Krav om opdeling af fælleslån i forbindelse med separation og nedsættelse af rentesats.
| Sagsnummer: | 322/2004 |
| Dato: | 20-04-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Krav om opdeling af fælleslån i forbindelse med separation og nedsættelse af rentesats. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om opdeling af et fælleslån i forbindelse med separation og klagerens krav om en rentenedsættelse på lånet.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 1. april 1998 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, H, et privatlån på 150.000 kr. til variabel rente for tiden 10 % p.a. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.250 kr.
Den 26. september 2002 blev klageren og H separeret. De ønskede i den forbindelse lånet opdelt i to separate lån. Som betingelse for en opdeling forlangte indklagede krydskaution, således at parterne kautionerede for hinandens lån efter opdelingen. Klageren og H kunne ikke acceptere betingelsen om kaution, og lånet fortsatte derfor på uændrede vilkår.
Indklagede har oplyst følgende om renteudviklingen på lånet:
Renteændringsdato | Renteændring | Pålydende rente | |
07.05.98 | + 0,50 | 10,50 | |
23.09.98 | + 0,50 | 11,00 | |
09.11.98 | - 0,25 | 10,75 | |
07.12.98 | - 0,50 | 10,25 | |
08.02.99 | - 0,25 | 10,00 | |
13.04.99 | - 0,50 | 9,50 | |
08.11.99 | + 0,50 | 10,00 | |
03.04.00 | + 0,50 | 10,50 | |
15.06.00 | + 0,75 | 11,25 | |
10.10.00 | + 0,50 | 11,75 | |
21.05.01 | - 0,50 | 11,25 | |
24.09.01 | - 0,50 | 10,75 | |
13.11.01 | - 0,25 | 10,50 | |
10.12.02 | - 0,25 | 10,25 | |
11.06.03 | - 0,25 | 10,00 |
Pr. den 30. september 2004 var lånets restgæld på 47.076,63 kr.
Parternes påstande.
Den 30. november 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes med tilbagevirkende kraft at nedsætte lånets rente til 8 % p.a. og at stille ham, som om lånet var blevet delt mellem ham og H den 26. september 2002.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at renten på lånet er urimelig høj. Renten er steget, selv om renteniveauet generelt har været faldende.
Indklagedes krav om kaution i forbindelse med en opdeling af lånet er urimeligt. Efter separationen ønskede han ikke at hæfte for H's forpligtelser. Deres formuefællesskab ophørte ved separationen.
På grund af indklagede har han været tvunget til at betale 1.500 kr. på lånet pr. måned, mens H kun betaler 750 kr.
Han får kun skattemæssigt fradrag for halvdelen af renterne på lånet, selv om han burde være berettiget til skattemæssigt fradrag for 2/3 af renterne.
Indklagede har anført, at renten på lånet har fulgt den almindelige renteudvikling.
Rentespændet for privatlån er for tiden 8-15 % p.a. Klagerens lån ligger derfor i den nedre del af rentespændet. Klagerens nuværende engagement kan ikke begrunde en rentenedsættelse.
Det var berettiget at forlange krydskaution som betingelse for en opdeling af lånet, idet indklagedes risiko ellers ville blive forøget.
Det indberettes til ToldSkat, at der er to debitorer på lånet. Det er herefter ToldSkat, som fordeler rentefradraget mellem debitorerne. Såfremt klageren er af den opfattelse, at han ikke får den korrekte del af rentefradraget, må han kontakte ToldSkat.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren og H hæfter solidarisk for deres fælles lån til indklagede, og indklagede var derfor berettiget til at forlange krydskaution som betingelse for at opdele gælden mellem parterne i forbindelse med separationen.
Den aftalte rente på 10 % p.a. i gældsbrevet af 1. april 1998 er ikke urimelig, og det må efter det foreliggende lægges til grund, at renten efterfølgende er blevet reguleret i overensstemmelse med renteudviklingen på lån af den pågældende art. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde en rentekompensation.
Størrelsen af klagerens skattemæssige fradrag for renterne på lånet beror på forholdet mellem klageren, H og skattemyndighederne.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.