Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603094
Bidragsforhøjelse.
Klageren optog i august 2009 gennem et låneformidlende pengeinstitut et tilpasningslån F1 med indledende afdragsfrihed og en bidragssats på 0,4332 pct. hos det indklagede realkreditinstitut. Det fremgik af det for lånet udstedte pantebrev samt af instituttets Långuide pr. november 2015, at bidraget og beregningsprincipperne fastsattes og kunne ændres af instituttet. Det årlige bidrag på lånet blev pr. den 1. april 2012 forhøjet til 0,5332 pct., pr. 1. oktober 2013 til 0,8068 pct. og pr. 1. januar 2015 til 0,9632 pct. Klageren indgik i januar 2016 en aftale med instituttet om profilændring til F3. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelse til 1,2196 pct. pr. 1. juli 2016. Klageren klagede efterfølgende til instituttet over den varslede bidragsforhøjelse, som kom blot 2 uger efter den nye låneaftale. Instituttet afviste klagen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende, at der var forholdt ham helt afgørende oplysninger, og at tilpasningslånet derfor skulle bortfalde uden udgifter for ham. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at klageren ikke umiddelbart havde anfægtet instituttets hjemmel til bidragsforhøjelser, men havde anført, at der ved ændringen af refinansieringsprofilen kun ca. 14 dage før varslingen af bidragsforhøjelsen var forholdt ham helt afgørende oplysninger, og at klageren desuden efterlyste en forklaring på, at en del af bidragsstigningen tilflød det låneformidlende pengeinstitut. Selv om der kun gik ca. 14 dage imellem klagerens profilændring og varslingen af bidragsforhøjelsen, fandt Nævnet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde, idet instituttet af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager må være berettiget og forpligtet til hverken internt i koncernen eller udadtil at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kom, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før. Nævnet fandt, at det stod instituttet frit for at tilrettelægge sin forretning, herunder distributions- og ekspeditionsopgaver mest hensigtsmæssigt, og at fordelingen af bidragsindtægterne er et anliggende mellem instituttet og de låneformidlende institutter, som er lånekunderne uvedkommende. Nævnet bemærkede hertil, at de låneformidlende institutter stiller garanti for den rangyderste del af belåningen og foretager en del af administrationen på realkreditinstituttets vegne. Da der var hjemmel til bidragsforhøjelsen, og da bidragssatsen ikke var åbenbart urimelig i sammenligning med niveauet i branchen for tilsvarende lån og ej heller kunne anses for vilkårlig, frifandt Nævnet som følge af det anførte realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 2. december 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-094-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 4. november 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Morten B. Pedersen
Lars K. Madsen
Anne Vibeke Ellegaard Povlsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Efter det oplyste optog klageren den 31. august 2009 gennem et låneformidlende pengeinstitut et tilpasningslån F1 på 1.560.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut. Lånet, som blev ydet med pant i klagerens sommerhus, blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til 2019. Lånet blev efter det oplyste etableret med en bidragssats på 0,4332 pct.

Af det for lånet udstedte pantebrev fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.
…
Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende pantebrev.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Bidraget blev efter det oplyste pr. den 1. april 2012 forhøjet til 0,5332 pct.

Indklagede forhøjede endvidere pr. 1. oktober 2013 bidraget på lånet til 0,8068 pct. årligt og pr. 1. januar 2015 til 0,9632 pct. årligt.

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om garantistillelse og bidrag:

”Supplerende sikkerhed for lånet
Som sikkerhed for lånet har …(indklagede)… pant i låntagers ejendom. Derudover kan det formidlende institut stille en supplerende sikkerhed for lånet over for …(indklagede)… Denne sikkerhed er alene et forhold mellem instituttet og …(indklagede)…, og instituttet kræver derfor ikke, at låntager skal betale for den.

…(Indklagede)… gør kun brug af den supplerende sikkerhed, som instituttet har stillet, hvis låntager misligholder sine betalingsforpligtelser. Hvis det formidlende institut betaler …(indklagede)… det udestående beløb, vil instituttet herefter opkræve beløbet hos låntager.

Det formidlende institut modtager en honorering for at stille denne sikkerhed samt for selve låneformidlingen.
…

Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.

Kursskæring (kursfradrag ved udbetaling/refinansiering og kurstillæg ved indfrielse) er afhængigt af den valgte låntype – herunder hyppigheden hvormed lånetypen refinansieres. Se nærmere om kursfradrag og kurstillæg i de almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel.

