Kassekredit, to udlandslån.
| Sagsnummer: | 313 /1993 |
| Dato: | 20-12-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Kassekredit, to udlandslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 2. april 1993 meddelte indklagedes Rudkøbing afdeling klageren, at en forlængelse af klagerens kassekredit med et maksimum på 75.000 kr. samt forlængelse af to udlandslån på ialt ca. 920.000 kr. ville medføre et samlet gebyr på 1.750 kr. Klageren underrettede herefter afdelingen om, at han ville bringe sit engagement til ophør.
Ultimo april 1993 modtog afdelingen fra klagerens nye pengeinstitut beløb til indfrielse af de to udlandslån ved disses forfald.
Klagerens engagement med indklagede bestod herudover af en kapitalpension med et tilhørende depot indeholdende 14 fondskoder, en kassekredit samt en anfordringskonto.
Den 4. maj 1993 ekspederede afdelingen overførslen af klagerens engagement til det nye pengeinstitut. De 14 fondskoder omfattede bl.a. udenlandske aktier samt seks danske aktier m.v., som ikke var indskrevet i værdipapircentralen. Disse fondsaktiver fremsendtes ved værdibrev. For overførslen af hele engagementet beregnede indklagede sig et ekspeditionsgebyr på 1.500 kr.
Efter at klageren havde protesteret mod gebyrets størrelse, oplyste indklagede, at gebyret var beregnet med 300 kr. for kapitalpensionskontoen, 200 kr. for kassekreditten samt 130 kr. pr. fondskode svarende til et samlet gebyr på 2.320 kr., som var reduceret med 820 kr. til 1.500 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage en væsentlig reduktion af det opkrævede gebyr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det opkrævede gebyr på 1.500 kr. stort set svarer til det gebyr, som ville være forbundet med en forlængelse af engagementet hos indklagede. Misforholdet mellem indklagedes serviceydelse og gebyrets størrelse og debiteringen af gebyret uden forudgående meddelelse herom strider imod god forretningsskik, ligesom en sådan gebyrpraksis hæmmer den fri konkurrence mellem pengeinstitutterne. For så vidt angår kapitalpensionskontoen har indklagede udover et generelt gebyr på 300 kr. beregnet sig gebyr for de i depotet beroende værdipapirer.
Indklagede har anført, at et pengeinstituts opkrævning af gebyr i forbindelse med overførsel af en kundes engagement til et andet pengeinstitut er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis, hvortil kommer, at gebyret har hjemmel i indklagedes almindelige forretnings- og lånebetingelser og fremgår af indklagedes gebyrfortegnelse. Overførslen af kapitalpensionen med tilhørende depot samt opgørelsen af klagerens kassekredit har medført et samlet timeforbrug på mindst fire timer. Ved overførslen har indklagede haft portoudgifter på ca. 90 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren måtte påregne, at indklagede ville forlange betaling for det arbejde, der var forbundet med overførslen af hans engagement til et andet pengeinstitut. Efter det oplyste om indklagedes takster og det medgåede tidsforbrug finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det samlede gebyr på 1.500 kr. overstiger det rimelige.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.