Heraf fremgår, at udførelse af en handelsordre skal ske på de bedste betingelser for kunden – tid og mængde taget i betragtning. Hvis der er tale om en illikvid/ikke-omsat obligation, vil instituttet fastsætte en kundepris under hensyntagen til
- aktuel rente- og kursudvikling
- viden om udbud og efterspørgsel i markedet
- prisen på evt. tilsvarende obligationer
- beløbets størrelse
- markedsforhold i øvrigt

Med andre ord: Hvis der ikke findes en ”markedsrigtig” pris, der kan dokumenteres ved henvisning til en omsætning på fondsbørsen, fastsætter instituttet selv en pris på baggrund af flg.:

- der kan beregnes en kurs ud fra den aktuelle rentekurve
- findes der en markedsrigtig pris i en tilsvarende obligation, evt. fra en af de andre udstedere?
- er der tale om et stort eller lille beløb i markedssammenhæng?
- i f. m. udbetalinger: Hvad kan obligationerne evt. sælges til i markedet, hvis ikke de skal i egenbeholdning? Hvis ikke der aktuelt kan opnås en ”fornuftig” pris i markedet, må instituttet påregne måske at ligge med obligationsposten i egenbeholdning i en længere periode, hvor instituttet også oppebærer renterisikoen på posten.
- i f. m. indfrielser: Hvad vil det koste at købe en evt. manglende post i markedet, hvis ikke instituttet har hele det efterspurgte beløb i egenbeholdning?
- ved prisstillelse i f. m. indfrielser af obligationer over pari, tages der hensyn til, hvor break-even niveauet for en alternativ opsigelse til pari ligger. ”Markedet” tager som udgangspunkt altid højde for dette, når instituttet skal ud og købe op i forbindelse med en sådan indfrielse.
- der må normalt påregnes større handelsspreads ved låneindfrielser og låneudbetalinger, når der er tale om illikvide obligationsserier."

"Activity" eller "practice"
I bidraget gennemgås realkreditinstitutternes metode ved prisstillelse i illikvide obligationer. Denne metode er beskrevet detaljeret og falder inden for definitionen af en ´practice´.

Falder prisstillelse i realkreditobligationer ind under definitionen af kursmanipulation

I bidraget er der to problemstillinger som vil blive behandlet i dette afsnit, hvor det skal vurderes om prisstillelsen falder ind under definitionen af kursmanipulation. For det første nævnes det i bidraget, at et realkreditinstitut ofte er dominerende investor –især i forbindelse med åbning af nye obligationsserier. For det andet gennemgås realkreditinstitutternes prisstillelse over for kunder.

Hvis et realkreditinstitut har en dominerende stilling i en obligationsserie kan der være risiko for, at forholdet falder ind under værdipapirhandelslovens § 38, stk. 1, nr. 4. Følgende skal fremhæves fra bemærkningerne til denne bestemmelse:

"Det forhold, at markedsforholdene fører til, at en eller flere personer kommer til at besidde en væsentlig andel af udbuddet af…et værdipapir, medfører ikke i sig selv, at der foreligger en situation, der falder ind under bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter alene tilfælde, hvor den dominerende stilling udnyttes til at fastsætte værdipapirets kurs på et unormalt eller kunstigt niveau."

På baggrund af dette vurderer Finanstilsynet, at der ikke er tale om kursmanipulation, så længe realkreditinstituttet ikke misbruger sin dominerende stilling på markedet.

I bidraget gennemgås en række faktorer, der danner baggrund for realkreditinstituttets prisstillelse over for kunden, hvis der ikke findes en aktuel markedskurs for den pågældende obligation. Finanstilsynet vurderer, at realkreditinstitutterne på baggrund af disse faktorer kan foretage en prisfastsættelse af obligationerne, der ikke afviger fra deres værdi i markedet. På baggrund af dette vurderer Finanstilsynet, at realkreditinstitutterne ikke misbruger deres dominerende stilling, når prisstillelsen foretages på baggrund af de nævnte faktorer, hvorfor denne prisstillelse ikke umiddelbart falder ind under definitionen af kursmanipulation.”

Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at lægge kursen pr. den 7. oktober 2013 på 109,60 til grund for indfrielsen og at tilbagebetale klageren 2.058,97 euro.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at klagen omhandler indfrielse pr. 1. oktober 2013 af et 5-årigt lån på 242.231,77 euro hos indklagede.