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Klageren indgik den 21. januar 2016 en refinansieringsaftale, som var baseret på rentetilpasningstilbud fra indklagede vedrørende ændring af rentetilpasningsprofilen til F3 pr. 1. april 2016. I henhold til tilbuddet indebar profilændringen en ny bidragssats på 0,87 p.a.

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelser over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.
Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Tilpasningslån (F3) variabel rente
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.560.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,9632
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,2196
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 999,96
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også.

Læs bagsiden af brevet
Hvis I vil vide mere om jeres muligheder for at ændre jeres lån, finder I flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

Efter det oplyste blev bidraget på et lån fra indklagede med pant i klagerens helårshus varslet forhøjet pr. samme dato.

Klageren var utilfreds med bidragsforhøjelserne og rettede den 14. marts 2016 henvendelse til det låneformidlende pengeinstitut:

”Jeg har igennem mere end 20 år været tilfreds kunde og garant i …(det låneformidlende pengeinstitut)… i … Vi er i modgang og medgang blevet rigtig godt behandlet af jer. Derfor har jeg ikke igennem de over 20 år været i nærheden af at overveje at skifte pengeinstitut, selv ikke da min kone og jeg i 2006 flyttede fra … til … Det er jeg på vej til at overveje nu og sammen med mig min kone – afhængig af jeres reaktion på denne klage.

Anledningen til klagen er …(indklagedes)… forhøjelser af bidragene på vores boliglån. Vi deler den almindelige generelle utilfredshed blandt …(indklagedes)… kunder over forhøjelserne. Men for vores vedkommende skyldes utilfredsheden og dermed klagen først og fremmest omstændighederne omkring indgåelsen af aftalen om vores helt nye F3-lån i vores sommerhus. Dette lån aftalte vi på et møde med vores kunderådgiver i …(det låneformidlende pengeinstituts)… filial i … den 21. januar, dvs. kun ca. 2 uger før vi fra …(indklagede)… fik nyheden om de forhøjede bidragssatser. For vores nye låns vedkommende taler vi om en stigning i omegnen af 4000 kr. årligt, således at …(indklagede)… pr. 1. juli i år går fra at være et af landets billigste realkreditinstitutter til at blive landets suverænt dyreste på denne låntype.

…(Indklagede)… kan ikke den 21. januar have været i tvivl om de forestående forhøjelser af bidragssatserne. Vi fik imidlertid intet at vide om dette ved mødet i filialen i … Vores kunderådgiver har forklaret os, at hun ikke vidste noget om bidragssatsernes forhøjelse. Det tror vi naturligvis på. Uanset at vores bankrådgiver ikke kendte til de planlagte forhøjelser af bidragssatserne på mødetidspunktet, er det imidlertid afgørende for os, at I agerer på …(indklagedes)… vegne i en sådan sag. Det er ikke godt nok, at I gør dette uden at være i stand til at give en kvalificeret og redelig rådgivning. Havde vi den 21. januar fået at vide, hvad der var i vente, ville vi have undersøgt det øvrige lånemarked og have fundet os en noget mere attraktiv låneløsning. Det gjorde vi imidlertid ikke, og det er vi meget utilfredse med. Vores tillid til jer påvirkes også meget af, at de pengeinstitutter, der formidler …(indklagede-lån)… får ca. halvdelen af forhøjelserne af bidragssatserne.

For det første betyder dette, at begrundelserne for forhøjelserne i …(indklagedes)… breve af 4. februar til os angående bidragsforhøjelser på hhv. vores nye sommerhuslån og lånet i vores helårshus ikke er dækkende. Det er ikke oplyst i brevene, at …(det låneformidlende pengeinstitut)… og de øvrige pengeinstitutter modtager halvdelen af forhøjelserne. Den varslede stigning er således tilsyneladende dobbelt så stor som nødvendigt pga. det betydelige beløb, der tilflyder …(det låneformidlende pengeinstitut)… og de øvrige pengeinstitutter.

For det andet har …(det låneformidlende pengeinstitut)… - i modsætning til en hel del andre pengeinstitutter – valgt ikke at lade pengene føre tilbage til jeres kunder. Det koster jer tillid blandt kunderne. Tillidstabet kan meget vel være større, end I gør jer forestillinger om. Under alle omstændigheder er der tale om et tillidstab, som I bør forholde jer seriøst til.

