Rente på billån i forhold til nye udlån. Spørgsmål om ny lånetype.
| Sagsnummer: | 43/1998 |
| Dato: | 02-09-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Rente på billån i forhold til nye udlån. Spørgsmål om ny lånetype. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse imod, at renten på hans billån hos indklagede er højere end på nyudlån.
Sagens omstændigheder.
Til finansiering af klagerens bilkøb ydede indklagede den 13. maj 1997 et lån på 72.578 kr. svarende til 60% af købesummen. Lånet blev etableret ved, at indklagede fik transport i en købekontrakt med ejendomsforbehold indgået mellem klageren og sælger. Ved etableringen beregnede indklagede sig 2.177 kr. i etableringsgebyr, svarende til 3% af lånebeløbet, og 1.000 kr. i ekspeditionsgebyr. Lånet blev ydet med variabel rente p.t. 4,75% p.a. Af kontrakten fremgår bl.a.:
"Renten er variabel og tilskrives kontraktens restgæld kvartalsvis. Renten beregnes kvartalsvis bagud hver ultimo og tillægges det skyldige beløb. Den årlige nominelle rente udgør 4,835%. Renten beregnes bagud af den til enhver tid værende restgæld. De årlige omkostninger i procent udgør 7,20%. Det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen med den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rente for samme type billån."
Den 11. december 1997 blev lånets rente forhøjet med 0,25% til 5% p.a. svarende til en årlig nominel rente på 5,094%. Indklagede har oplyst, at man på samme tidspunkt for nye billån med 40 % i udbetaling af konkurrencemæssige årsager valgte at forhøje ekspeditionsgebyret fra 1.000 kr. til 1.750 kr. i stedet for at forhøje renten med 0,25 % p.a.
Parternes påstande.
Den 10. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte renten på lånet til satsen for nye billån med 40% i udbetaling og at godskrive for meget betalt rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes nyudlån til 4,75% p.a. i rente ikke adskiller sig fra hans lån, idet der er tale om billån til variabel rente og med 40% i udbetaling. Ifølge kontrakten skal lånet forrentes med den af indklagede til enhver tid fastsatte rente for samme type billån, hvorfor renteforhøjelsen pr. 11. december 1997 var uberettiget. Det forhold, at lånet er etableret, før indklagede forhøjede ekspeditionsgebyret, kan ikke medføre, at han er forpligtet til at betale højere rente end anført i kontrakten.
Indklagede har anført, at rentestigningen pr. 11. december 1997 var begrundet i en stigning i diskontoen og blev gennemført på samtlige lån etableret på samme vilkår som klagerens. Nye billån efter denne dato blev etableret på andre vilkår, idet ekspeditionsgebyret blev forhøjet. Når der henses til de samlede omkostninger, er klagerens lån reelt billigere end et tilsvarende nyudlån.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at der med forhøjelsen af ekspeditionsgebyret pr. 11. december 1997 for billån med 40% i udbetaling blev indført en ny lånetype, der adskiller sig fra det lån, som indklagede den 13. maj 1997 ydede klageren. Indklagede var derfor ifølge kontrakten ikke berettiget til at forhøje renten på klagerens lån den 11. december 1997.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger nedsætte renten på klagerens lån til 4,75% p.a. med virkning fra den 11. december 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.