Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Deponering af et for lille beløb i forbindelse med ejendomskøb.

Sagsnummer: 141 /2006
Dato: 18-10-2006
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Fejlekspedition - ejendomshandel
Ledetekst: Deponering af et for lille beløb i forbindelse med ejendomskøb.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af, at indklagede i forbindelse med klagerens køb af en ejerlejlighed overførte et for lille beløb til sælger.

Sagens omstændigheder.

Ved købsaftale af 9. juli 2005 købte klageren en ejerlejlighed med overtagelse den 5. august 2005. Købesummen var på 1,3 mio. kr. med en udbetaling på 75.000 kr.

I forbindelse med handelen oprettede indklagede en køberkonto og en lønkonto til klageren.

Købet skulle finansieres med et realkreditlån med en hovedstol på 1.170.000 kr. samt et boliglån ydet af indklagede.

Den 14. juli 2005 overførte indklagede udbetalingen på 75.000 kr., idet beløbet blev trukket på lønkontoen.

Den 29. juli 2005 blev realkreditlånet hjemtaget og indsat på køberkontoen. Samme dag overførte indklagede 1.170.000 kr. fra køberkontoen til deponering i sælgers pengeinstitut. Indklagede begik herved en fejl, idet der skulle have været overført en restkøbesum på 1.225.000 kr. Der blev således overført 55.000 kr. for lidt til sælger.

Ved gældsbrev af 12. august 2005 ydede indklagede klageren et boliglån med en hovedstol på 310.000 kr. til variabel rente på 4,5 % p.a. Låneprovenuet, som udgjorde 303.100 kr., blev indsat på lønkontoen, som herefter udviste en saldo på ca. 221.000 kr. efter dækning af udbetalingen samt omkostninger på i alt ca. 82.000 kr. Efterfølgende blev der trukket i alt 77.500 kr. på lønkontoen til inddækning af underskud på køberkontoen.

Restindeståendet på ca. 143.000 kr. på lønkontoen anvendte klageren til istandsættelse m.v.

I januar 2006 rettede sælgers pengeinstitut henvendelse til indklagede om de 55.000 kr. af købesummen, som ikke var blevet betalt.

Den 24. januar 2006 sendte indklagede 55.000 kr. til sælgers pengeinstitut. Beløbet blev tilvejebragt ved en forhøjelse af boliglånet.

Indklagede erklærede sig indstillet på at godtgøre klageren et ekspeditionsgebyr på 2.000 kr., som var blevet opkrævet i forbindelse med sagen, og at forhøje boliglånet med 55.000 kr. uden beregning af stiftelsesomkostninger.

Den 30. maj 2006 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet,

Den 18. juli 2006 refunderede indklagede ekspeditionsgebyret ved at indsætte 2.000 kr. på boliglånet.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 55.000 kr., subsidiært et mindre beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det alene beror på indklagedes fejl, at der blev betalt 55.000 kr. for lidt til sælger i forbindelse med handlen.

Det kan ikke bebrejdes hende, at hun ikke selv opdagede fejlen.

Det var kun en del af boliglånet, der skulle anvendes til finansieringen af handelen, og der var derfor et relativt stort indestående på lønkontoen til diverse håndværkerregninger. Hun lagde derfor ikke mærke til, at der indestod 55.000 kr. mere, end hun faktisk kunne disponere over.

Da fejlen blev opdaget, valgte indklagede at forhøje boliglånet uden at gøre hende bekendt hermed.

På baggrund af de udviste fejl og forsømmelser har indklagede opfyldt sine aftalemæssige forpligtelser mangelfuldt og for sent. I medfør af reglerne om professionsansvar er indklagede erstatningsansvarlig for det tab, som hun har lidt i forbindelse hermed. Kravet er ikke begrundet i skuffede forventninger. Hun har som en umiddelbar konsekvens af indklagedes fejl lidt et tilsvarende tab.

Hun har på intet tidspunkt indvilget i en forhøjelse af boliglånet. Hvis boliglånet forhøjes, medfører det, at hun forhindres i at påtage sig andre økonomiske forpligtelser.

Indklagede har anført, at fejlen medførte, at der på klagerens lønkonto indestod 55.000 kr. mere, end klageren faktisk kunne disponere over.

Da fejlen blev opdaget i januar 2006, kontaktede man straks klageren, der tilkendegav, at det var vigtigt, at beløbet straks blev overført til sælger. På dette tidspunkt var der ikke længere 55.000 kr. til rådighed på lønkontoen. Det blev derfor aftalt, at beløbet straks skulle sendes, og at der efterfølgende måtte indgås aftale om, hvorledes beløbet skulle afvikles.

Tilbuddet om forhøjelsen af boliglånet var den billigste måde, hvorpå klageren i januar 2006 kunne tilvejebringe 55.000 kr.

Fejlen medførte ikke noget tab for klageren, men alene at hun blev skuffet i sine forventninger til rådighedsbeløbet på lønkontoen. Det kan ikke pålægges indklagede at yde en godtgørelse for skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede begik en fejl ved at overføre 55.000 kr. for lidt til sælger i forbindelse med klagerens ejendomskøb. Fejlen medførte ikke et egentligt tab for klageren, f. eks. i form af krav fra sælger. Det forhold, at klageren blev skuffet i sine forventninger til, hvor stort et beløb hun havde til rådighed til istandsættelse m.v., kan ikke i sig selv begrunde et krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 200.

Indklagede har godtgjort klageren ekspeditionsgebyret på 2.000 kr. for ejendomshandlen og har tilbudt klageren en forhøjelse af boliglånet med det manglende beløb på 55.000 kr. uden beregning af stiftelsesomkostninger.

Ankenævnet har ikke taget stilling til, om indklagede uden samtykke fra klageren berettiget kunne forhøje klagerens boliglån.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.