Han har klaget til det koncernforbundne pengeinstitut i flere omgange og til indklagede over indfrielseskursen på ovennævnte lån, som han synes er for høj. Det begrunder han med at:

• Kursen i september 2013 var 109,90, og den 25. september 2013 gennemførtes en lille ”referencehandel”, og kursen blev herefter forhøjet til 110,45. Den nøjagtig samme kurs fik han den 1. oktober 2013 på hans meget større lån.

• 4 handelsdage senere kunne man se, at den ”reelle” kurs hos Nasdaq var 109,60.

• ”Hans” lån er ikke sammenligneligt hverken tids- eller størrelsesmæssigt. Han mener ikke, at 242.231 euro er et lille lån.

Han henviser også til, at han få dage før 1. oktober 2013 spurgte både hos indklagede og det koncernforbundne pengeinstitut, hvad en ”rigtig” fastkurs ville være, såfremt han ville kurssikre i ”markedet”, og fik at vide, at den var pænt under 110,45 (incl. tillæg + omkostninger ved kurssikring).

Han synes ikke, at det koncernforbundne pengeinstitut/indklagede har gjort det ”bedst muligt” for kunden, som de har lovet. Det ligner et ”tag selv bord, hvor kursen er pustet op”, når man mekanisk bare bruger samme kurs – uden at undersøge, hvad en ”rigtig” kurs er.

Til indklagedes udtalelse har klageren nogle enkelte bemærkninger:

Når man handler ”internt”, er der efter hans opfattelse en ekstra forpligtelse til at tjekke kursen. Man kan ikke bare sige, ”at de andre har også fået denne kurs”.

Han synes fortsat ikke, at det er i orden, at hverken det koncernforbundne pengeinstitut eller indklagede kan give svar på, hvordan indfrielseskursen fremkommer, især ikke eftersom de lover, at man ved henvendelse kan få nærmere oplysninger om kursfastsættelsen.

Han stiller spørgsmål ved den lille ”referencehandel” på 45.075 euro den 25. september 2013, som gav anledning til, at kursen blev forhøjet fra 109,90 til 110,45, og at man uden videre benyttede samme kurs på hans hverken tidsmæssigt eller størrelsesmæssigt sammenlignelige handel på 242.231 euro den 1. oktober 2013. Den 7. oktober 2013 var den ”reelle” indfrielseskurs nede på 109,60.

Han synes ikke, at han har fået ”fastsat” en fair kurs (best execution) størrelsen af lån og omkostningerne taget i betragtning, og slet ikke når der dagligt (kan) stilles priser i papiret, jf. også bankens svar af 2. april 2014, hvor man oven i købet har fundet frem til 3 af de kurser, det koncernforbundne pengeinstitut og indklagede oplyste ham om, da han overvejede en fastkursaftale.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede lægger til grund, at sagen er afgrænset til at vedrøre indklagedes kursfastsættelse af de obligationer, som det koncernforbundne pengeinstitut købte til at indfri klagerens realkreditlån. Sagen berører således ikke eventuelle aftaleretlige spørgsmål vedrørende aftalen mellem klageren og det koncernforbundne pengeinstitut eller andet, der vedrører klagerens forhold til det koncernforbundne pengeinstitut.

I forbindelse med salg af ejendommen indgik klageren aftale med det koncernforbundne pengeinstitut om indfrielse af det i ejendommen indestående realkreditlån med pant til indklagede.

Den 1. oktober 2013 indgik det koncernforbundne pengeinstitut på klagerens vegne en fastkursaftale om køb af obligationer til indfrielsen af klagerens lån i ejendommen. Herefter fremsendtes ”Specifikation af fastkursaftale” af 1. oktober 2013.

Af fastkursaftalen fremgik det, at indklagedes udbudskurs for den pågældende obligation var 110,45.

Under beregningen af den aftalte kurs fremgår følgende:

”På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud eller udbud NASDAQ OMX Copenhagen A/S” ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi fastsat en kurs ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige, markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet. Nærmere oplysninger om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os.”

Efter fremsendelsen af ”Specifikation af fastkursaftale” vendte klageren tilbage til det koncernforbundne pengeinstitut og spurgte bl.a. ind til fastsættelse af kursen. Klageren har fremlagt korrespondancen med det koncernforbundne pengeinstitut, som indklagede kun vil kommentere på i det omfang den vedrører fastsættelse af kursen.

Indklagede skal bl.a. henvise til udskrift af de officielle kurser fra NASDAQ OMX Copenhagen, som blev fremsendt af det koncernforbundne pengeinstitut til klageren i brev af 25. juni 2014. Heraf fremgår, at der blev handlet 45.075,96 euro til kurs 110,45 i den relevante obligationsserie den 25. september 2013, og at der blev handlet 121.600,59 EUR til kurs 110,45 i den relevante obligationsserie den 4. oktober 2013. Det vil sige, at der både før og efter 1. oktober blev handlet til den udbudskurs, som klageren fik.

