Køb af aktier i Commercial Holding.
| Sagsnummer: | 336/1996 |
| Dato: | 21-11-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Køb af aktier i Commercial Holding. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I begyndelsen af 1990 blev der gennem indklagede foretaget en aktieudvidelse i Commercial Holding International A/S (Commercial Holding). Klageren købte i denne forbindelse gennem indklagedes Hellerup afdeling 1.000 aktier i Commercial Holding til kurs 280, hvilket blev bekræftet ved skrivelse af 1. februar 1990 fra indklagede.
Klagerens køb blev finansieret ved etablering af en kassekredit. Ifølge klageren skete købet på indklagedes anbefaling.
Ultimo november 1991 rettede klageren henvendelse til indklagede om købet af aktierne. Klageren har oplyst, at baggrunden herfor var, at hun havde fået negative informationer om værdien af de købte aktier. Indklagede kunne dog ikke bekræfte oplysningerne og rådede heller ikke til at sælge. Af klagerens skrivelse af 13. december 1991 til indklagede fremgår:
"Under henvisning til behagelig samtale i indeværende uge vedr. ovennævnte aktiepost, købt på opfordring af [indklagede], har jeg forstået Deres udtalelse således, at De og [indklagede] på nuværende tidspunkt anbefaler mig og andre COMMERCIAL HOLDING aktionærer at beholde deres aktiepost."
Indklagede besvarede henvendelsen i skrivelse af 16. december 1991:
"...
Som enhver disposition foretaget af en investor må [indklagede] fastholde, at vi alene kan anvendes som en sparringspartner, men at enhver beslutning træffes af investor og investor alene.
På tilsvarende vis må vore tilkendegivelser om den omhandlede aktie, tages."
I oktober 1993 blev der mellem klageren og indklagede indgået aftale om, at klageren ved indbetaling af 263.000 kr. ville være frigjort for den i 1990 til brug for aktiekøbet etablerede kassekredit, hvis aktuelle saldo da var 399.969,55 kr.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved emissionen i Commercial Holding i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagede tilkendegav, at man ville tilbyde visse aktionærer i Commercial Holding en kulancemæssig erstatning.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne. Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29. - 31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15. - 26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
I en skrivelse af 25. juni 1996 til klageren anførte indklagede bl.a.:
"Baseret på de principper, som der nærmere er redegjort for i vedlagte redegørelse, vil der for en investering, svarende til den af Dem foretagne, i 1.000 stk. Commercial Holding aktier blive tilbudt en kulancemæssig erstatning på kr. 150.000,00, svarende til kursfaldet i perioden for tegningstidspunktet til kursniveauet efter offentliggørelsen af Commercial Holdings årsregnskab for 1990 i maj, nemlig fra kurs 280 til kurs 130.
Den akkordordning, der tidligere er gennemført med Dem, bevirkede, at De blev frigjort for en aktuel gæld på kr. 399.969,55 mod betaling af kr. 263.000,00
Med henblik på at De ikke stilles ringere end investorer, der har foretaget en investering svarende til Deres, har vi uden præjudice besluttet at tilbyde yderligere en kulancemæssig erstatning på kr. 15.000,00."
Klageren har den 30. august 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "yderligere kompensation for mit tab op til dkr. 280.000".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at indklagede rådgav mod bedre vidende ved emissionen i Commercial Holding i februar 1990.
Indklagede har anført, at indklagedes anbefalinger om Commercial Holding aktier ikke er ansvarspådragende. Rådgivningen var baseret på de på daværende tidspunkt tilgængelige oplysninger om selskabet. Ved det i oktober 1993 indgåede forlig med klageren blev den i sin tid etablerede kassekredit fuldt indfriet. Ved forliget har indklagede afgjort mellemværendet med klageren. Når der alligevel blev tilbudt klageren en yderligere kulancemæssig erstatning, var baggrunden herfor, at man ikke ønskede at stille personer, der på et tidligere tidspunkt havde klaget over investeringen, ringere end de, der i forbindelse med indklagedes fremsættelse af tilbud om udbetaling af kulancemæssig erstatning medio 1996 modtog beløb fra indklagede.
Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at Ankenævnet ikke har kompetence til at afgøre, hvorvidt den tilbudte kulancemæssige erstatning er tilstrækkelig.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren opnåede ved det forlig, hun indgik med indklagede i oktober 1993, en kompensation svarende til differencen mellem kassekredittens saldo på 399.969,55 kr. og det betalte beløb på 263.000 kr. eller 136.969,55 kr. Der er efterfølgende fremkommet oplysninger af væsentlig betydning, og forliget findes på denne baggrund ikke at afskære klageren fra at fremsætte krav om yderligere kompensation.
