Afgørelse

Huslejebetaling, der forfaldt kvartalsvis, betalt hver måned.

Sagsnummer:	457/2001
Dato:	02-10-2002
Ankenævn:	John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne:	Betalingsservice - fejlagtig tilmelding
Ledetekst:	Huslejebetaling, der forfaldt kvartalsvis, betalt hver måned.
Indklagede:	Forstædernes bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører, om klagerne har et krav mod indklagede i anledning af, at deres husleje, der blev tilmeldt betalingsservice, og som skulle betales kvartalsvis, blev betalt hver måned.

Sagens omstændigheder.

I januar 2000 indgik klagerne med en udlejer aftale om leje af en lejlighed. Lejen var aftalt til 30.000 kr. årligt og skulle betales kvartalsvis med 7.500 kr.

Klagerne er kunder i indklagedes Søborg afdeling og anmodede afdelingen om at tilmelde betalingen af huslejen til betalingsservice.

Klagerne har anført, at de anmodede en navngiven medarbejder om at overføre 7.500 hvert kvartal til udlejer. Indklagede har anført, at der ikke hos indklagede foreligger oplysninger om, at man aftalte at overføre 7.500 pr. kvartal til udlejeren.

Fra og med den 31. marts 2000 til og med 29. juni 2001 overførte indklagede månedligt 7.500 kr. til udlejer. Beløbet blev trukket på klagernes budgetkonto.

Ultimo juli 2001 blev klagerne opmærksomme på, at der var overført et for stort beløb til udlejer. Klagerne rettede forgæves henvendelse til udlejer med anmodning om tilbagebetaling af det for meget betalte.

Klagerne overgav sagen til deres advokat, som ved skrivelse af 6. december 2001 rejste krav over for udlejer om tilbagebetaling. Det for meget betalte huslejebeløb var 80.000 kr.; efter fradrag af el-forbrug udgjorde klagernes krav 58.979 kr.

Ved skrivelse af 10. december 2001 rettede klagernes advokat henvendelse til indklagede med krav om, at indklagede skadesløsholdt dem for det for meget betalte beløb. Dette afviste indklagede.

Ultimo december 2001 udtog klagernes advokat stævning mod udlejer med påstand om betaling af 58.979 kr. Det er oplyst, at retssagen ikke er afsluttet.

Under sagen er fremlagt kontoudskrifter for perioden 31. marts 2000 - 29. juni 2001. Heraf fremgår overførslerne med teksten "husleje". Kontoudtog er ifølge indklagede fremsendt 3. august og 29. december 2000 samt 30. marts og 29. juni 2001.

Parternes påstande.

Klagerne har den 19. december 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale deres tab.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at aftalen om betaling af huslejen kvartalsvis blev indgået mundtligt med indklagede. Det må betegnes som kritisabelt og uprofessionelt, at den mundtlige aftale ikke blev bekræftet skriftligt overfor dem.

Indklagede bør pålægges bevisbyrden for, at de indgik aftale om overførsel af 7.500 kr. månedligt og ikke hvert kvartal.

I den foreliggende sag er der tale om en misforståelse, da sådanne overførsler vel sædvanligvis foregår månedlig og ikke kvartalsvis. Indklagedes medarbejder misforstod eller glemte den instruks, hun fik fra dem. Misforståelsen er hændelig og undskyldelig, men indklagede bør som professionel dække det med misforståelsen forbundne tab.

De havde flere konti hos indklagede, og der var en mængde ind- og udbetalinger fra kontiene, blandt andet efter en ejendomshandel. Selv om de måtte have pligt til tilstadighed at holde sig orienteret om posteringer på deres konti, kan en sådan pligt ikke vægtes tungere end indklagedes pligt til at varetage deres økonomiske interesser på en ansvarsfuld og fejlfri facon. De modtog kontoudtog i august 2000 for perioden 31. december 1999 - 3. august 2000 samt pr. 29. december 2000.

Det må anses for sædvanligt, at pengeinstitutter på månedsbasis udsender kontoudtog. En sådan sædvane skyldes blandt andet, at kunderne med regelmæssige og relativt korte mellemrum skal modtage information om saldo, så eventuelle uregelmæssigheder kan opdages. Det afvises derfor, at månedlige kontoudskrifter ikke ville have forhindret de utilsigtede overførsler.

Uanset om det anerkendes, at det havde været hensigtsmæssigt, om fejlen var blevet opdaget tidligere, er årsagen til denne udelukkende indklagedes forhold.

Behandlingen af klagen bør ikke afvente udfaldet af retssagen mod udlejeren. Der kan ikke herske tvivl om udlejerens hæftelse, men alene om udlejers betalingsevne.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af tvisten forudsætter en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, hvorfor klagen bør afvises efter ankenævnets vedtægters § 7.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at der ikke er indgået aftale om indklagedes overførsel af 7.500 kr. pr. kvartal til udlejer. Klagerne har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort en sådan aftale.

Klagerne var tilsluttet indklagedes telefonservice og Webbank, ligesom de modtog kontoudskrifter. Herigennem burde de være blevet bekendt med den påståede fejl, idet klagerne er forpligtet til at holde sig orienteret om posteringerne på deres konti.

Det har formodningen for sig, at klagerne end ikke ved modtagelse af månedlige kontoudskrifter ville have bemærket den påståede fejloverførsel. En tidligere og hyppigere fremsendelse af kontoudskrifter kan derfor ikke konkret antages at ville have haft betydning for klagerne og dermed heller ikke for en afgørelse af sagen.

Klagerne burde med det samme, efter at være blevet bekendt med fejlen, have rettet henvendelse til indklagede således, at fejlen kunne rettes og overførsel eventuelt kunne tilbageføres.

Klagerne har som følge af manglende reklamation ved passivitet fortabt retten til et eventuelt erstatningskrav mod indklagede.

Klagerne har ikke dokumenteret at have lidt et tab. En afgørelse af klagesagen bør derfor afvente udfaldet af retssagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerne anmodede indklagede om at foretage betaling af huslejen på 7.500 kr. hvert kvartal. Det må anses for en fejl fra indklagedes side, at indklagede overførte betalingen på 7.500 kr. månedligt. Det bemærkes herved, at indklagede er nærmest til at bære riskoen for, at man ikke sikrede sig skriftlig dokumentation for, hvilket beløb det aftaltes, at der skulle overføres til udlejer, herunder hvor ofte overførsel skulle ske. Indklagede bør derfor som udgangspunkt betale klagerne det tab, som klagerne blev påført ved fejlen.

Det er ikke godtgjort, at det forhold, at klagerne først rejste kravet over for indklagede i december 2001 frem for straks efter at være blevet opmærksom på fejlen i juli 2001, har medført en forringet mulighed for indklagede for at tilbageføre eller tilbagesøge overførte beløb til udlejer. Klagernes sene reaktion kan derfor for så vidt ikke tillægges betydning.

Ankenævnet finder imidlertid, at klagerne, som i august 2000 og senere modtog kontoudskrifter med oplysning om overførslerne, således i en periode på ca. et år har udvist en sådan passivitet, at erstatningen som følge af egen skyld bør nedsættes. Klagernes erstatning findes derfor passende at kunne fastsættes til 30.000 kr. Klagerne skal samtidig give indklagede transport i deres krav mod udlejer for et tilsvarende beløb.

Der er ikke herved taget stilling til et eventuelt berigelseskrav mod klagerne.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger betale 30.000 kr. til klagerne med rente efter renteloven fra den 19. december 2001 mod at give indklagede transport i deres krav mod udlejer for et tilsvarende beløb.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.