Løbetidsforlængelse af statsgaranteret studielån. Spørgsmål om hvorvidt pengeinstituttet kan gøre krav på restgæld i vedkommende studielån, hvis aftalen om afvikling af lånet ikke fører til fuldstændig indfrielse af studielånet ved den 15-årige garantiperiodes udløb.
| Sagsnummer: | 278 /1997 |
| Dato: | 07-01-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Løbetidsforlængelse af statsgaranteret studielån. Spørgsmål om hvorvidt pengeinstituttet kan gøre krav på restgæld i vedkommende studielån, hvis aftalen om afvikling af lånet ikke fører til fuldstændig indfrielse af studielånet ved den 15-årige garantiperiodes udløb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 10. december 1986 indgik klageren aftale med indklagede om afvikling af et statsgaranteret studielån, der var opgjort til 287.949,99 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.180 kr., første gang 31. marts 1987. Af afviklingsaftalen fremgik, at der skulle optages forhandlinger om lånets afvikling, hvis ændringer i renteniveauet bevirkede, at lånet kunne forudses ikke at være afviklet inden garantiperiodens udløb (15 år).
I årene 1994 til 1996 blev klageren bevilget henstand af i alt 8 ydelser.
Ultimo 1996 var lånets restgæld på 206.989 kr.
Ved skrivelse af 24. februar 1997 meddelte klageren indklagede, at hun ikke så sig i stand til at afvikle lånet. Hun anførte samtidig, at indklagede ved beregningen af ydelsen havde begået en fejl, som medførte, at lånet ikke kunne afvikles inden for garantiperioden. Hun fandt, at indklagedes under hensyn hertil måtte afskrive en del af lånet. Ved skrivelse af 25. s.m. afviste indklagede klagerens krav.
I sommeren 1997 blev lånet indfriet af Hypotekbanken.
Klageren har den 4. august 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at efter hendes beregninger blev lånets ydelse ved indgåelsen af afviklingsaftalen fastsat for lavt, hvilket medførte, at lånet ikke kunne afvikles inden for garantiperioden på 15 år. Ved beregningen forudsatte indklagede en hovedstol på 287.949 kr., men da afviklingen først begyndte den 31. marts 1987 påløb der renter frem til dette tidspunkt, hvor hovedstolen var forhøjet til ca. 296.000 kr. Indklagede bør på grund af denne fejl betale en erstatning, som hun har beregnet til ca. 60.000 kr. Hun har taget højde for, at der blev givet ydelseshenstand med 8 ydelser.
Indklagede har anført, at beregningen af ydelsen var korrekt. En overskridelse af garantiperioden kan ikke medføre, at klageren frigøres for sin forpligtelse. Selv om der måtte være foretaget en fejl ved beregningen af ydelsen, således at den forudsatte løbetid ikke kunne fastholdes, følger det af Højesterets dom i UfR 1996/s 200, at klageren ikke kan opnå erstatning.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter § 2, stk. 3 i lov nr. 372 af 14. juni 1995 ophører den garanti, som staten yder for studielån i pengeinstitutter, senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen. Hypotekbanken kan forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.
Efter sin ordlyd regulerer bestemmelsen alene forholdet mellem staten (Hypotekbanken) og det pengeinstitut, der har ydet et statsgaranteret studielån.
Det kan derfor ikke antages, at bestemmelsen indebærer, at et pengeinstitut over for den person, der har optaget studielånet, er forpligtet til at afskrive restgælden, såfremt den afviklingsaftale, der indgås mellem pengeinstituttet og låntageren, ikke har ført til afvikling af studielånet senest 15 år efter afviklingsperiodens begyndelse.
Ved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, s. 200, er det fastslået, at en fejl begået af et pengeinstitut ved beregning af ydelsen på et lån, som medfører, at lånets løbetid bliver længere end oplyst af pengeinstituttet, ikke kan begrunde, at låntageren har krav på erstatning eller anden økonomisk kompensation hverken efter almindelige erstatningsregler, på aftaleretligt grundlag eller ud fra synspunktet skuffede økonomiske forventninger. Det følger heraf, at det er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er forpligtet til at yde klageren erstatning i anledning af, at studielånet ikke ville være fuldt ud indfriet 15 år efter afviklingsperiodens begyndelse, om indklagede skulle have beregnet ydelserne vedrørende tilbagebetaling af lånet for lavt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.