Rådgivning i forbindelse med investering i udenlandske investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 273 /2003 |
| Dato: | 04-11-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med investering i udenlandske investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Finansbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens investering i udenlandske investeringsbeviser i 2000.
Sagens omstændigheder.
Den 31. maj 2000 afholdt klageren og indklagede et møde om klagerens indestående på 105.084 USD på en konto hos indklagede.
Indklagede anbefalede køb af investeringsbeviser i Fidelity, som er en udenlandsk investeringsforening. Ifølge indklagedes håndskrevne notater på en kontoudskrift for klagerens konto, som er underskrevet af klageren, fremgår køb af for 75.000 investeringsbeviser i Fidelity fordelt på afdelingerne Euro Balanced Fund (30.000), Fleming Strategic Value Fund (10.000), Technology Fund (5.000), Germany Fund (20.000) og Global smaller Companies Fund (10.000). Restindeståendet på kontoen skulle placeres på en aftalekonto i USD med et års løbetid.
I juli 2000 gennemførte indklagede klagerens køb af Fidelity investeringsbeviser for ca. 32.000 USD fordelt på afdelingerne Euro Balanced Fund, Fleming Strategic Value Fund, Technology Fund og Germany Fund.
Ifølge indklagedes notater på en kontoudskrift for klagerens konto, hvorpå der nu indestod 73.830 USD, blev det den 13. november 2000 kl. 10.15 telefonisk aftalt med klageren at købe for yderligere 40.000 USD Fidelity investeringsbeviser fordelt med 10.000 USD på hver af afdelingerne Technology Fund, European Smaller Companies Fund, Health Care Fund og Nordic Fund.
Den 14. november 2000 gennemførte indklagede klagerens køb af Fidelity investeringsbeviser for ca. 40.000 USD fordelt med ca. 10.000 USD på hver af de nævnte afdelinger.
Klageren har pr. den 23 december 2002 opgjort sit tab ved investeringerne til ca. 367.900 DKK.
Indklagede har pr. den 24. juli 2003 beregnet klagerens tab ved investeringerne til 11.954 USD.
Klageren har under sagen fremlagt Fidelity's beskrivelser pr. 31. maj 2003 af de omhandlede afdelinger.
Indklagede har fremlagt en graf, der viser udviklingen i Morgan Stanley World Index i perioden 30. juni 1998 - 23. juli 2003. Ifølge grafen faldt indekset fra 1.376 til 884 i perioden 5. juli 2000 - 23. juli 2003.
Parternes påstande.
Den 21. juli 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 367.900 DKK med tillæg af renter. Subsidiært ønsker klageren en tilkendegivelse fra Ankenævnet om, at indklagede har handlet i strid med § 3a i lov om finansiel virksomhed.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ønskede at investere i værdipapirer, men at han under mødet i maj 2000 gjorde det klart, at han ikke ønskede nogen risiko, idet der var tale om midler, der skulle bruges til hans alderdom. I forbindelse med mødet forhørte indklagede sig ikke om hans erfaringer med investering, og der blev ikke udarbejdet en formue- eller investeringsplan. Det blev fra indklagedes side gjort klart, at han ikke skulle være bekymret, og at man nok skulle finde den bedste placering.
Da han fik den første opgørelse konstaterede han, at der kun var handlet for ca. 33.000 EUR, og at der allerede var et tab på 10-12%. Han kontaktede indklagede og udtrykte sin skepsis over placeringen af midlerne. Indklagede oplyste, at udviklingen var normal, og at han ikke skulle være bekymret. Da han måneden efter fik endnu en opgørelse, kunne han konstatere, at der var placeret yderligere ca. 44.000 EUR i investeringsforeninger.
Siden handlerne har han haft ca. fem møder med indklagede, hvor han hver gang har givet udtryk for, at han mente, at investeringen var for risikobetonet. Hver gang fik han at vide, at han ikke skulle være urolig. Ifølge Fidelity's egen vurdering er risikoen i de afdelinger, hvor der er investeret, bortset fra Euro Balanced Fund, imidlertid meget høj.
I slutningen af 2002 anbefalede indklagede at realisere tabet. Efter råd fra en uvildig investeringsrådgiver besluttede han imidlertid pr. den 23. december 2002 at undlade at realisere tabet. Tabet, som han mener, at indklagede er forpligtet til at erstatte, er derfor opgjort pr. den 23 december 2002. Der bør tillægges renter på 5% i 2½ år, hvorved han stilles som om midlerne havde været placeret uden risiko.
Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at indklagede har handlet i strid med § 3a i lov om finansiel virksomhed ved at undlade at udarbejde formue- eller investeringsplan og at forhøre sig om hans investeringserfaring. Indklagede har handlet direkte imod hans målsætning, som var investering til alderdommen uden risiko.
Indklagede har anført, at de omhandlede investeringer blev foretaget på grundlag af en aktiv dialog og efter aftale med klageren.
Klagerens reelle tab kan pr. den 24. juli 2003 opgøres til 11.954 USD svarende til 11,67% af klagerens oprindelige indskud. Klageren har investeret i produkter, som i høj grad reflekterer udviklingen på aktiemarkedet. I investeringsperioden er værdien af Morgan Stanley World Index faldet med over 35%. I lyset af dette kan en værdiforringelse på 11-12% ikke betegnes som noget ekstraordinært stort tab. Klagerens tabsopgørelse bestrides. Der er ikke taget højde for udviklingen i valutakurserne, og opgørelsen baseres på delelementer i investeringen og på selvvalgte tidspunkter, hvilket ikke giver et retvisende billede.
Det er imod indklagedes politik og al logik, at man skulle have negligeret klagerens bekymring over investeringerne.
På et møde den 30. december 2002 blev klageren foreslået at omlægge porteføljen for at reducere den samlede risiko. Forslaget blev fulgt op i januar 2003.
På endnu et møde den 4. juni 2003 blev klageren igen opfordret til at reducere sin risiko, hvilket han ikke var interesseret i.
§ 3a i lov om finansiel virksomhed blev først indsat i loven pr. den 1. juli 2002, jf. lov nr. 428 af 6. juni 2002.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb af investeringsbeviser i 2000 for en del af de opsparede midler, der indestod på klagerens konto hos indklagede.
Det må lægges til grund, at klageren fulgte indklagedes anbefaling om at placere en del af midlerne i aktiebaserede investeringsbeviser med henblik på at opnå et højere afkast. Klageren måtte indse, at der herved også bestod en risiko for at tab, idet de forventninger, som indklagedes rådgivning var baseret på, kunne vise sig ikke at holde. Klagerens krav om erstatning tages derfor ikke til følge.
Klagerens subsidiære påstand vedrører ikke en formueretlig tvist, som kan behandles af Ankenævnet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.