For min kones og mit vedkommende er tillidstabet stort. Jeg mener som gammel kunde og garant, at I skylder os en redelig og troværdig forklaring. Dette gælder mht. den mangelfulde rådgivning vedrørende lånet. Det gælder endvidere det forhold, at halvdelen af bidragsforhøjelsen tilflyder jer, hvilket ikke fremgår af …(indklagedes)… forklaringer. Endelig gælder det den omstændighed, at I tilsyneladende ikke har planer om at føre pengene tilbage til jeres kunder.

Min kone og jeg forventer et snarligt skriftlig svar. Jeg kan oplyse, at vi inden for de nærmeste dage også vil rette en tilsvarende kritisk henvendelse til …(indklagede)… Vores klage til …(indklagede)… vil først og fremmest gå på den problematiske forretningsmæssige moral, som efter vores opfattelse ligger i at tilbyde nogle lånevilkår, som man – uden at orientere kunden om det på aftaletidspunktet - allerede har fastlagt planer om at ændre radikalt på inden for ganske få måneder.

Vi har en forhåbning om, at I og …(indklagede)… kan se, at den behandling, vi har fået, ikke er i orden. Skulle det imidlertid være nødvendigt, vil vi – afhængig af, hvad I hver især svarer – klage over …(det låneformidlende pengeinstitut)… til Pengeinstitutankenævnet og over …(indklagede)… til Realkreditankenævnet. Om nødvendigt vil vi også klage til Forbrugerombudsmanden. Ganske vist vil vi da nok kunne holde til at betale et forhøjet bidrag på 4000 kr. pr. år i de 3 år, som vores nye lån varer i, samt det forhøjede bidrag på ca. 2000 kr. pr. år på obligationslånet i vores helårshus. Men vi vil ikke stiltiende acceptere at sætte så mange penge til som følge af den ufyldestgørende rådgivning, da vi indgik aftale om det nye F3-lån, og slet ikke, når vi samtidig ligger inde med den viden, at halvdelen af vores årlige bidragsforhøjelse på i alt ca. 6000 kr. på det nye lån og vores eksisterende obligationslån går uforklaret og tilsyneladende ubegrundet til …(det låneformidlende pengeinstitut)…”

Klageren sendte den 16. marts 2016 følgende e-mail til indklagede:

”Min kone og jeg har med overraskelse og utilfredshed læst …(indklagedes)… breve af 4. februar 2016, underskrevet af …, med varsel om forhøjelser af bidragssatserne på vores lån, hhv. vores helt nyindgåede lån nr. … i vores sommerhus på … og lån nr. … i vores hus på …

Først og fremmest er vi overraskede over og utilfredse med, at min kone og jeg ikke blev informeret om jeres planer om de betydelige forhøjelser af bidragssatserne ved det møde, som vi havde med vores kunderådgiver i … (det låneformidlende pengeinstitut)… den 21. januar i år (kun ca. 2 uger før vi modtog jeres brev). Ved mødet aftalte vi indgåelse af ovennævnte nye lån i vores sommerhus på … …(Indklagede)… kan ikke så sent som den 21. januar have været i tvivl om de forestående forhøjelser af bidragssatserne. At vi ved mødet intet fik at vide om bidragsstigningerne, strider efter vores opfattelse imod god forretningsskik fra …(indklagedes)… side. Med bidragsforhøjelsen på ca. 4000 kr. årligt går …(indklagede)… pr. 1. juli i år fra at være et af landets billigste realkreditinstitutter til at blive landets suverænt dyreste på denne låntype havde vi ved mødet fået denne væsentlige oplysning, ville vi have undersøgt det øvrige lånemarked og have fundet os en noget mere attraktiv låneløsning. Det fik vi imidlertid ikke, og det er vi meget utilfredse med og helt uforstående overfor.

Vores opfattelse er, at det nyindgåede lån i vores sommerhus på … er indgået på falske forudsætninger, idet I har forholdt os helt afgørende oplysninger. Vi forventer på den baggrund, at …(indklagede)… anerkender, at aftalen om lånet er ugyldig, og at lånet bortfalder, uden at dette påfører os nogen form for udgifter.

