Opsigelse af engagement. Spørgsmål om nedsat ydelse var aftalt.
| Sagsnummer: | 134/1997 |
| Dato: | 19-11-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Opsigelse af engagement. Spørgsmål om nedsat ydelse var aftalt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 20. december 1994 ydede indklagede klageren et lån på 93.987 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.128,99 kr., første gang den 1. februar 1995. Ydelsen skulle hæves på klagerens løbende konto hos indklagede. Til sikkerhed fik indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev på 100.000 kr. i klagerens bil. Klagerens daværende ægtefælle påtog sig selvskyldnerkaution for lånet.
Ved kassekreditkontrakt af 11. april 1996 blev der tilknyttet en kreditramme på 25.000 kr. til klagerens løbende konto hos indklagede.
Ved skrivelse af 13. marts 1997 opsagde indklagede på grund af misligholdelse lånet og kreditten med restgæld på henholdsvis 38.762,07 kr. og 28.367,06 kr. til fuld indfrielse.
Af kontoudskrift for lånet fremgår, at indklagede den 10. februar 1997 tilbageførte ydelserne for januar og februar til kassekreditten. Den 3. marts 1997 tilbageførte indklagede ydelsen for marts 1997, som var blevet overført fra kreditten samme dag. Den 4. marts 1997 indbetalte klageren 2.000 kr. på lånet. Den 31. marts 1997 debiteredes lånet 525 kr. i rykkergebyr for 1. kvartal 1997.
Af kontoudskrift for kassekreditten fremgår, at indklagede den 3. januar og 10. februar 1997 debiterede kontoen henholdsvis 200 kr. og 350 kr. i rykkergebyrer.
Ved klageskema af 28. marts 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr.
Indklagede har under sagens forberedelse refunderet klageren 25 kr. vedrørende rykkergebyret debiteret kassekreditten den 3. januar 1997. I øvrigt har indklagede nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun i januar 1997 ikke så sig i stand til fortsat at afvikle lånet med en månedlig ydelse på 3.128 kr., idet hendes rådighedsbeløb var faldet på grund af skilsmisse og sygdom. På den baggrund indgik hun pr. telefon aftale med en navngiven medarbejder hos indklagede om en nedsættelse af ydelsen på lånet til 1.500 kr. månedligt. Denne ydelse svarer til den normale afvikling af et billån på samme størrelse som lånets restgæld. Hun konstaterede efterfølgende, at indklagede ikke havde standset overførslerne fra kreditten til lånet på 3.128 kr., hvorved kreditten kom i overtræk. Opsigelsen af engagementet beroede således på en misforståelse, idet lånet ikke var misligholdt, og idet overtrækket på kassekreditten var opstået som følge af de fejlagtige overførsler. Endvidere er hun blevet påført omkostninger på kassekreditten, idet indklagede har beregnet sig overtræksgebyr. Det bestrides, at det var nødvendigt at indhente kautionistens samtykke til ydelsesnedsættelsen, idet ægtefællen blev frigjort som kautionist i forbindelse med skilsmissen. Hun har på intet tidspunkt vægret sig ved at afvikle lånet og mener ikke, at hun har misligholdt engagementet. Hun betaler nu 2.000 kr. månedligt på lånet, hvilket er det absolut maksimale beløb, hun kan afse hertil.
Indklagede har anført, at der ikke er indgået en aftale om en ydelsesnedsættelse til 1.500 kr., ligesom det bestrides, at klagerens tidligere ægtefælle er frigjort som kautionist. Klageren er blevet rådet til at nedbringe sine forpligtelser f.eks. via et frivilligt salg af den pantsatte bil. Det er endvidere meddelt, at en eventuel ydelsesnedsættelse forudsatte kautionistens samtykke, og at der blev stillet yderligere sikkerhed for lånet, idet en nedsættelse af ydelsen ville indebære, at lånet ikke blev nedbragt i takt med den forventede værdiforringelse af den pantsatte bil. Klageren har ikke kunnet dokumentere, at kautionisten ville tiltræde en ydelsesnedsættelse, og har ikke kunnet tilbyde yderligere sikkerhed, som indklagede kunne acceptere, hvorfor klagerens ønske om en ydelsesnedsættelse ikke er blevet imødekommet. Indklagede har været berettiget til at beregne sig gebyr for fremsendelse af rykkere vedrørende restancerne på lånet og kassekreditten, ligesom indklagede var berettiget til at opsige engagementet den 13. marts 1997, idet restancerne ikke blev indbetalt.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i januar 1997 erklærede sig indforstået med, at ydelsen på klagerens lån blev nedsat til 1.500 kr. Det må derfor lægges til grund, at indklagede har været berettiget til at fremsende rykkere til klageren vedrørende restancerne på lånet og overtrækket på kassekreditten og til at beregne sig gebyr herfor. Da restancerne og overtrækket ikke blev inddækket af klageren, var indklagede endvidere berettiget til at opsige engagementet som sket den 13. marts 1997. Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en nedsættelse af ydelsen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.