Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en kortbetaling godkendt i MitID
| Sagsnummer: | 505/2023 |
| Dato: | 28-02-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Christina Bryanth Konge, Karin Sønderbæk og Morten Bruun Pedersen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en kortbetaling godkendt i MitID |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af en kortbetaling godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han havde et Visa Debet -349, der var tilknyttet klagerens personligt ejede enkeltmandsvirksomhed A’s driftskonto -304.
Den 31. december 2022 ophørte enkeltmandsvirksomhed A. Den 25. april 2023 stiftede klageren et anpartsselskab B.
Banken har oplyst, at der den 25. juni 2023 med betalingskort -349 blev gennemført en kortbetaling på 1.189,50 EUR svarende til i alt 8.953,40 DKK til en udenlandsk betalingsmodtager A.
Banken har anført, at der i forbindelse med betalingen blev sendt en godkendelsestekst til klagerens MitID med identifikationsnummer -3858. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets, hvoraf der fremgår, at godkendelsesteksten for betalingen var:
”Betal 1.189,50 EUR til [betalingsmodtager A] fra kort [-349]”
Banken har anført, at betalingen var korrekt registreret og bogført.
Klageren har oplyst, at han den 26. juni 2023 modtog en e-mail om, at der var fejl i hans registrering hos en udbyder af domæner S, som han anvendte. Han rettede dette, hvorefter han kortvarigt så en kortbetaling i bunden af billedet, der viste, at der blev trukket 1.187 EUR. Samme dag meddelte han banken, at det var en falsk kortbetaling, og at beløbet var trukket uden hans godkendelse. Samme dag tog han ned til sin lokale bankfilial for at stoppe betalingen, da han kunne se, at beløbet alene var reserveret på betalingskortet, men at banken meddelte ham, at dette ikke var muligt.
Den 30. juni 2023 gjorde klageren på vegne af enkeltmandsvirksomheden indsigelse mod betalingen i en tro og love-erklæring. Af tro og love-erklæringen fremgår blandt andet:
”…
Hvordan blev du opmærksom på transaktionerne?...
I min pung - jeg får en meddelelse fra One.com at der er problemer med mine kortoplysninger, jeg går ind for at checke dette og skulle logge på med nemId.
Derefter i godkendelsesproceduren ser jeg i et kort øjeblik at der bliver trukket 1180 € - og så er det væk, jeg kan ikke finde dette - dagen efter kan jeg se at der er reserveret dette beløb på min konto - dette gør jeg opmærksom på i Spar Nord [by] både i skrift og ved møde i bank, hvor jeg får at vide at der ikke kan stoppes for dette før end der er trukket beløbet, jeg får spærret kort og afventer.
…
Har du på noget tidspunkt bekræftet dine kortoplysninger samt andre personlige oplysninger pr. mail? …
[] Ja (Yes) [X] Nej (No)
Har du mistanke til nogle bestemte personer? …
[] Ja (Yes) [X] Nej (No)
…
[X] Jeg har hverken deltaget i eller godkendt ovennævnte transaktion(er)
…”
Den 4. juli 2023 meddelte banken klageren, at den ville dække 953,40 DKK af tabet, og at enkeltmandsvirksomheden selv hæftede for 8.000 DKK, da klageren selv havde godkendt kortbetalingen.
Banken har oplyst, at enkeltmandsvirksomhed A’s konti, herunder konto -304 blev overdraget til anpartsselskab B den 23. november 2023.
Parternes påstande
Den 18. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal godtgøre ham 8.000 DKK.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det ikke kan være rigtigt, at bankerne ikke kan stoppe en betaling, når han inden for kort tid har meddelt banken, at der var tale om svindel. Beløbet stod som ”reserveret” i tre dage, før det blev trukket, så banken havde tid nok til at stoppe betalingen.
Han er ikke enig i bankens afgørelse. Svindlen skete på en falsk side. Han så ikke og tastede ikke ”godkend” på betalingen. Hans hensigt var at opdatere sine kortoplysninger for at bekræfte en aftale med en anden udbyder, men han konstaterede til sin skræk, da han tastede ”ok”, at systemet viste et billede, hvoraf det fremgik, at han havde godkendt en kortbetaling på det omtvistede beløb.
Han reagerede straks efter han opdagede, hvad der var sket. Banken har udført dårlig kundebehandling, når han har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at få banken til at stoppe betalingen.