Oven i dette skal vi lægge, at bidragsstigningen på det eksisterende lån i vores bolig i … bliver på ca. 2000 kr. årligt. For dette låns vedkommende går vores klage på, at I anfører i brevet af 4. februar, at bidragsforhøjelsen skyldes, at ”…(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold.” I fortæller endvidere: ”Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Der skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen.” den omfattende efterfølgende presseomtale tegner et tydeligt billede af, at dette er en sandhed med modifikationer. For det første har vi kunnet læse os til, at argumentet om ”myndighedernes krav” ikke er videre velunderbygget. Som vi forstår det, handler det om nogle endnu ukendte krav, der tidligst vil komme til at gælde fra 2019 – hvis overhovedet. For det andet har vi kunnet læse os til og desuden fået bekræftet af vores pengeinstitut, …, at halvdelen af bidragsforøgelsen tilflyder de berørte kunders pengeinstitut, hvilket overhovedet ikke er omtalt i jeres brev. Halvdelen af stigningen er således uden omtale og uden saglig begrundelse.

Vi forventer et snarligt skriftligt svar fra jer på denne klage. Jeg kan oplyse, at vi den 14. marts rettede en tilsvarende kritisk henvendelse til …(det låneformidlende pengeinstitut)… Den kan I læse nedenfor.

Vi har en forhåbning om, at I og …(det låneformidlende pengeinstitut)… kan se, at den behandling, vi har fået vedrørende lånet i vores sommerhus, ikke er i orden. Skulle det imidlertid være nødvendigt, vil vi – afhængig af, hvad I hver især svarer – klage over …(det låneformidlende pengeinstitut)… til …(Pengeinstitutankenævnet)… og over …(indklagede)… til Realkreditankenævnet. Om nødvendigt vil vi også klage til Forbrugerombudsmanden. Ganske vist vil vi da nok kunne holde til at betale et forhøjet bidrag på 4000 kr. pr. år i de 3 år, som vores nye lån varer i, samt det forhøjede bidrag på ca. 2000 kr. pr. år på obligationslånet i vores helårshus. Men vi vil ikke stiltiende acceptere at sætte så mange penge til som følge af den ufyldestgørende rådgivning og information, da vi indgik aftale om det nye F3-lån i vores sommerhus.

Ligesom mange andre af jeres kunder har vi samtidig en forhåbning om en erkendelse fra …(indklagedes)… side af, at der ikke er et sagligt grundlag for de betydelige forhøjelser af bidragssatsen, der er varslet.”

Indklagede besvarede en 21. marts 2016 klagerens henvendelse:

”Bidragssatserne forhøjes på alle eksisterende og nye lån – og derfor også på lån, der lige er blevet udbetalt. De nye bidragssatser var ikke besluttet, da du fik et lånetilbud, og vi fastholder derfor, at bidragssatsen forhøjes på dit lån.

Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i …(indklagede)…, fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at …(det koncernforbundne realkreditinstitut/indklagede…) fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved, er på vej.

Der diskuteres aktuelt en række nye tiltag i Basel Komitéen for banktilsyn og i EU. Det er blandt andet en ny såkaldt standardmetode for kreditrisiko, en revision af såkaldte risikovægte for boliglån, nye regler for nedskrivning og nye likviditetskrav. Der er tale om omfattende forslag med store konsekvenser for sektoren og …(indklagedes)… mulighed for at låne ud – og derved med store konsekvenser for samfundet. Blot for at give et eksempel: Det diskuteres lige nu i Basel Komitéen, om man skal stramme de såkaldte risikovægte på boligområdet. Det er allerede sket i Sverige, og det betyder, at bankerne skal sætte mere til side, når de låner ud til boligejere. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at …(det forbundne realkreditinstitut, som …(indklagede)… er en del af, skal øge vores egentlige kernekapital med 15 milliarder kroner. Det er blot et af mange krav, der kan ramme os i den fremtid, vi kigger ind i.

