Krav om erstatning for tab på et lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i marts 2006.
| Sagsnummer: | 982 /2010 |
| Dato: | 06-03-2015 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard, Michael Reved |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab på et lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i marts 2006. |
| Indklagede: | Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører krav om erstatning for tab på et lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier i marts 2006.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans ægtefælle, H, var kunder i Roskilde Bank.
Finansiel Stabilitet har oplyst, at klageren ikke i dag er kunde i Finansiel Stabilitet, og at Finansiel Stabilitets kendskab til sagens faktiske omstændigheder baserer sig på de tilbageværende oplysninger i bankens IT-system, som går tilbage til 1. januar 2004.
Den 24. november 2005 udfyldte klageren sammen med sin bankrådgiver en profil for handel med frie midler og/eller pensionsmidler, hvori klagerens risikovillighed blev angivet som høj. Af investeringsprofilen fremgik endvidere blandt andet:
”..
Jeg bekræfter at dette beskriver min risikovillighed, investeringshorisont og mine forudsætninger for at disponere værdipapirer. Jeg er bekendt med at banken bruger oplysningerne som udgangspunkt for rådgivningen, men at den endelige beslutning træffes af mig, og at jeg selv har risikoen hvis en investering giver tab.
…”
Ultimo februar/primo marts 2006 optog klageren et lån på 130.000 kr. sammen med H. Lånet blev anvendt til køb af Roskilde Bank aktier, idet både klageren og H købte 49 styk aktier Roskilde Bank aktier den 2. marts 2006.
Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.
Den 28. december 2010 indgav klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet med krav om erstatning for den lånefinansierede investering.
Samme måned indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.
Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.
Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:
”...
På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.
Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.
Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”
Klageren blev ikke tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen.
Parternes påstande
Den 28. december 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal erstatte hans tab ved den lånefinansierede investering.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har ydet mangelfuld og forkert rådgivning.
Hans bankrådgiver anbefalede ham og H at købe aktier i Roskilde Bank og optage et lån hertil. Bankrådgiveren oplyste, at lånet ville være betalt tilbage over kort tid, idet deres aktier ville blive 85 % mere værd. Denne stigning ville således kunne betale deres aktielån.
Han kan godt se, at de ikke skulle have stolet på deres bankrådgiver. Men hun sagde, at det var en sikker pensionsordning.
Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at købet af aktierne ikke er omfattet af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, da købet faldt udenfor de i forligsaftalen omfattede perioder.
Klageren har ikke godtgjort, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende.
Klageren har ikke dokumenteret, at hans bankrådgiver skulle have udtalt sig om en stigning i værdien af de købte aktier.
I investeringsprofilen af 24. november 2005 har klageren tilkendegivet, at han lægger vægt på muligheden for et højt afkast, selv om kursudsvingene og dermed risikoen for tab er stor.
Klageren traf selv beslutning om aktiekøbet og finansieringen heraf med optagelse af et lån.
Den tidligere Roskilde Bank kollapsede først den 24. august 2008, hvorfor klageren siden de støt faldende aktiekurser fra sommeren 2007 havde rig mulighed for at sælge hele eller dele af sin beholdning af Roskilde Bank aktier. Det stod således i hele perioden klageren frit for at sælge sine aktier med henblik på at indfri lånet.
Ankenævnets bemærkninger
Klagen vedrører Roskilde Banks rådgivning af klageren i forbindelse med hans lånefinansierede køb af Roskilde Bank aktier den 2. marts 2006.
Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Anita Nedergaard og Michael Reved – udtaler:
Vi finder, at det nævnte forhold ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jævnfør nu § 46 i lov om Finansiel virksomhed.
Vi finder heller ikke grundlag for at fastslå, at banken på anden måde begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren, hvorved bemærkes, at klageren hverken kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebærer. Klageren måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.
To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg – udtaler:
Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig. Vi lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som dog ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.
Vi stemmer herefter for at tage klagen til følge.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelseKlageren får ikke medhold i klagen.