Forsinkelse med hjemtagelse af ejerskiftelån som følge af manglende gældsovertagelsesdeklaration m.m.
| Sagsnummer: | 399 /1995 |
| Dato: | 09-09-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Forsinkelse med hjemtagelse af ejerskiftelån som følge af manglende gældsovertagelsesdeklaration m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med klagernes salg af deres landbrugsejendom skulle indklagedes Græsted afdeling som klagernes pengeinstitut forestå hjemtagelsen af et obligationslån på 900.000 kr. fra DLR.
Den ene af klagerne underskrev den 5. juli 1994 omprioriteringsblanket, hvoraf fremgik, at der ikke skulle ske kurssikring, og at lånet ikke skulle hjemtages, før indklagede modtog besked herom. Nogle rubrikker, som angav, hvorledes der skulle forholdes med obligationerne, om disse skulle sælges eller lægges i depot, var ikke udfyldt. Af DLR's lånetilbud, hvoraf afdelingen den 29. juni 1994 havde modtaget kopi, fremgik, at det var en betingelse for ejerskiftelånets udbetaling, at der forelå underskrevet gældsovertagelsesdeklaration fra køber.
Fredag den 19. august 1994 henvendte klagerne sig til afdelingen og anmodede denne om at hjemtage ejerskiftelånet.
Indklagede har oplyst, at afdelingen herefter blev opmærksom på, at man ikke var i besiddelse af den forudsatte gældsovertagelsesdeklaration. Købernes advokat blev kontaktet telefonisk to gange, og i forbindelse med at klagerne primo september 1994 henvendte sig for at få oplyst, til hvilken kurs lånet var hjemtaget, rykkede afdelingen den 6. s.m. købers advokat for deklarationen, som herefter blev modtaget i afdelingen den 9. s.m. og straks videresendt til DLR. Det viste sig, at gældsovertagelsesdeklarationen var underskrevet af køber allerede den 8. juli 1994, hvorfor deklarationen antagelig havde ligget klar hos advokaten i næsten to måneder.
Klagerne bestrider, at de skulle have henvendt sig til afdelingen primo september, men at deres henvendelse først var omkring den 14. s.m. Hertil har indklagede oplyst, at henvendelsen den 13.-14. september skete efter afdelingens anmodning, idet klagerne på omprioriteringsblanketten ikke havde afgivet instruks med hensyn til, om lånets obligationer skulle sælges eller henlægges i depot.
DLR udbetalte obligationslånet den 13. september 1994. Den 15. s.m. afregnede indklagede salget af lånets obligationer til kurs 83,5.
Klagerne rettede efterfølgende henvendelse til indklagede vedrørende en række punkter i forbindelse med indklagedes ekspedition af omprioriteringen; klagerne gjorde bl.a. gældende, at de havde lidt et kurstab som følge af det sene salg af ejerskiftelånets obligationer. Ved skrivelse af 21. marts 1995 besvarede indklagedes afdeling de rejste kritikpunkter og refunderede under hensyn til, at sagen ikke havde været ekspederet optimalt halvdelen af omprioriteringsgebyret på 2.100 kr. eller 1.050 kr.
Ved klageskema af 2. august 1995 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 3.150 kr.
Klagerne har anført, at de den 19. august 1994 anmodede indklagede om at sælge obligationslånets obligationer. Afdelingens bestyrer oplyste, at dette ville ske omkring tre bankdage senere. Det ville koste ca. 1 kurspoint at kurssikre, hvilket de derfor undlod. Bestyreren undlod imidlertid at oplyse, at gældsovertagelseserklæringen manglede, men denne er i øvrigt heller ikke til hinder for at sælge obligationerne. Indklagede havde endvidere ved underskrivelse af omprioriteringsblanketten undladt at sikre sig instruktion om, hvorledes der skulle forholdes med obligationerne.
Indklagede har anført, at udbetalingen af ejerskiftelånet var betinget af, at der forelå en underskrevet gældsovertagelsesdeklaration. Indklagede ønskede ikke at afgive garanti over for DLR for tilstedeværelse af gældsovertagelsesdeklaration, hvorfor det var nødvendigt, at man modtog deklarationen forinden lånets udbetaling. Indklagede anerkender at dække klagernes tab i perioden fra den 25. august 1994, hvor lånet ved sædvanlig ekspedition ville have kunnet været udbetalt, og frem til den 6. september 1994, på hvilket tidspunkt klagerne kunne have kurssikret ved indklagedes oplysning om, at gældsovertagelsesdeklarationen endnu ikke forelå. Kursen på de omhandlede obligationer var den 25. august 1994 86,60 og den 6. september 1994 86,25, hvorfor indklagede påstår frifindelse mod betaling af 0,35% af 900.000 kr. eller i alt 3.150 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerne indgik den 5. juli 1994 skriftlig aftale med indklagede, hvorefter indklagede skulle forestå hjemtagelse af ejerskiftelånet på 900.000 kr. fra DLR. Ankenævnet finder, at indklagede umiddelbart efter burde have sikret sig, at betingelserne for lånets udbetaling var til stede, herunder den omhandlede gældsovertagelsesdeklaration, således at hjemtagelsen af ejerskiftelånet kunne ske problemfrit, når klagerne måtte anmode herom, og at indklagede ville kunne have fremskaffet gældsovertagelsesdeklarationen inden den 25. august 1994, idet den allerede var underskrevet den 8. juli 1994.
Ankenævnet finder herefter, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne for disses tab som følge af, at obligationerne ikke kunne sælges til børskursen den 25. august 1994, men først blev solgt på et senere tidspunkt. Indklagede bør som følge heraf betale klagerne en erstatning, således at disse stilles, som om obligationerne var solgt til børskursen den 25. august 1994. Ankenævnet finder ikke, at den omstændighed, at klagerne ikke kurssikrede den 6. september 1994, kan føre til en begrænsning af indklagedes erstatningsansvar.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger betale klagerne en erstatning som ovenfor beregnet med rente efter renteloven fra den 2. august 1995. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.