Ankenævnet finder, at der - uanset den kursudvikling, som efterfølgende fandt sted - ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes købsbeslutning. Det bemærkes herved, at der ikke er forelagt nævnet nærmere oplysninger om Commercial Leasings økonomiske situation og indklagedes engagement med selskabet omkring årsskiftet 1989-90.
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial Koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
Ved vurderingen af, hvorvidt og i hvilket omfang klageren som følge heraf kan kræve erstatning, finder Ankenævnet, at der bør tages udgangspunkt i, at klageren ville have afhændet aktierne, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen. Usikkerheden med hensyn til, hvorvidt klageren faktisk ville have forholdt sig på denne måde, findes således - i hvert fald når tillige henses til omstændighederne omkring erhvervelsen - at måtte komme indklagede til skade. I mangel af oplysninger, som eventuelt kunne begrunde en anden vurdering, lægger Ankenævnet endvidere til grund, at klageren i så fald kunne have afhændet aktierne til en kurs svarende til tegningskursen på 280.
3 medlemmer - Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Leif Nielsen - udtaler herefter:
Indklagede har i sit erstatningstilbud lagt til grund, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen i hvert fald fra foråret 1991, da de utilfredsstillende regnskabsresultater var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til omkring 130, ikke længere kan have spillet nogen rolle for klagerens overvejelser om, hvorvidt hun burde sælge aktierne. Med denne begrundelse har indklagede tilkendegivet, at man ikke er indstillet på at dække det kurstab, der indtrådte efter foråret 1991. Vi finder imidlertid, at det afgørende må være, at klageren i foråret 1991 ikke var bekendt med forholdet vedrørende børsmeddelelsen og den heraf følgende mulighed for at rette krav mod indklagede. Efter vor opfattelse er der derfor ikke grundlag for ved tabsopgørelsen at lade klageren bære risikoen for det efterfølgende yderligere kurstab. Klageren blev først i foråret 1996 bekendt med, at indklagede havde afgivet vildledende oplysninger i børsmeddelelsen, og vi lægger som ubestridt til grund, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. Klageren findes herefter at have krav på dækning af det fulde tab ned til kurs 0.
2 af disse medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Leif Nielsen - udtaler videre:
Vi lægger til grund, at den kompensation på 136.969,55 kr., som blev ydet ved det i oktober 1993 indgåede forlig, vedrørte renter på det lån, klageren havde optaget hos indklagede til køb af aktierne. Vi finder herefter, at klageren har krav på erstatning for kurstabet på aktierne, 280.000 kr., uden fradrag af den tidligere ydede kompensation, således at hun stilles, som om hverken aktiekøbet eller låneoptagelsen var foretaget. Vi stemmer herefter for at tilkende klageren en erstatning på 280.000 kr. med rente fra klagens indgivelse.
1 af disse medlemmer - Peter Blok - udtaler:
Jeg lægger til grund, at den kompensation på 136.969,55 kr., som blev ydet klageren ved det i oktober 1993 indgåede forlig, var begrundet i kursfaldet på aktierne. Da jeg endvidere finder, at klageren alene har krav på erstatning for kurstabet på aktierne, bør der ved fastsættelsen af erstatningen foretages fradrag for den tidligere ydede kompensation. Jeg stemmer derfor for at fastsætte erstatningen til 280.000 kr. med fradrag af 136.969,55 kr. eller 143.030,45 kr. med rente fra klagens indgivelse.
2 medlemmer - Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler:
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder vi, at indklagede ikke skal svare erstatning for det tab, der indtrådte, efter at de utilfredsstillende regnskabsresultater i foråret 1991 var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til 130.
Klagerens manglende kendskab til forholdene vedrørende børsmeddelelsen den 1. februar 1990 kan ikke antages at ville have været bestemmende for hendes beslutning om at afhænde aktierne, efter at der var fremkommet halvårsrapport og senere årsregnskab i 1991, som klart viste selskabets problemer.
I det vi er enige med Peter Blok i, at der bør foretages fradrag for den tidligere ydede kompensation, stemmer vi herefter for at fastsætte erstatningen til 1.000 x (280 ÷ 130) kr. med fradrag af 136.969,55 kr. eller 13.030,45 kr. Med hensyn til forrentning er vi enige med flertallet.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen afsiges der kendelse i overensstemmelse med det af Peter Blok anførte.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 143.030,45 kr. med rente efter renteloven fra den 30. august 1996. Klagegebyret tilbagebetales klageren.