Det er rigtigt, at vi ikke ved præcis, hvor høje de nye kapitalkrav bliver. Men vi kan se, at bliver bare ét af kravene implementeret i en minimumsversion, vil det udfordre os væsentligt. Derfor handler vi allerede nu. Hvis du har lyst til en mere uddybende forklaring, som konkretiserer de aktuelle og sandsynlige krav, vil vi opfordre dig til at læse notatet ”Baggrund for nye priser” samt de hertil hørende uddybende notater på …(indklagedes)… hjemmeside. Du kan tilgå notatet og de underliggende notater på dette link: …

Vi har lagt en klar strategi for, hvordan vi kommer i mål med de krav, vi allerede nu kender. Og dem når vi. Men der venter nye og markante kapitalkrav, vi skal leve op til i de kommende år. Den endelige størrelse af disse krav ligger ikke fast, men omfanget vil være markant. Foretager vi ikke grundlæggende forandringer, vil kravene derfor – selv i en minimumsversion – være en væsentlig udfordring for …(indklagede)… Den udfordring må vi allerede nu forholde os til og søge en løsning på. Derfor står …(realkreditkoncernen)…, som …(indklagede)… er en del af, ved en skillevej, hvor vi enten kan søge ny kapital gennem en børsnotering eller hæve bidragssatserne markant og samtidig skære dramatisk ned på aktiviteter og udlån. Det sidste vil ramme hårdt ind i vores kerneforretning: Danske boligejere vil opleve betragtelige prisstigninger og dårlige lånemuligheder. Det scenarie ønsker vi ikke. Derfor indleder …(realkreditkoncernen)… snart et nyt kapitel i sin 165-årige historie ved at lade sig børsnotere.

Du kan læse om dine muligheder for at klage til Realkreditankenævnet på …”

Det låneformidlende pengeinstitut fremsendte den 22. marts 2016 følgende redegørelse til klageren:

”Vi er af den opfattelse, at vi bestemt har ydet kvalificeret og redelig rådgivning. Da det er ubestridt, at rådgiveren og …(det låneformidlende pengeinstitut)… på rådgivningstidspunktet intet kendskab har haft til de kommende bidragsstigninger, mener vi, at vi på rådgivningstidspunktet ikke kunne have ageret anderledes.

Vi anerkender, at tidspunktet for jeres optagelse af lån er uheldigt sammenholdt med …(indklagedes)… annoncerede bidragsstigninger, men hvordan skulle vi have rådgivet om forhold, som vi intet kendskab havde til og som vi heller ikke burde have haft kendskab til? Vurderingen af om rådgivningen har været fyldestgørende eller ej, må jo skulle bedømmes efter de omstændigheder, der foreslå på tidspunktet for rådgivningen.

For at afbøde ulemperne for vores kunder, har sparekassen valgt at tilbyde gratis låneomlægninger i 2016 til de kunder, der bliver berørt af bidragsstigningerne. Derudover har sparekassen afsat en pulje på 100 mio. kr. til nye boliglån i belåningsintervallet 60-80 pct. og 40-60 pct. for fritidshuse. Betingelsen er, at man har realkreditbelåning via …(indklagede)… for 60 pct. af ejendomsværdien, hhv. 40 pct. for fritidshuse. Rentesatsen er mellem 1,95 – 2,50 pct. pr år for lån med afdrag.

Du er endvidere utilfreds med, at halvdelen af din bidragsforhøjelse tilflyder …(det låneformidlende pengeinstitut)… som formidler af dit lån.

Det er for det første korrekt, at pengeinstitutterne modtager halvdelen af bidragsstigningerne. Den betaling, vi får fra …(indklagede)… skal ses i lyset af det arbejde, vi yder i forbindelse med realkreditlån og skal ses som betaling herfor. Vi har en række forskellige arbejdsgange og opgaver i forhold til rådgivning før, under og efter et boligkøb og låneoptagelse. Det handler f.eks. om rådgivning om lånetyper, rådgivning om konverteringsmuligheder, vurderinger af bolig, hjemtagning af lån, garantistillelse mv. Det er nogle af de ydelser som vi hjælper kunderne med.

Man skal huske på, at vi har en risiko på den yderste del af lånet, og den er ikke ubetydelig efter krisen, hvor vi oplever, at fast ejendom har mistet værdi.

Vi har ikke planer om at tilbageføre sparekassens andel af bidragene til kunderne. Senest har vi imidlertid været vidne til, at …(koncernforeningen)… med initiativet KundeKroner har aktuelle planer om at kompensere kunder, der berøres af bidragsstigningerne. Det vil fungere sådan, at efter en børsintroduktion vil …(koncernforeningen)… være storaktionær i …(indklagede)… Her vil …(koncernforeningen)… yde …(indklagede)… et tilskud på 600 mio. kr., der med initiativet KundeKroner vil kanalisere pengene tilbage til kunderne i form af rabatter gældende fra 1. juli 2017. Det er allerede besluttet, at …(indklagede)… starter med at give 1.000 kr. i KundeKroner pr. lånte million til de …(indklagede-)… kunder, der oplever prisstigninger pr. 1. juli 2016. Du kan læse mere herom i den pressemeddelelse …(indklagede)… sendte ud i sidste uge vedhæftet hermed.”