Af klagen fremgår, at klageren mener, at kursen ikke er den bedst mulige for ham under henvisning til, at kursen 4 dage senere var 109,60 på NASDAQ OMX Copenhagen.

Den grundlæggende bestemmelse om ”best execution” fremgår af bekendtgørelse nr. 811 af 30. juni 2011 om værdipapirhandleres udførelse af ordrer § 3 og lyder som følger:

En værdipapirhandler skal ved udførelse af modtagne ordrer træffe rimelige foranstaltninger for at opnå det efter omstændighederne bedst mulige resultat for sine kunder, idet der tages hensyn til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der er relevante for udførelsen af ordren (”best execution”)

Finanstilsynet har på sin hjemmeside et notat om begrebet ”accepteret markedspraksis” i forbindelse med prisstillelse i realkreditobligationer. Notatet har været fremsendt af det koncernforbundne pengeinstitut til klageren sammen med brev af 16. september 2014.

Da der ikke var nogen dagskurs på obligationerne den 1. oktober 2013, blev kursen fastsat på baggrund af den aktuelle rente- og kursudvikling, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, prisen på eventuelle tilsvarende obligationer, beløbets størrelse og markedsforhold i øvrigt.

ANBRINGENDER:

Til støtte for påstanden gøres gældende:

at kursfastsættelsen skete under hensyntagen til den aktuelle rente- og kursudvikling, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, prisen på evt. tilsvarende obligationer, beløbets størrelse og markedsforhold i øvrigt,

at der både før og efter 1. oktober 2013 blev handlet til den udbudskurs, som klageren fik,

at obligationshandler på 45.000 euro og 250.000 euro er små obligationshandler i realkreditsammenhæng, og at prisen derfor vil være den samme, og

at klageren skal forvente et større handelsspread, når der er tale om illikvide obligationsserier, og at det derfor ikke er usædvanligt, at kursen 7 dage senere var 109,60.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

De obligationer, der lå til grund for det indfriede lån, bestod af 2 årgange, henholdsvis 2015 og 2016. Kun den ene af disse er ifølge kursoplysninger på Nasdaq OMX Nordic Copenhagen A/S noteret i sidste del af 2013, og da til følgende kurser:


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Indledningsvis bemærker Nævnet, at ordningen med at handle ud fra en fastsat kurs på grundlag af en vurdering af markedsprisen m.v., som sket i denne sag, for så vidt angår opkøb af obligationer til indfrielse af realkreditlån, gennemsnitligt vil være til fordel for den indfriende låntager, idet eventuelle problemer med at fremskaffe eller opnå rimelige kurser på illikvide obligationer derved i videst muligt omfang undgås.

Indklagedes Låntyper og forretningsbetingelser – privat, indeholder følgende om kursfastsættelsen:

”Hvis obligationen ikke har været budt/udbudt på NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Hvis der på tidspunktet for indgåelsen af en fastkursaftale ikke er afgivet bud/udbud i NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ handelssystem, fastsætter vi en kurs. Det sker under hensyn til

• rente- og kursudviklingen
• viden om udbud og efterspørgsel på markedet
• kursen på eventuelle tilsvarende obligationer
• beløbets størrelse
• markedsforhold i øvrigt.

Det vil stå på din nota, hvis der ikke har været et bud/udbud i NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ handelssystem på handelstidspunktet, og vi derfor har fastsat en kurs.”

Af fastkursaftalebekræftelsen fremgår følgende:

”På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud og udbud på NASDAQ OMX Copenhagen A/S’ ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi fastsat en kurs ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige, markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet. Nærmere oplysninger om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os…”

Af de oplysninger, som er indhentet om handler i den omhandlede obligation, fremgår det, at der kun har været ganske få handler og med relativt små beløb. Nævnet lægger derfor til grund, at obligationen skal anses for illikvid, og at indklagede i overensstemmelse med sine Låntyper og forretningsbetingelser har været berettiget til at fastsætte en kurs under hensyntagen til udbud og efterspørgsel, herunder en vurdering af, hvorvidt den senest handlede kurs var realistisk og aktuel.

Efter de indhentede kurs- og handelsoplysninger finder Nævnet, at det ikke er godtgjort, at indklagede har overtrådt reglerne om ”best execution” i værdipapirhandelsreglerne.





Som følge af det anførte




b e s t e m m e s


Indklagede, Realkredit Danmark A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen