Rådgivning om beskatning ved salg af aktier.
| Sagsnummer: | 242 /2000 |
| Dato: | 21-05-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Rådgivning om beskatning ved salg af aktier. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om klageren kan gøre et erstatningskrav gældende mod indklagede som følge af, at der i forbindelse med klagerens salg af aktier skulle betales skat.
Sagens omstændigheder.
I 1995 fik klageren ved arv udlagt en større beholdning værdipapirer, herunder 386 stk. aktier i Danske Bank.
Efter omlægning af en række mindre obligationsbeholdninger blev depotet overført til indklagede, hvor klageren er kunde.
Klageren ønskede i 1995 at give sine tre børn et kontant beløb i gave, og der blev i forbindelse hermed afholdt et møde mellem indklagede, klageren og to af børnene, der var myndige.
I oktober 1997 blev der på indklagedes initiativ afholdt et møde mellem klageren og indklagede om depotet. Under mødet blev der truffet beslutning om en delvis omlægning af depotet, herunder om omlægning af 314 stk. Danske Bank aktier til investeringsforeningsbeviser i Uni-Invest.
Danske Bank aktierne blev solgt den 16. oktober 1997 til kurs 715.
Ved skrivelse af 25. november 1999 fra klagerens bopælskommune fik klageren meddelelse om, at hendes skatteansættelse for 1997 ville blive forhøjet med en aktieindkomst på 119.320 kr. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"at aktierne er udlagt til Dem ved succession.
Det vil sige, at De indtrådte i afdødes stilling for så vidt angår beskatning og anskaffelsestidspunkt. De anses herefter for at have ejet aktierne i mere end 3 år og beskatning af avancen vil herefter blive foretaget med den noget mildere aktieindkomstskat, og De kan vælge mellem at benytte afdødes anskaffelseskurs for aktierne (hvis denne kan fremfindes) eller kursen pr. 19.5.93, der i henhold til overgangsbestemmelserne kan benyttes som anskaffelseskurs.
Skatteadministrationen agter at foretage Deres skatteansættelse for ovennævnte indkomstår således:
13.10.97 salg af 314 stk. aktier i
Den Danske Bank a kurs 715 = 224.510
19.05.93 Ansk.kurs for 314 stk. aktier i Den Danske Bank a kurs 335 = 105.190
Avance = aktieindkomst 119.320
Avancen er skattepligtig efter Aktieavancebeskatningslovens § 4, jfr. § 7.
Klageren har fremlagt en kopi af en del af en årsopgørelse for 1997, hvoraf der fremgår et krav om indbetaling af 40.920 kr., hvoraf 2.416 kr. udgør procenttillæg til skattemyndighederne. Restskatten udgør 32.678 kr. Det fremgår endvidere, at den samlede aktieindkomst er 124.344 kr., således at beregningsgrundlaget for 40% aktieindkomstskat efter fradrag af 2 x grundbeløbet på 34.000 kr. er 56.344 kr.
Parternes påstande.
Den 20. juni 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 40.920 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at mødet i oktober 1997 kom i stand på foranledning af indklagede. Beslutningen om omlægning af en del af Danske Bank aktierne til investeringsforeningsbeviser blev truffet efter forslag fra indklagede, som mente hun ville have fordel heraf. Omlægningen skete krone til krone uden orientering om den skattemæssige side af sagen.
Indklagede havde heller ikke tidligere orienteret om beskatning ved salg af aktier.
Det bestrides, at omlægningen som anført af indklagede blev gennemført for at sprede risikoen, omlægge højt forrentede obligationer og holde værdipapirbeholdningen intakt. Der var heller ikke tale om, at hun skulle "have rådemuligheder over et mindre beløb uden aktieindkomstbeskatning". Dette giver indtryk af, at hun skulle have fået gennemgået skatteregler på mødet, og det er ikke tilfældet.
Det bestrides, at hun under mødet i 1995 skulle være blevet orienteret om de skattemæssige konsekvenser ved salg af aktier. Det var alene gaverne og de skattemæssige konsekvenser for børnene, der blev gennemgået på mødet. Efter hendes ønske var/er børnene ikke bekendt med arvens størrelse, og af samme grund blev hverken arven eller de skattemæssige konsekvenser for hende nævnt eller behandlet på mødet.
Det økonomiske tab som følge af indklagedes manglende rådgivning om beskatning svarer til den pålagte restskat. Hun ville formentlig ikke have truffet beslutning om omlægningen, såfremt hun havde været bekendt med skatten.
