Opgørelse af gæld i henhold til kassekredit overgået til inkasso.
| Sagsnummer: | 283/2004 |
| Dato: | 22-03-2005 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol
Inkasso - rentens størrelse Akkord - afslag Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld i henhold til kassekredit overgået til inkasso. |
| Indklagede: | GE Money Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod størrelsen af restgælden i henhold til en kassekredit, som i 1989 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Ved kassekreditkontrakt af 20. december 1986 ydede et finansieringsselskab, nu indklagede, klageren en kredit med et maksimum på 10.000 kr. I tilknytning til kreditten blev der udstedt et betalingskort. Renten var 1,98% pr. måned, svarende til 23,76% p.a.
Den 1. september 1987 blev kredittens maksimum forhøjet til 15.000 kr.
Ved skrivelse af 1. juni 1988 returnerede klageren betalingskortet og anmodede om en afdragsordning for gælden på kreditten.
Den 4. februar 1989 underskrev klageren et frivilligt forlig om gælden, som blev opgjort til 17.038,28 kr., svarende til en hovedstol på 16.987,28 kr. med tillæg af stempel på 51 kr. Rentesatsen var 21,48% p.a. Gælden skulle afvikles med en månedlig ydelse på minimum 500 kr., som skulle afskrives først på omkostninger og renter.
Forliget blev misligholdt, og sagen overgik i sommeren 1989 til inkasso ved advokat. I forbindelse med en efterfølgende fogedretssag blev der indgået aftale om betaling af 350 kr. pr. måned.
Klagerens betalinger, som blev påbegyndt i maj 1990, blev anvendt til forlods afskrivning på inkassoomkostningerne, som var på i alt 2.687,53 kr., og påløbne renter.
I perioden maj 1990 - september 2001 (136 måneder) betalte klageren 130 ydelser à 350 kr., i alt 45.500 kr. Klageren ophørte herefter med at betale. I 1991 blev alene indbetalt 5 ydelser, medens der de følgende år indtil september 2001 stort set blev betalt regelmæssigt.
Ved skrivelse af 3. august 1993 blev klageren tilbudt "en fordelagtig afdragsordning med rentefrafald, såfremt De minimum indbetaler kr. 400,00 om måneden fra den 01.09.93."
Under sagen er der fremlagt kopi af måneds- og årsopgørelser, der blev fremsendt til klageren i perioden 1993 - 2001. Af opgørelserne fremgår bl.a. følgende om restgældens størrelse:
17. februar 1993 | 24.052,48 kr. | |
21. december 1993 | 23.642,94 kr. | |
20. december 1994 | 23.092,53 kr. | |
15. december 1995 | 22.501,45 kr. | |
31. december 1996 | 22.113,70 kr. | |
31. december 1997 | 21.583,61 kr. | |
31. december 1998 | 21.043,37 kr. | |
31. december 1999 | 20.503,13 kr. | |
31. december 2000 | 19.973,06 kr. |
I sommeren 2001 gjorde klageren indsigelse mod størrelse af restgælden og anmodede om en akkord. Der opnåedes ikke enighed herom.
I begyndelsen af 2002 tilbød indklagede at stoppe rentetilskrivningen på gælden, såfremt de månedlige indbetalinger blev forhøjet til minimum 500 kr. Klageren fastholdt sine indsigelser og sin anmodning om en akkord.
Den 6. oktober 2002 indgav klageren en klage over indklagede til Forbrugerklagenævnet.
Den 8. oktober 2004 fremsendte Forbrugerklagenævnet sagen til Pengeinstitutankenævnet.
Ved klageskema af 22. oktober 2004 indbragte klageren sagen for Pengeinstitutankenævnet.
