Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fast forrentet lån med særlige indfrielsesvilkår.

Sagsnummer: 314/2010
Dato: 30-09-2011
Ankenævn: John Mosegaard, Christian Bremer, Karin Duerlund, Jørn Ravn og Maria Hyldahl.
Klageemne: Udlån - særlige indfrielsesvilkår
Ledetekst: Fast forrentet lån med særlige indfrielsesvilkår.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod en indfrielsesklausul i et fast forrentet lån ydet af Nordea Bank.

Sagens omstændigheder.

På et møde den 16. juli 2009 mellem klageren og Nordea Bank underskrev klageren et gældsbrev til banken om et 30-årigt lån på 678.000 kr. til finansiering af klagerens køb og istandsættelse af en andelslejlighed. Rentesatsen var fast 8,9 % om året i 20 år. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:

"…

Der gælder særlige vilkår ved indfrielse før aftalt tid i fastrenteperioden.

Det indebærer, at De ved indfrielser før tiden kan komme til at betale mere eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet.

Er renteniveauet (markedsrenten) faldet efter aftalens indgåelse, kommer De til at betale mere end restgælden på indfrielsestidspunktet.

Er renteniveauet (markedsrenten) steget mere end 0,25 procent point efter aftalens indgåelse, kan De indfri lånet med et mindre beløb end restgælden på indfrielsestidspunktet.

Kursen på indfrielsesbeløbet beregnes ud fra en referencerente (Se nedenfor).

Eksempler på indfrielseskurser ved forskellige udviklinger i renteniveauet kan ses på side 3.

____________________________________________________________

Referencerente

Referencerenten ved aftalens indgåelse er den gennemsnitlige effektive obligationsrentesats før skat for Statsobligationer m.v.

Den fremgår p.t. af Københavns Fondsbørs Kursliste under "Stat, Fiskeri og Færøerne" for "Gruppe i alt".

Der benyttes det restløbetidsinterval, der svarer til fastrenteaftalens løbetid. Er fastrenteaftalen på mere end 15 år, anvendes dog satsen for restløbetid på 5-15 år.

Referencerenten er ved aftalens indgåelse 3,5000%."

Den 16. juli 2009 sendte banken et brev til klageren med et resume af de aftaler, der var indgået på mødet. Af brevet fremgår bl.a.:

"Købet bliver finansieret med et fastforrentet andelsboliglån på 678.000 kr. Rentesatsen er 8,90% og er fast. Den månedlige ydelse er 5.405,00 kr. og hæves første gang den 1.9.09.

Da rentesatsen er fast er der specielle indfrielsesvilkår, som vi gennemgik på mødet.

Hvis du ønsker at indfri lånet før tid, kan du komme til at betale mere eller mindre end restgælden på indfrielsestidspunktet. Du fik udleveret lånedokument med oplysning om de specielle indfrielsesvilkår."

I februar 2010 henvendte klageren sig til banken vedrørende indfrielse af lånet. Da renten var faldet siden etableringen af lånet, skulle en eventuel indfrielse ske til overkurs. Pr. den 12. februar 2010 var indfrielseskursen 104,1377.

Pr. den 11. marts 2010 var indfrielseskursen steget til 105,09.

Klageren gjorde indsigelse mod overkursen. Indsigelsen blev afvist af banken.

Parternes påstande.

Den 21. maj 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal frafalde kravet om betaling af overkurs.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Nordea Bank som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelsen af lånet bør frafalde sit krav om betaling af overkurs ved indfrielse.

Banken burde have rådet ham til optage et variabelt forrentet lån, der var væsentligt billigere. Han har forhørt sig i flere af bankens afdelinger, der stort set alle alene yder variabelt forrentede lån.

Der er to værelser i lejligheden. Der var derfor stor sandsynlighed for, at lånet skulle indfries før tid, idet han som 30-årig måtte forventes at fraflytte lejligheden i forbindelse med stiftelse af familie. Et fast forrentet lån var således ikke et egnet produkt for ham.

Ifølge rådgiveren var det fast forrentede lån et godt alternativ, hvis han ønskede at være på den sikre side.

På mødet blev han meget kortfattet informeret om, at kursen ville stige ved rentefald og omvendt. Han var ikke klar over og blev ikke informeret om, at selv et lille renteudsving ville medføre et betydeligt kurstab. Han blev først klar over dette ved henvendelserne i 2010.

Bankens oplysninger var utilstrækkelige til, at han havde mulighed for at gennemskue konsekvenserne. Materialet var dårligt formuleret og indeholdt regnestykker, som end ikke bankens medarbejdere har været i stand til at udregne.

Banken har varetaget sine egne interesser frem for hans.

Nordea Bank Danmark har anført, at klageren på mødet den 16. juli 2009 blev præsenteret for både et fast og et variabelt forrentet lån. Klageren blev informeret om konsekvenserne af de to forskellige lån, herunder de særlige indfrielsesvilkår for det fastforrentede lån, der desuden var dyrere end det variabelt forrentede.

Klageren valgte på baggrund af det ustabile marked og klagerens forventning om, at rente ville stige, at optage det fast forrentede lån. Klageren havde ikke nogen forventning om at skulle indfri lånet før tid.

I gældsbrevet er principperne for udregning af indfrielsesbeløbet beskrevet. Endvidere er der anført eksempler på, hvordan indfrielseskursen påvirkes af en renteændring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevet på bindende måde tiltrådte de særlige indfrielsesvilkår, som ikke er usædvanlige for lån med fast rente, og som fremgår tydeligt af gældsbrevet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Banks rådgivning i forbindelse med låneoptagelsen var mangelfuld.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.