Indklagede burde i hvert fald have påset, at der blev sat penge til side til skattebetalingen. I det omfang skatten nu skal finansieres ved salg af investeringsbeviser, vil hun blive påført yderligere skat ved salget af disse.
Det bestrides, at kursværdien af beholdningen af Danske Bank aktier og investeringsforeningsbeviser som anført af indklagede udgør 676.000 kr., og at kursværdien kun ville have været 487.000 kr., såfremt hun havde beholdt alle Danske Bank aktierne. Indklagede har taget udgangspunkt i situationen i 1997 efter omlægningen af depotet. Hvis der skal foretages en reel vurdering af udviklingen, må det ske ved at vurdere, hvorledes depotet havde udviklet sig uden omlægningen, sammenholdt med den faktiske udvikling efter omlægningen. Der er sket en kraftig kursudvikling af Danske Bank aktierne i forhold til kursudviklingen for Uni-Invest beviserne. Det er endvidere misvisende at betragte udviklingen i Danske Bank aktierne isoleret i forhold til situationen i 2000. For at få et retvisende billede skulle udviklingen af de øvrige papirer, der blev solgt i 1997, have været medtaget. Det er i det hele uden relevans at beskrive kursudviklingen, idet klagen ikke angår indklagedes anbefaling om salg af aktierne, men alene den manglende rådgivning om beskatning.
Indklagede har anført, at gaverne til børnene skulle investeres i værdipapirer, hvorfor de dagældende skatteregler og reglerne ved salg af aktier/ investeringsforeningsbeviser blev gennemgået på mødet i 1995. Der blev herunder gjort opmærksom på forskellen mellem at realisere den aktuelle kursgevinst og betale kapitalindkomstskat heraf, eller afvente 3-års perioden, hvor der ville blive tale om aktieindkomstbeskatning med kursrisiko i den mellemliggende periode. Klageren deltog i mødet som repræsentant for sin yngste, umyndige søn.
Formålet med omlægningen i oktober 1997 var at sprede risikoen, omlægge højt forrentede obligationer og holde værdipapirbeholdningen intakt, dvs. undgå udtrækning. Endvidere skulle klageren have forbedret likviditeten og have rådemulighed over et mindre beløb uden aktieindkomstbeskatning.
Ved omlægningen blev der frigjort ca. 53.000 kr.
På grundlag af den grundige gennemgang af skattereglerne i 1995, årsagerne til og tilrettelæggelsen af beholdningen i 1997 samt klagers løbende handel med værdipapirer var medarbejderen ikke i tvivl om, at klageren var bekendt med beskatningsreglerne ved salg af aktier. Det bestrides derfor, at klager ikke har modtaget skatterådgivning før effektuering af salget af værdipapirerne.
Klageren traf den endelige beslutning om salg af værdipapirerne, og indklagede har ikke været årsag til, at klager er lignet som gjort af skattevæsenet.
Klageren ville under alle omstændigheder ved et salg i ejerperioden blive aktieindkomstbeskattet af en eventuel avance. Klageren kunne således ikke have undgået beskatning.
Kursværdien af beholdningen af Danske Bank aktier og investeringsbeviser i klagerens depot efter omlægningen og frem til i dag er steget fra ca. 279.000 til ca. 676.000 kr. Havde klageren beholdt Danske Bank aktierne, havde kursværdien i dag været ca. 487.000 kr.
Klageren har ikke lidt et økonomisk tab. Tabet kan i hvert fald højst udgøre 2.416 kr. svarende til procenttillægget, jf. årsopgørelsen fra skattevæsenet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Lisbeth Baastrup og Grit Munk - udtaler:
Det er ubestridt, at indklagedes medarbejder på mødet i oktober 1997, hvor klageren traf beslutning om at omlægge 314 stk. aktier i Danske Bank til investeringsforeningsbeviser i Uni-Invest, ikke rådgav klageren om de skattemæssige konsekvenser af salget af aktierne. Når henses til formålet med omlægningen og til, at denne blev besluttet efter råd fra indklagedes medarbejder, finder vi, at dette var en ansvarspådragende fejl. Dette gælder, selv om reglerne om aktieavancebeskatningen var blevet omtalt i generelle vendinger på mødet i 1995 i forbindelse med klagerens børns erhvervelse af værdipapirer.