Indklagede har under sagen opgjort sit tilgodehavende hos klageren pr. den 7. december 2004 til 32.204,64 kr., der fremkommer således:
"Hovedstol i henhold til forlig saldo 15.1.1989 | kr. | 16.987,28 |
Stempel 4.2.1989 | - | 51,00 |
Renter 21,48% p.a. fra den 30.1.1989 til den 7.12.2004 | - | 57.854,83 |
Inkassoomkostninger den 1.7.1989 | - | 1.526,53 |
Fogedgebyr den 9.3.1990 | - | 810,00 |
Tilkendt mødesalær den 29.3.1990 | - | 300,00 |
Fogedbogsudskrift af den 12.12.2002 | - | 175,00 |
I alt | kr. | 77.704,64 |
- Betalt | - | 45.500,00 |
Rest (yderligere renter forbeholdes) | kr. | 32.204,64 |
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal tilpligtes at frafalde sit krav.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede på baggrund af hendes indbetalinger på i alt 45.500 kr. over ca. 12 år bør anerkende, at gælden er indfriet.
Indbetalingerne blev afskrevet på renter og omkostninger, hvilket medførte, at gælden ikke blev nedbragt.
Indklagede har anført, at man var berettiget til at afskrive indbetalingerne på omkostninger og renter, hvilket også fremgår af det frivillige forlig.
I forbindelse med indgåelsen af forliget blev rentesatsen nedsat fra 23,76% p.a. til 21,48% p.a.
I perioden fra den 15. januar 1989 til den 1. maj 1990 blev der ikke indbetalt på gælden.
Da afviklingen blev påbegyndt den 1. maj 1990, var der påløbet 6.934,41 kr. i omkostninger og renter.
I afviklingsperioden modtog klageren månedligt en opgørelse, der viste, hvorledes betalingerne blev afskrevet på gælden.
Klageren så sig ikke i stand til at betale en højere ydelse end de 350 kr. pr. måned.
Klageren blev i 1993 tilbudt rentefrafald mod betaling af 400 kr. pr. måned, hvilket tilbud klageren valgte at lade være ubesvaret.
I 2002 blev klageren tilbudt et rentestop på vilkår, at gælden blev afdraget med 500 kr. månedligt. Tilbuddet bortfaldt som følge af klagerens manglende accept.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved det frivillige forlig af 4. februar 1989 anerkendte klageren gælden til indklagede på 17.038,28 kr., som skulle forrentes med 21,48% p.a. og afvikles med 500 kr. pr. måned.
Den i forliget fastsatte rentesats på 21,48% er mindre end den rentesats, der var gældende for klagerens kredit, og Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at rentesatsen overstiger det rimelige i en sådan grad, at der er grundlag for nedsættelse i medfør af aftalelovens § 36, jf. § 38 c.
Afviklingen af gælden blev først påbegyndt i maj 1990, fra hvilket tidspunkt og indtil september 2001 klageren indbetalte 350 kr. pr. måned, idet der dog kun blev betalt 5 ydelser i 1991. Indbetalingerne blev af indklagede forlods afskrevet på de omkostninger, der var påløbet i forbindelse med fogedretssagen, og som ikke kan kræves forrentet, og på de renter, der var påløbet siden indgåelsen af forliget. Herefter blev indbetalingerne fortrinsvis anvendt til inddækning af de løbende rentetilskrivninger. Da indbetalingerne kun lige har været tilstrækkelige til at dække omkostningerne og rentetilskrivningerne, blev gælden ikke nedbragt i nævneværdigt omfang.
Indklagede var berettiget til at anvende indbetalingerne fortrinsvis til dækning af omkostninger og renter, hvilket også fremgår af det frivillige forlig. Det fremgår af de opgørelser, der blev fremsendt til klageren, at indbetalingerne efter afvikling af omkostningerne fortrinsvis blev afskrevet på renterne, og det må lægges til grund, at klageren løbende har opnået skattemæssigt fradrag for betalte renter.
Gælden i henhold til det frivillige forlig af 4. februar 1989, der er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4, er ikke forældet, og den nu opgjorte restgæld på 32.204,64 pr. den 7. december 2004 ses ikke at indeholde ubetalte renter, der nu er forældet, jf. den 5-årige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908. Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at antage, at der er fejl i de af indklagede foretagne renteberegninger og opgørelser af restgælden.
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.