Investering af kontant indestående på kapitalpensionskonto i lange, lavt forrentede obligationer 16 måneder før pensionstidspunkt. Beregning af erstatning (tilbagekøbskurs) under hensyn til den opnåede merforrentning.
| Sagsnummer: | 95/1995 |
| Dato: | 22-01-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Investering af kontant indestående på kapitalpensionskonto i lange, lavt forrentede obligationer 16 måneder før pensionstidspunkt. Beregning af erstatning (tilbagekøbskurs) under hensyn til den opnåede merforrentning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indklagedes Vesterbro Torv afdeling rettede i februar/marts 1994 skriftlig henvendelse til klageren vedrørende investeringsrådgivning om klagerens indestående på en kapitalpensionskonto. Efter det oplyste gjorde indklagede i brevet klageren opmærksom på mulighederne for at få et større afkast af indeståendet på kontoen end den almindelige kontoforrentning. Foranlediget heraf afholdtes den 10. marts 1994 møde mellem afdelingens kunderådgiver og investeringsrådgiver, klageren og dennes bror, hvor indklagedes medarbejdere rådgav om forventninger til renteudviklingen og anbefalede klageren at investere indeståendet på kapitalpensionskontoen i 30-årige Realkredit Danmark 6 % obligationer. Klageren købte samme dag nominelt 202.000 kr. i den anbefalede obligation til kurs 88,450.
Indklagede har oplyst, at rådgivningen omfattede oplysninger om kursfølsomhed og investeringsrisiko. Klageren har bestridt, at rådgivningen omfattede disse forhold. Klagerens bror har i skrivelse af 25. april 1995 oplyst, at han ikke fungerede som rådgiver, og at han ikke erindrer, at indklagede advarede mod investeringsrisiko, kursfølsomhed eller lignende.
Af tillæg til aftale om kapitalpension ændret med virkning fra 30. november 1993 fremgår det, at klagers pensionsalder fastsættes til det fyldte 64. år den 17. juli 1995.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, han har lidt ved den foretagne investering, eller at stille ham, som om investering i korte obligationer (1-2 år) havde fundet sted.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at værdien af hans pension som følge af den af indklagede anbefalede investering er faldet med ca. 30.000 kr. pr. 30. december 1994 (kursen var da 71,90). Indklagede var i forbindelse med investeringsrådgivningen den 10. marts 1994 bekendt med, at pensionen skulle udbetales den 17. juli 1995. Indklagede rådgav ikke om kursfølsomhed og investeringsrisiko og har undladt at tage hensyn til pensionstidspunktet. Indklagedes rådgivning har således været forkert og mangelfuld.
Indklagede har anført, at man på tidspunktet for rådgivningen forventede, at renteniveauet ville være faldende. På denne baggrund anbefalede man investering i den nævnte obligation, da den effektive rente ville være væsentlig større end for korte obligationer, ligesom kursstigningerne ville være større set i forhold til korte obligationer. Klageren blev rådgivet om kursfølsomhed og investeringsrisiko. Denne rådgivning indgår som fast bestanddel i indklagedes rådgivning om investeringer. Klageren og dennes bror, der fungerede som rådgiver, accepterede renteforventningen. Klagerens pensionsalder var med virkning fra 30. november 1993 fastsat til klagerens fyldte 64. år. Det kan imidlertid ikke anses for usædvanligt eller letsindigt at vælge køb af en 30-årig obligationstype i forbindelse med en forholdsvis kort investeringshorisont. Man blev ikke orienteret om, at det ville være nødvendigt at realisere obligationsbeholdningen på udløbstidspunktet. Klageren har fået en forsvarlig rådgivning med udgangspunkt i hans individuelle forhold.
Ankenævnets bemærkninger:
Mødet den 10. marts 1994 kom i stand som følge af, at indklagede havde rettet henvendelse til klageren, hvis kapitalpensionsmidler var indsat på en kontantkonto, og havde gjort ham opmærksom på mulighederne for at få et større afkast af indeståendet, end den almindelige kontoforrentning gav. Indklagedes medarbejdere var på mødet bekendt med, at klagerens kapitalpensionskonto skulle frigives ved hans 64. år i juli 1995. De måtte derfor anse det for en nærliggende mulighed, at en eventuel obligationsbeholdning skulle realiseres på dette tidspunkt. Det må lægges til grund, at medarbejderne på trods heraf ikke drøftede investeringens tidshorisont med klageren. Ankenævnet finder, at indklagedes medarbejdere under disse omstændigheder ikke har ydet en faglig korrekt rådgivning ved at anbefale klageren at investere i lange, lavt forrentede obligationer, og at indklagede derfor er erstatningsansvarlig over for klageren.
Som følge heraf bør indklagede, såfremt klageren inden 4 uger fra kendelsens afsigelse fremsætter krav herom, tilbagekøbe obligationerne til en kurs, som - under hensyn til den højere forrentning, klageren har opnået i den forløbne tid - økonomisk stiller ham, som om obligationsinvesteringen ikke var foretaget, og midlerne var forblevet indestående på en almindelig konto. Denne tilbagekøbskurs kan beregnes som klagerens købskurs med fradrag af
(dir. obl. rente ÷ indklagedes gns. rente) x dage x købskurs
100 x 360
Som følge af det anførte