Afgørelse

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører, om et ejerpantebrev på 200.000 kr. håndpantsat af klageren til sikkerhed for en kredit på 100.000 kr. i Skjern Bank også stod til sikkerhed for en tidligere oprettet og omtvistet lånesagskonto i banken. Desuden vedrører sagen, om banken var berettiget til at debitere omkostninger til bankens advokat på klagerens privatkredit.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Skjern Bank.

I 2004 skulle hun skilles fra sin ægtefælle M, og købte i den anledning en ejerlejlighed.

Den 18. oktober 2004 oprettede banken en lånesagskonto nummer -209 i klagerens navn.

Banken stillede den 22. oktober 2004 en betalingsgaranti over for sælger. Klageren underskrev samme dag en regaranti over for banken, hvor hun pantsatte en indlånskonto i banken "Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse af enhver art, som debitor nu har eller senere måtte få over for A/S Skjern Bank…".

Som led i parternes bodeling var det aftalt, at M skulle tilvejebringe en restfinansiering på 400.000 kr. i forbindelse med klagerens ejerlejlighedskøb. M’s pengeinstitut, P, sendte derfor den 22. oktober 2004 en indeståelse til banken, hvoraf fremgår:

"Vi indestår hermed for, at restfinansieringen i ovennævnte handel efter 80 % Totalkreditlån er bevilget ægtefællen [M]…"

Ved brev af 3. maj og 20. maj 2005 bad banken M dække en negativ saldo på 69.391,78 kr. på lånesagskontoen. Klageren modtog kopi af brevet af 20. maj 2005.

Ved e-mail af 24. maj 2005 til banken afviste P, at M skulle være forpligtet til at betale den udestående saldo. P anførte, at "omkostningslån aldrig har været omfattet af indeståelsen" [af 22. oktober 2004].

Den 26. oktober 2005 etablerede klageren en privatkredit nummer -633 i banken med en kreditramme på 100.000 kr. Kreditten blev forrentet med en variabel rente på p.t. 6,75 % p.a.

Følgende fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere:

"…

Hvis Deres konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan banken kræve overtræksrente/overtræksprovision eller morarente/gebyr for at udsende rykkerbreve, samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.

…."

Den 30. oktober 2005 underskrev klageren et ejerpantebrev på 200.000 kr. og en håndpantsætningserklæring om sikkerhed i ejerpantebrevet. Af håndpantsætningserklæringen følger:

"Til sikkerhed for enhver forpligtelse som debitor nu har eller senere måtte få overfor:

A/S Skjern Bank,….

…

4. Udgifter angående pantet

…

Pengeinstituttet kan også forlange betaling af pengeinstituttets udgifter til at varetage sine interesser som panthaver, herunder eventuelle udgifter til betaling af forsikringspræmie, besigtigelse af det pantsatte, udgifter til juridisk bistand m.v.

…"

Af bankens brev af 18. juli 2006 til klageren fremgår:

"…

Det bevilgede overtræk på lånesagen som hænger sammen med dengang du købte ejendommen er bortfaldet, det skal vi vel have forlænget men vil gerne lige høre dig om hvad du ønsker.

..."

Ved brev af 15. december 2006 til klagerens advokat anførte P følgende:

"…

Den ordning som i sin tid blev indgået mellem [klageren] og [M] omkring særejer og gave var vi ikke indblandet i, men det er korrekt, at [M] skulle betale alle udgifter ved købet af ejerlejligheden udover det der kunne lånes i kreditforeningen.

…"

Ved brev af 15. januar 2007 rykkede banken klageren for betaling af den negative saldo på lånesagskontoen, i alt 80.144,84 kr.

Ved brev af 24. januar 2007 til banken gjorde klagerens advokat gældende, at klageren ikke hæftede for saldoen på lånesagskontoen.

Den 28. november 2007 indleverede banken stævning til Retten på Frederiksberg mod klageren med påstand om, at hun skulle betale den negative saldo på lånesagskontoen. I maj 2008 blev M adciteret i retssagen.

