Ved klageskema af 24. juni 1996 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere omkostninger, der er påført hans lønkonto og budgetkonto hos indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har under sagens forberedelse fremlagt en række kontoudskrifter vedrørende budgetkontoen og lønkontoen henholdsvis vedrørende perioderne 1. september 1993 - 27. november 1995 og 8. juni 1993 - 30. september 1996 og har med markeringspen angivet de beløb, som efter hans opfattelse uberettiget er blevet debiteret hans konti.
De af klageren markerede beløb vedrører:
I | Checkgebyrer à 5 kr. (lønkonto) | i alt | 1.110,00 kr. |
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Det fremgår af sagen, at klageren siden efteråret 1993 løbende har korresponderet med indklagede vedrørende de omkostninger, der er debiteret budgetkontoen og lønkontoen og frem til klagens indgivelse.
Klageren har anført, at en væsentlig del af de markerede omkostninger skyldes indklagedes uhensigtsmæssige dispositioner vedrørende hans konti. Indklagede har således overført beløb fra lønkontoen til budgetkontoen, inden lønnen indgik på lønkontoen, hvorved der opstod overtræk på denne, der medførte fremsendelse af rykkere og debitering af rente. Fra medio 1995 skulle der månedligt overføres 4.100 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen mod tidligere 5.000 kr. pr. måned. I gennem længere tid overførte indklagede begge beløb til budgetkontoen, hvorved der opstod underskud på lønkontoen, og indklagede var sen til at tilbageføre de fejlagtige overførte beløb på 5.000 kr. Hertil kommer, at huslejen og låneydelsen, som skulle betales via budgetkontoen, blev betalt den 1. i måneden, mens overførslerne fra lønkontoen til budgetkontoen fandt sted omkring den 25. i måneden, på hvilket tidspunkt lønnen som nævnt sædvanligvis endnu ikke var gået ind. I efteråret 1993 inddrog indklagede uberettiget hans dankort, som han havde betalt 50 kr. Han var herefter henvist til at benytte checks. Indklagede var ikke berettiget til at opkræve checkgebyrerne, fordi indklagede afslog at udlevere dankortet til ham. Han finder det stødende, at indklagede på checkhæfterne opfordrer kunderne til at benytte dankort, når det ikke er muligt for ham at få et. Han er uforstående over for, at indklagede har opkrævet betalingsgebyrerne på 10 kr., idet betalingsservice er gratis, og idet der i realiteten blot er tale om overførsel fra en konto til en anden. Vedrørende rykkergebyrerne har klageren anført, at han straks ved modtagelsen af rykkerne har gjort indsigelse overfor indklagede. Rykkerne har været uberettigede, fordi der har været tale om mindre overtræk, der var opstået på grund af indklagedes forhold. Han har således ladet høre fra sig, fordi det i rykkerskrivelserne anførte overtræk ikke stemte overens med hans noteringer, hvilket indklagede netop opfordrer til i sine rykkerskrivelser, og indklagede burde på baggrund af hans henvendelser have refunderet rykkergebyrerne. Ved klagens indgivelse har han haft udgifter til klagegebyr, porto og fotokopiering.
Indklagede har henvist til sine almindelige forretningsbetingelser og prisliste vedrørende renter og gebyrer, og har anført, at klageren blev gjort bekendt hermed ved kontienes oprettelse, ligesom man løbende har informeret om ændringer. Klageren blev kunde hos indklagede i september 1990. På grund af overtræk på lønkontoen, hvortil der ikke var bevilget kredit, har der været fremsendt rykkerskrivelser til klageren, ligesom klagerens dankort blev inddraget. Det bestrides, at klageren har betalt et gebyr på 50 kr. ved udlevering af dankortet. Indklagede var berettiget til at opkræve gebyr for rykkerne og til at inddrage dankortet. Klageren blev tilbudt et internt hævekort, men klageren valgte i stedet at benytte sig af checks. Det fremgår af prislisten, at indklagede beregner sig et gebyr på 5 kr. for indløsning af checks udstedt af private kunder. Indløsning af 10 checks pr. kvartal er gratis. Indklagede forestod i en periode betaling af klagerens husleje efter aftale med klageren. For denne ydelse blev der i henhold til prislisten opkrævet et gebyr på 10 kr. Huslejen betales i dag via betalingsservice, som er gebyrfri. Klagerens konti er blevet tilskrevet renter og provision som sædvanligt for tilsvarende konti og i overensstemmelse med indklagedes sædvanlige rente for de pågældende konti.
Der foreligger ingen skriftlig aftale mellem indklagede og klageren vedrørende fast overførsler til budgetkonti. I forbindelse med, at en kunde ønsker at ændre den faste overførsel til budgetkontoen, sker der en vurdering af, hvorvidt det nye beløb er i stand til at inddække samtlige udgifter, der automatisk hæves på budgetkontoen.
Klageren ønskede overførslen fra lønkontoen til budgetkontoen ændret fra 5.000 kr. til 4.100 kr., hvilket skulle ske fra den 26. juli 1995. Indklagede overførte dog uanset ovennævnte den 25. juli 1995 et beløb stort kr. 5.000 til budgetkontoen. Dette beløb tilbageførte indklagede straks den 26. juli 1995, hvorefter indklagede i stedet overførte de ønskede beløb 4.100 kr. til klagerens budgetkonto. Ved en fejl overførte indklagede den 25. august 1995 igen fra klagerens lønkonto 5.000 kr. til budgetkontoen. Dette beløb blev tilbageført den 13. september 1995. Lønkontoen var i forbindelse hermed alene i debet i tre dage. Efter dette tidspunkt er der alene sket den ønskede overførsel på 4.100 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Der blev ikke fremsendt rykkere til klageren i anledning af disse overførsler.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere tidspunkterne for de faste overførsler fra lønkontoen til budgetkontoen. Det bemærkes herved, at klageren - såfremt han ikke var tilfreds hermed - kunne have rettet henvendelse til indklagede med henblik på en ændring, og at det stod ham frit for at bringe overførslerne til budgetkontoen til ophør, hvis han ikke kunne opnå en ordning med indklagede, som han fandt tilfredsstillende. Ankenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at refundere en del af den rente og provision, der er beregnet. Det bemærkes, at klagerens konti - også når der ses bort fra de overførsler, som klageren har fundet uhensigtsmæssige - i perioder har været i overtræk, og at klageren måtte påregne, at overtræk på kontiene var forbundet med omkostninger.
På baggrund af de fremlagte kontoudtog finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at der har været overtræk på klagerens lønkonto i de tilfælde, hvor indklagede har fremsendt rykkerskrivelser. Det er oplyst, at der ikke har været tilknyttet en kreditfacilitet til klagerens lønkonto, og Ankenævnet finder herefter, at indklagede var berettiget til at fremsende de pågældende rykkere og at beregne sig et gebyr herfor. Ankenævnet finder endvidere, at indklagede i henhold til de almindelige forretningsbetingelser og prislisten har været berettiget til at opkræve checkgebyrerne og betalingsgebyrerne på klagerens konti.
Som følge heraf