Af den vedhæftede pressemeddelelse fremgår følgende:

”Som oplyst i Pressemeddelelse af den 16. marts 2016 fra …(koncernforeningen)… har foreningens repræsentantskab besluttet at yde tilskud til …(indklagede)… på 600 mio. kr.

…(Indklagede)… har på et bestyrelsesmøde i dag besluttet, hvad dette tilskud skal anvendes til. Når tilskuddet ydes, vil …(indklagede)… lancere første fase af KundeKroner. KundeKroner er en fordelsmodel, der giver kunderabatter til kunderne i …(indklagede)… og …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…

Bestyrelsesformand for …(indklagede)… og koncernchef for …(realkreditkoncernen)… udtaler:

-KundeKroner bliver en unik fordelsmodel. Vi ser frem til over de kommende år at vise vores kunder, hvad KundeKroner kan.

-Vi starter med at give 1.000 kr. i KundeKroner pr. lånte million til de …(indklagede-)… kunder, der oplever prisstigninger pr. 1. juli 2016. Vi er klar over, at det ikke modsvarer den bidragsstigning, der er meldt ud. Men jeg håber, at denne indledende fase af KundeKroner giver et første billede af, hvad modellen kan.

-Efter en børsnotering af …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… vil KundeKroner naturligvis også omfatte vores kunder i …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Hvor mange KundeKroner vi her kan give til både kunder i …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… og …(indklagede)…, afhænger blandt andet af hvor godt forretningen går, samt hvor mange penge Foreningen … tildeler …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… og …(indklagede)…

KundeKroner introduceres i to faser. Herunder fremgår hvordan kunderne får gavn af KundeKroner i første fase og hvilke grundtanker, der gælder for anden fase.

Fase 1:

Hver privatkunde i …(indklagede)… får 1.000 kr. i KundeKroner pr. lånt mio. kr.

Kunderne vil få KundeKronerne fratrukket som en kontant rabat i bidraget af fire kvartårlige rater af 250 kr. pr. lånt mio. kr. Første rate af KundeKroner kommer i forbindelse med kundens terminsbetaling 3. kvartal 2017, dvs. den 30. september 2017.

Det er …(indklagedes)… og …(det koncernforbundne realkreditinstituts)… forventning, at KundeKronerne ikke er indkomst-skattepligtige for kunderne. Den eneste skattemæssige konsekvens for kunderne er således, at deres fradrag for bidragsbetalingerne nedsættes. Dette er dog endnu ikke endeligt bekræftet af skattemyndighederne.

Fase 2:
Med anden fase af KundeKroner fastlægges den endelige model, der vil blive konkretiseret frem mod børsnoteringen af …(realkreditkoncernen)… Grundtankerne bag den endelige model er, at KundeKroner bredes ud, så modellen omfatter kunder i både …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… og …(indklagede)… Samtidig er det centralt, at jo bedre det går for …(realkreditkoncernen), jo flere KundeKroner kan der gives til kunderne.

Som børsnoteret koncern kan …(realkreditkoncernen)… nemlig, når det går godt, udbetale udbytter til aktionærerne. Foreningen … der vil være hovedaktionær, har tilkendegivet, at de forventer at tilbageføre en væsentlig del af udbyttet til …(realkreditkoncernen)… til gavn for virksomheden og kunderne. Sådanne tilskud vil gøre det muligt at give KundeKroner til kunderne. Dette vil være baseret på årlige beslutninger herom.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at der er forholdt klageren helt afgørende oplysninger, og at tilpasningslånet derfor skal bortfalde, uden at dette påfører klageren nogen form for udgifter.

Indklagede påstår frifindelse.




KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han og hans ægtefælle den 4. februar 2016 modtog breve fra indklagede med varsel om forhøjelser af bidragssatserne på deres lån, herunder på deres helt nyindgåede F3-lån i deres sommerhus. For så vidt angår dette lån, tales der om en bidragsforhøjelse på 999,96 kr. pr. kvartal, det vil sige ca. 4.000 kr. om året i lånets løbetid.