Ved brev af 25. februar 2009 til klageren meddelte banken, at privatkreditten var i overtræk med 1.762,39 kr. og at kreditten ville blive debiteret et rykkergebyr på 100 kr.

Ved brev af 27. marts 2009 til klageren meddelte banken, at den havde bevilget et midlertidigt overtræk på 6.000 kr.

Ved brev af 30. april 2009 opsagde banken privatkreditten, der på det tidspunkt havde en saldo på 106.853,27 kr. (negativ). Det fremgik af brevet, at kreditten ville blive sendt til inkasso, hvis det skyldige beløb ikke blev betalt senest den 10. maj 2009 og at dette ville medføre yderligere omkostninger.

Banken har oplyst, at kreditten var debiteret overtræksrente på i alt 68,49 kr. svarende til 8 % oven i den almindelige rente, men at der ikke siden 20. maj 2009 har været tilskrevet renter på kreditten.

Ved stævning af 15. juni 2009 søgte banken at inddrive kravet i henhold til privatkreditten ved Retten i Herning. Det fremgår af stævningen, at bankens misligholdelsesrentesats udgør 15 % p.a., og at banken havde beregnet sig et inkassogebyr på 100 kr.

Den 11. november 2009 betalte klagerens søster 106.953,27 kr. til banken til fuld og endelig indfrielse af klagerens privatkredit. Betalingen skete under den betingelse, at hun fik ejerpantebrevet tiltransporteret.

Den 12. november 2009 bekræftede banken modtagelsen af beløbet, men anførte, at ejerpantebrevet ikke kunne udleveres, da hele klagerens engagement ikke var blevet indfriet. Den 19. november 2009 blev beløbet ført retur, hvorefter kreditten havde en negativ saldo på 101.867,39 kr.

Den 23. april 2010 afgav klagerens advokat svarskrift i den verserende sag om privatkreditten ved Retten i Herning med påstand om frifindelse mod betaling af et beløb opgjort uden debitering af morarenter og gebyrer for for sen betaling samt nedlagde selvstændig påstand om, at banken skulle udlevere ejerpantebrevet. Den 25. maj 2010 blev sagen på advokatens begæring henvist til Pengeinstitutankenævnet.

Banken har under sagen fremlagt en posteringsoversigt for privatkreditten. Heraf fremgår, at der den 21. januar 2010 var en negativ saldo på 101.867,39 kr. og at der i perioden herefter blev foretaget i alt 17 debiteringer med teksten "Advokat Brix Jensen", "Advokatomk." og lignende, således at der i alt pr. 15. januar 2013 var debiteret ca. 230.000 kr. til dækning af bankens advokatudgifter.

Den 25. marts 2013 bad Ankenævnets sekretariat banken tilkendegive, om debiteringerne var udtryk for omkostninger, som banken finder, påhviler klageren. Ved brev af 5. april 2013 nedsatte banken sit krav vedrørende privatkreditten til 124.468,59 kr. med tillæg af advokatomkostninger på 21.250 kr. inklusive moms.

Ved Retten på Frederiksbergs dom af 30. november 2011 blev klageren vedrørende lånesagskontoen dømt til at betale 81.454,04 kr. til Skjern Bank med tillæg af procesrente og sagsomkostninger på 17.500 kr. Dommen blev stadfæstet af Østre Landsret den 7. januar 2013. Skjern Bank fik ved landsretten tilkendt sagsomkostninger på 20.000 kr.

Parternes påstande.

Sagen blev den 25. maj 2010 henvist fra Retten i Herning, hvorefter klagerens advokat den 23. september 2010 indleverede klageskema med påstand om, atSkjern Bank skal anerkende, at fordringen (privatkreditten) er opgjort forkert og at ejerpantebrevet skal udleveres til klageren.