Klageren kunne, uanset hvornår aktierne i Danske Bank blev solgt, ikke undgå at skulle betale aktieindkomstskat af avancen med i hvert fald 25% og kan derfor i dette omfang ikke anses at have lidt noget egentligt tab. Vi finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at erstatte klageren denne del af den opkrævede aktieindkomstskat. Vi finder imidlertid, at indklagedes medarbejder i den foreliggende situation burde have rådgivet klageren om, at hun ved successivt salg af aktierne kunne undgå, at hendes aktieindkomst kom til at overstige grundbeløbet - sit eget og ægtefællens - og derved kunne undgå at skulle betale 40% i aktieindkomstskat af et overskydende beløb. Vi finder derfor, at indklagede bør erstatte klageren 15% af det beløb på 56.344 kr., med hvilket klagerens aktieindkomst i 1997 oversteg det samlede grundbeløb på 68.000 kr., eller 8.452 kr. Vi har herved fundet, at det i en situation som den foreliggende, hvor indklagede har forsømt sin rådgivningsforpligtelse, bør lægges til grund, at klageren - som efter det foreliggende ikke havde noget ønske om eller behov for et samlet salg af aktierne i Danske Bank - ved korrekt rådgivning ville have truffet beslutning om at udskyde salget af en så stor del af aktierne, at hun kunne undgå 40%-beskatning. På baggrund af uvisheden om, hvornår og til hvilken kurs salget af de resterende aktier i så fald ville have fundet sted, og da vi finder det rimeligt ved erstatningsfastsættelsen alene at tage hensyn til det tab i form af merskat, som er den direkte følge af den forsømte rådgivning - i modsat fald kunne der blive tale om såvel en lavere som en højere erstatning - har vi endvidere fundet, at det ved erstatningsfastsættelsen bør lægges til grund, at de resterende aktier ville være blevet solgt til samme kurs i det (et) efterfølgende år. Ud over den nævnte erstatning bør indklagede erstatte klageren det procenttillæg på 2.416 kr., som hun blev pålagt ved opkrævningen af restskatten i 1999. Den samlede erstatning udgør herefter 10.868 kr., der bør forrentes som nedenfor bestemt.
To medlemmer - Bjarne Lau Pedersen og Ole Reinholdt - udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren i 1995 havde fået en vis orientering om skattereglerne ved salg af aktier. Under de foreliggende omstændigheder er vi dog enige med flertallet i, at indklagede under mødet i oktober 1997 burde have rådgivet på ny, herunder om mulighederne for et successivt salg.
Et successivt salg af aktierne kunne have været tilrettelagt således, at der alene skulle betales en skat på 25% af gevinsten i stedet for 40%, som klageren blev beskattet med som følge af, at salget skete samlet. En sådan skattemæssig disposition ville imidlertid indebære, at klageren skulle have afhændet en del af aktierne i 1997 og resten i løbet af 1998, hvilket ville have givet klageren en latent risiko for et kursfald på de aktier, der i så fald først kunne sælges i løbet af 1998.
Klageren er kun berettiget til erstatning, hvis den manglende orientering om muligheden for successivt salg må antages at have haft betydning for klagerens beslutning om at undlade et samlet salg af aktierne, og dette samtidig har påført klageren et økonomisk tab.
Under hensyn til at klagerens udskydelse af en del af aktiesalget kun ville have sparet klageren for et forholdsvis begrænset beløb, at salget af aktierne efter indklagedes oplysninger var begrundet i et ønske fra klageren om at sprede risikoen og at klageren skulle disponere over et kontant beløb på godt 50.000 kr., anser vi det ikke for sandsynligt, at klageren foreholdt muligheden for et successivt salg rent faktisk ville have disponeret anderledes.
Efter en samlet vurdering finder vi det endvidere betænkeligt at anse det for godtgjort, endsige sandsynliggjort, at klageren har lidt et tab ved, at aktierne blev solgt samlet og ikke successivt. Vi bemærker i denne forbindelse, at klagerens formue - efter indklagedes oplysninger - efter den skete omlægning er blevet forbedret betydeligt i forhold til, at klageren havde beholdt aktierne.
Vi er enige i, at indklagede som konsekvens af den begåede fejl bør erstatte klageren procenttillægget på 2.416 kr. og stemmer herefter for at pålægge indklagede at betale dette beløb. Vi stemmer i øvrigt for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 10.868 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 20. juni 2000.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.