Banken skal beskytte ham og hans penge i stedet for at beskytte svindlerne, som narrede ham for 1.187 EUR. Banken burde bekæmpe denne form for kriminalitet, og han undrer sig over sine manglende muligheder for at få hjælp. Banken har derfor et medansvar i tabet, da den ikke varetager hans interesser som kunde, men den i stedet giver svindlere mulighed for tid til at overføre hans penge til deres konti.
Spar Nord Bank har anført, at klagen omhandler et misbrug sket på et kort tilknyttet klagerens enkeltmandsvirksomhed. Beløbet er hævet på virksomhedens driftskonto.
Banken har valgt at behandle klagerens indsigelse ud fra den praksis om hæftelse, der gælder for forbrugere.
Banken har derfor ikke indvendinger mod, at klagen kan behandles for Det finansielle ankenævn.
Betalingen er oprettet af tredjemand, der i forlængelse af en phishingmail til klageren har fået adgang til klagerens personlige oplysninger. Det er klageren selv, der har godkendt betalingen med den anførte ordlyd.
Klageren har ved godkendelsen handlet groft uforsvarligt, da han burde have reageret på teksten i MitID om betaling af 1.189,40 EUR til en modtager, han ikke kendte. I stedet har klageren godkendt betalingen ved at swipe i MitID.
Klageren hæfter derfor selv for op til 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Betalingen er gennemført og endelig allerede ved klagerens godkendelse. Det følger af betalingslovens § 111, stk. 1, at den ikke kan tilbagekaldes. At den er bogført senere på klagerens konto, er ikke ensbetydende med, at betalingen kunne standses. Banken har ikke haft muligheder for at forhindre betalingen.
Ankenævnets bemærkninger
Den 25. juni 2023 blev der med enkeltmandsvirksomhed A’s betalingskort -349 gennemført en kortbetaling på 1.189,50 EUR svarende til i alt 8.953,40 DKK til en udenlandsk betalingsmodtager A.
Banken har anført, at der i forbindelse med betalingen blev sendt en godkendelsestekst til klagerens MitID med identifikationsnummer -3858. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets, hvoraf der fremgår, at godkendelsesteksten for betalingen var: ”Betal 1.189,50 EUR til [betalingsmodtager A] fra kort [-349]”.
Klageren har oplyst, at han modtog en e-mail om, at der var fejl i hans registrering hos en udbyder af domæner S, som han anvendte. Han rettede dette, hvorefter han kortvarigt så en kortbetaling i bunden af billedet, der viste, at der blev trukket 1.187 EUR. Samme dag meddelte han banken, at det var en falsk kortbetaling, og at beløbet var trukket uden hans godkendelse. Klageren har endvidere oplyst, at han samme dag tog ned i sin lokale bankfilial for at anmode banken om at stoppe betalingen, da han kunne se, at beløbet alene var reserveret på betalingskortet, men at banken meddelte ham, at dette ikke var muligt.
Den 4. juli 2023 meddelte banken klageren, at den ville dække 953,40 DKK af tabet, og at enkeltmandsvirksomheden selv hæftede for 8.000 DKK, da klageren selv havde godkendt kortbetalingen.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingsloven § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt betalingen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder endvidere, at godkendelse af betalingen i klagerens MitID skete ved anvendelse af personlige sikkerhedsforanstaltninger, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved betalingen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet finder, at banken ikke har handlet ansvarspådragende ved ikke at stoppe betalingen, da det ikke var muligt for banken at stoppe eller tilbagekalde betalingen.
Ankenævnet finder det godtgjort, at betalingen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Christina Bryanth Konge og Karin Sønderbæk – udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren må have godkendt betalingen på 8.953,40 DKK med sit MitID. Vi finder det således godtgjort, at teksten i den besked, som klageren modtog i MitID indeholder de oplysninger, som fremgår af den af banken fremlagte udskrift fra Nets, og at klageren således modtog oplysning om beløb og betalingsmodtager.
Vi finder herefter, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da han burde have reageret på teksten i MitID, hvor han fik oplysninger om beløbet 8.953,40 DKK og beløbsmodtageren, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
Et medlem – Morten Bruun Pedersen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16 er tillagt to stemmer – udtaler:
Som ovenfor anført finder jeg det godtgjort, at betalingen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Jeg finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.
Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.
Jeg finder derfor ikke, at klageren, ved at blive snydt af en professionel svindler, har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt betalingen.
Jeg finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.
Jeg finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Jeg stemmer derfor for, banken skal tilbageføre 7.625 DKK til klageren.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.