Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån.

Sagsnummer:	4/2007
Dato:	29-03-2007
Ankenævn:	John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen
Klageemne:	Akkord - afslag Udlån - stiftelse
Ledetekst:	Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån.
Indklagede:	Sparekassen Sjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 9. februar 1998 ydede indklagede klageren et lån på 55.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 600 kr. Renten var variabel 12,50 % p.a. Låneprovenuet blev indsat på klagerens budgetkonto, hvorfra der blev videreoverført 13.827,48 kr. til klagerens kapitalpensionskonto.

Ved gældsbrev af 27. april 1998 blev lånet forhøjet med 24.522,57 kr. til 80.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 900 kr. Renten var uændret 12,50 % p.a. Provenuet af låneforhøjelsen blev indsat på budgetkontoen, hvorved et overtræk på denne blev inddækket.

Engagementet blev misligholdt og overgik i 2002 til inkasso ved advokat.

Ved skrivelser fra advokaten af 1. marts 2002 blev klageren anmodet om at indfri gælden på lånet, budgetkontoen og en standardkonto. Gælden blev opgjort til henholdsvis 101.125,72 kr., 36.035,82 kr. og 8.371,24 kr., i alt 145.532,78 kr., inkl. renter, 14,25 % p.a., til den 26. februar 2002 samt inkassoomkostninger.

Klageren underskrev et frivilligt forlig for hver af de tre gældsposter og tilbød en afvikling af hver gældspost med 300 kr. pr. måned.

Ved skrivelse af 27. marts 2002 bekræftede advokaten modtagelsen af de tre stk. frivillige forlig og meddelte samtidig klageren, at indklagede ikke kunne acceptere hans betalingsforslag, hvorfor der samtidig blev indgivet rekvisition til fogedretten.

Den 2. maj 2002 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten, hvor gælden i henhold til lånet blev opgjort til 104.271,39 kr.

Den 1. februar 2005 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede om gælden. Under samtalen fik klageren oplyst, at gælden pr. samme dato blev opgjort til 214.606,76 kr.

Ved skrivelse af 1. maj 2005 anmodede klageren om en akkordordning, idet han alene så sig i stand til at betale 2.500 - 3.000 kr. om måneden i to - tre år. Ved skrivelse af 2. maj 2005 blev dette afslået af indklagede.

Indklagede har under sagen fremlagt kopi af en kontoudskrift for en konto med klageren og dennes tidligere samlever som kontohaver. Kontoudskriften vedrører perioden 21. juli 1999 - 2. marts 2000, hvor kontoen blev opgjort. Indklagede har oplyst, at man ved en arkivgennemgang har konstateret, at denne konto er den eneste, der har været registreret som en fælles konto med klageren.

Parternes påstande.

Den 8. januar 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal nedsætte sit krav mod ham.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han påtog sig gælden som enedebitor, selvom pengene blev anvendt til fællesudgifter for ham, hans daværende samlever og dennes datter. Baggrunden herfor var, at den medarbejder hos indklagede, der varetog engagementet, og som nu er chef, rådede ham hertil. Samleveren var den pågældendes medarbejders svigerinde. Han har derfor en formodning om, at han ikke modtog en korrekt og uvildig rådgivning, men at medarbejderen tog særlige hensyn til familiære interesser.

Som følge af rådgivningen blev han som enedebitor pålagt at hæfte for den gæld, som han og samleveren oparbejdede i den periode, hvor de boede sammen. Dette er uacceptabelt og i strid med almindelig praksis. Indklagedes rådgivning har således medført en urimelig fordel for samleveren på hans bekostning.

Indklagede bør medvirke til en rimelig ordning, f.eks. ved at frafalde sit krav på renter, således at han, nu hvor samlivet er ophørt, får mulighed for at starte en acceptabel tilværelse som enlig. Han har hverken bolig, bohave eller økonomiske midler, hvorfor han nu bor hos sin mor.

Indklagede har anført, at klageren og samleveren ikke på noget tidspunkt har stiftet fælles gæld hos indklagede. Med de fremlagte dokumenter er det dokumenteret, at de tre omhandlede mellemværender alene er registreret i klagerens navn. Klageren har ikke dokumenteret, at der var tale om fælles gæld.

Det bestrides, at en ansat hos indklagede til skade for klageren skulle have varetaget familieinteresser i forbindelse med rådgivningen.

Klageren har på intet tidspunkt under forløbet af kundeforholdet gjort indsigelser imod oprettelse eller anvendelse af de omhandlede konti.

Man er ikke forpligtet til at indgå en akkordaftale med klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at den omhandlede gæld er stiftet af klageren. Ankenævnet bemærker, at klagerens tidligere samlever efter det oplyste er rådgiverens svigerinde, hvilket kan give anledning til habilitetsmæssige betænkeligheder. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med stiftelsen af gælden skulle have pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Ankenævnet har ikke mulighed for at pålægge indklagede at frafalde sit krav, hverken helt eller delvist. En aftale om akkordering af gælden beror alene på indklagedes egen beslutning herom.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om klageren eventuelt måtte have et krav mod sin tidligere samlever.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.