Aftalen om F3 lånet blev indgået på et møde, som de havde med deres kunderådgiver i det låneformidlende pengeinstitut den 21. januar 2016, det vil sige kun ca. 2 uger før modtagelsen af indklagedes breve af 4. februar. På dette møde blev de ikke informeret om indklagedes planer om de betydelige forhøjelser af bidragssatserne.

Indklagede kan efter deres opfattelse ikke så sent som den 21. januar 2016 have været i tvivl om de forestående forhøjelser af bidragssatserne. At de ved mødet intet fik at vide om de forventelige bidragsstigninger, strider efter deres opfattelse imod god forretningsskik fra indklagedes side. Med bidragsforhøjelsen på ca. 4.000 kr. årligt går indklagede pr. 1. juli 2016 fra at være et af landets billigste realkreditinstitutter til at blive landets suverænt dyreste på denne låntype. Havde de ved mødet fået denne væsentlige oplysning, ville de have undersøgt det øvrige lånemarked og have fundet sig en noget mere attraktiv låneløsning. Det fik de imidlertid ikke.

De klagede den 16. marts 2016 til indklagede over den efter deres opfattelse mangelfulde rådgivning. Indklagede svarede, at de nye bidragssatser ikke var besluttet, da de fik et lånetilbud. Indklagede afviser på dette grundlag deres klage.

De finder dette svar urimeligt: Bidragsforhøjelserne har jo den 21. januar 2016 givet været på vej igennem indklagedes beslutningssystem. Det må være dette forhold og ikke et formelt beslutningstidspunkt, der er afgørende for, om de er blevet rådgivet ordentligt og redeligt.

De kan oplyse, at de den 14. marts 2016 rettede en tilsvarende kritisk henvendelse til det pengeinstitut, der formidlede låneaftalen. Det låneformidlende pengeinstitut har afvist deres klage med henvisning til, at pengeinstituttet ikke den 21. januar 2016 havde kendskab til bidragsforhøjelserne. At der består et sådant samspil mellem indklagede og pengeinstitutterne, at indklagede ikke har informeret pengeinstitutterne ordentligt og redeligt om sine planer, er åbenbart kundernes problem. Om de har fået en ordentlig og redelig behandling af det låneformidlende pengeinstitut, agter de at få afprøvet i Pengeinstitutankenævnet.

Til indklagedes udtalelse har de følgende bemærkninger:

Det vil altid være afgørende for ham og hans ægtefælle og tilliden til deres realkreditinstitut, at de kan regne med en korrekt og redelig rådgivning og information ved optagelse af lån og ved låneomlægning. Deres pointe er, at en så stor ændring for kunderne, som er sket med de kraftigt forhøjede bidragssatser, ikke er noget, der træffes beslutning om på få dage. Deres klage går således på, at de ikke fik en rådgivning, der levede op til de krav, man som kunde kan forvente om ordentlighed og redelighed, da de den 21. januar 2016 indgik aftale om et nyt realkreditlån i deres sommerhus, for på dette tidspunkt har indklagede været ganske godt klar over, hvad der var på vej.

Indklagede anfører da også i sit brev af 3. maj 2016, at der forud for bestyrelsens beslutning foregår ”internt arbejde med at forberede eksekvering af den beslutning, der indstilles”. Imidlertid anfører indklagede også, at der – indtil beslutningstidspunktet – er tale om fortrolige overvejelser, der ikke kan indgå i rådgivningen. På den måde er kunderne jo fuldstændig prisgivet.

Om indklagede ud fra juridiske betragtninger har ret i, at indklagede i forhold til dem som kunder har gjort det nødvendige og tilstrækkelige på korrekt vis, overlader de til Realkreditankenævnet at bedømme. Hvis Realkreditankenævnet mener, at indklagede har ret, må han tage bestik af dette ud fra sit kundeperspektiv, der naturligvis også vil hvile på hans viden om følgende:

• At flere af indklagedes begrundelser for bidragsstigningerne er blevet anfægtet med styrke og mere eller mindre skudt i sænk, og
• at halvdelen af bidragsstigningen tilflyder de låneformidlende pengeinstitutter, og at dette er helt uden forklaring fra indklagedes side.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 31. august 2009 på grundlag af lånetilbud af 24. august 2009 fik udbetalt et 20-årigt tilpasningslån(F1) på 1.560.000,00 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 30. marts 2019.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,4332 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-60 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.600.000 kr.
I forbindelse med refinansieringen den 1. april 2016 blev lånets profil ændret til tilpasningslån(F3) med afdragsfrihed frem til den 31. marts 2019. Bidraget blev fastsat til 0,87 pct.