Skjern Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun hele tiden har afvist at skylde noget beløb til banken i anledning af købet af ejerlejligheden. Derfor har det formodningen imod sig, at hun skulle have accepteret, at ejerpantebrevet også skulle tjene til sikkerhed for lånesagskontoen.

Hvis banken havde ønsket, at ejerpantebrevet også skulle ligge til sikkerhed for lånesagskontoen, påhvilede det banken i henhold til reglerne om underretningspligt at sikre sig, at hun var indforstået hermed.

Hjemlen til og dokumentationen for, at banken var berettiget til at opkræve overtræksrente er udokumenteret og uklar.

Skjern Bank har anført, at klageren har underskrevet håndpantsætningserklæring, pantebrev og regaranti, og hæfter derfor for sin skyld på både lånesagskontoen samt på privatkreditten.

Regarantien forpligter klageren til at udrede skylden på lånesagskontoen.

Dermed kan banken ikke udlevere ejerpantebrevet, før klageren har indbetalt sin skyld på både lånesagskontoen og privatkreditten. De aftaler, der er indgået mellem klageren og M er banken uvedkommende.

Da privatkreditten blev oprettet, var der en negativ saldo på lånesagskontoen. Pantet skulle naturligvis ligge til sikkerhed for både lånesagskontoen og privatkreditten på 100.000 kr. Klageren var indforstået hermed – ellers havde det været tilstrækkeligt at pantsætte et mindre beløb.

Banken har på intet tidspunkt opkrævet renter, provisioner og gebyrer der var urimelige eller uhjemlede. Opkrævningerne er i fuld overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med klageren samt med rentelovens § 9b, stk. 2 og 3.

Rentesatsen på klagerens privatkredit har gennem hele forløbet fulgt indklagedes almindelige reguleringer som annonceret i dagspressen.

Klagerens rentesatser har på intet tidspunkt fraveget den almindelige regulering, hvilket er dokumenteret ved et bilag, hvor debetrente på to andre kunder er angivet.

Banken har debiteret advokatomkostninger på klagerens konto i forbindelse med, at banken har forsøgt at inddrive gælden hos klageren. I håndpantsætningserklæringens § 4 fremgår det, at banken kan forlange betaling af udgifter der vedrører varetagelsen af interessen som panthaver, herunder udgifter til juridisk bistand m.v. Derudover fremgår det af kreditaftalens § 6 (almindelige betingelser pkt. 6), at banken er berettiget til at opkræve udgifter ved juridisk bistand til inkassation.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den 30. oktober 2005 pantsatte klageren et ejerpantebrev på 200.000 kr. "til sikkerhed for enhver forpligtelse som debitor nu har eller senere måtte få overfor" banken.

Ejerpantebrevets hovedstol dækkede beløbsmæssigt klagerens engagement, der bestod af maksimummet på 100.000 kr. på den samtidig oprettede privatkredit samt det bevilgede overtræk på lånesagskontoen på dengang ca. 70.000 kr. Det kan ikke lægges til grund, at banken har frafaldet klagerens hæftelse for gælden på lånesagskontoen.

Ankenævnet finder, at klageren er nærmest til at bære risikoen for, at hendes tidligere ægtefælle M ikke som forventet indfriede gælden på lånesagskontoen.

Klageren får således ikke medhold i kravet om, at bankens skal udlevere ejerpantebrevet mod betaling af gælden på privatkreditten.

Skjern Bank har under sagen opgjort sit krav i henhold til privatkreditten til 124.468,59 kr. med tillæg af advokatomkostninger på 21.250 kr. inklusive moms. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bankens tilskrivning af renter, rykkergebyrer og inkassogebyr, men finder at de tilskrevne advokatomkostninger er i strid med bekendtgørelse nr. 601 af 12. juni 2002 med senere ændringer om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, jf. rentelovens § 9a, stk. 4.

Den nævnte bekendtgørelse giver på baggrund af fordringens størrelse mulighed for højest at opkræve 3.300 kr. med tillæg af moms.

Ankenævnets afgørelse