Bidraget er pr. den 1. april 2012 forhøjet til 0,5332 pct., pr. den 1. oktober 2013 til 0,8068 pct., pr. den 1. januar 2015 til 0,9632 pct. og pr. den 1. juli 2016 til 1,2196 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af pantebrevet fra 2009. Dette suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Det er indklagedes bestyrelse, der træffer beslutning om bidragsforhøjelser, og indtil beslutningen er truffet, kan den ikke indgå i rådgivningen. Forud for beslutningen ligger selvfølgelig et internt arbejde med at forberede eksekvering af den beslutning, der indstilles, men beslutningstidspunktet må være afgørende for, hvornår de nye priser kan indgå i rådgivningen – indtil da er det fortrolige overvejelser.

Afsløring af fortrolige oplysninger, såsom prisovervejelser, i rådgivningen, kan påvirke kursdannelsen på obligationerne og vil være i strid med Fondsbørsens regler for udstedere. Derudover kan det være en overtrædelse af værdipapirhandelslovens insiderregler at afsløre fortrolige oplysninger.

Klageren har anført, at halvdelen af bidragsstigningen tilflyder de formidlende pengeinstitutter uden forklaring fra indklagedes side.

Det fremgår imidlertid af Långuiden, hvorledes arbejdsfordelingen er imellem indklagede og det formidlende pengeinstitut, herunder i afsnittet om supplerende sikkerhed for lånet, hvoraf det fremgår, at: ”Det formidlende pengeinstitut modtager en honorering for at stille denne sikkerhed samt for selve låneformidlingen.”

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalerne til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig,

at indklagede ikke har været forpligtet til at oplyse om fortrolige interne overvejelser om bidragsforhøjelser, og

at det af den indgåede aftale fremgår, at det formidlende pengeinstitut modtager honorering for låneformidlingen.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.

OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Indklagede har på forespørgsel fra Nævnssekretariatet om satserne i brevet af 4. februar 2016, hvori indklagede varslede bidragsforhøjelser, oplyst, at den aktuelle bidragssats på 0,9632 pct. for tilpasningslånet var indsat, idet satsen på 0,87 pct., der var en følge af profilændringen, først var gældende fra 1. april 2016.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren anfægter ikke umiddelbart indklagedes hjemmel i aftalegrundlaget til at forhøje bidragssatsen.

Til gengæld anfører klageren, at der i forbindelse med hans ændring af refinansieringsprofilen kun ca. 14 dage før varslingen af bidragsforhøjelsen er forholdt ham helt afgørende oplysninger, og at tilpasningslånet derfor skal bortfalde, uden at dette påfører klageren nogen form for udgifter. Klageren efterlyser endvidere indklagedes forklaring på, at en del af bidragsstigningen tilflyder de låneformidlende pengeinstitutter.

Selv om der kun gik ca. 14 dage imellem klagerens profilændring og varslingen af bidragsforhøjelsen, finder Nævnet, at der ikke kan rejses kritik af indklagedes fremgangsmåde. Nævnet henviser herved til, at indklagede af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager må være berettiget og forpligtet til hverken internt i koncernen eller udadtil at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kommer, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før.

Nævnet finder, at det står indklagede frit for at tilrettelægge sin forretning, herunder distributions- og ekspeditionsopgaver, som indklagede finder mest hensigtsmæssig. Fordelingen af bidragsindtægterne er et anliggende mellem indklagede og de låneformidlende institutter, som er lånekunderne uvedkommende. I den forbindelse skal Nævnet bemærke, at de låneformidlende institutter stiller garanti for den rangyderste del af belåningen og foretager en del af administrationen på indklagedes vegne.

Da der er hjemmel til bidragsforhøjelsen, og da bidragssatsen ikke er åbenbart urimelig i sammenligning med niveauet i branchen for tilsvarende lån og ej heller kan anses for vilkårlig, kan Nævnet ikke give klageren medhold i klagen.


Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen