Deling af engagement i forbindelse med bodeling. Dispositioner vedrørende provenu fra ejendomssalg. Hæftelse for udlån.
| Sagsnummer: | 211 /2000 |
| Dato: | 04-10-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Timme Bertolt Døssing, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Udlån - bodeling, samlivsophævelse |
| Ledetekst: | Deling af engagement i forbindelse med bodeling. Dispositioner vedrørende provenu fra ejendomssalg. Hæftelse for udlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage omhandler spørgsmål vedrørende indklagedes dispositioner over indeståendet på en omprioriteringskonto og klagerens hæftelse for en budgetkonto i forbindelse med en bodeling.
Sagens omstændigheder.
Klageren har oplyst, at han den 11. februar 1998 blev skilt fra sin tidligere ægtefælle, H, og at de i den forbindelse aftalte at adskille deres daglige økonomi pr. 1. april 1998. Klageren havde på daværende tidspunkt job i en anden egn af landet, end hvor parternes fælles ejendom var beliggende.
I efteråret 1998 solgte klageren og H deres fælles faste ejendom. I forbindelse hermed blev der oprettet en fælles omprioriteringskonto hos indklagede.
Den 7. januar 1999, hvor indeståendet på omprioriteringskontoen udgjorde 50.852 kr., udbetalte indklagede 20.000 kr. til H.
Ved skrivelse af 20. januar 1999 fra H blev indklagede anmodet om at opdele klagerens og H's fælles engagement med indklagede.
Klageren protesterede over udbetalingen til H og anmodede den 4. marts 1999 indklagede om at udbetale 27.734 kr. fra omprioriteringskontoen, hvilket indklagede afslog.
Ved telefaxskrivelse af 5. marts 1999 rettede H's advokat henvendelse til indklagede. Advokaten anførte, at der ikke var indgået en egentlig bodelingsoverenskomst mellem parterne, og at H ønskede en opdeling af parternes fællesgæld til indklagede. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Jeg skal på vegne min klient foreslå, at De benytter Dem af Deres adgang til at foretage modregning.
Jeg skal foreslå, at den hushandels-/omprioriteringskonto, der er oprettet i forbindelse med salg af den fælles ejendom, ophæves, således at provenuet anvendes til at nedbringe den fælles gæld.
Et sådant skridt vil også være af rentemæssig betydning for [H], idet der må formodes at være væsentlig forskel på den indlånsrente, der opnås på boligkontoen, og den rente, der betales på de stående lån.
Jeg skal herefter foreslå, at restgælden, som parterne hæfter for solidarisk, fordeles, således at [H] til Dem indbetaler halvdelen af den skyldige saldo, imod at De herefter friholder hende for resthæftelsen.
...........
Såfremt [klageren] på andet grundlag mener at have krav imod [H] skal en sådan tvist løses direkte imellem parterne, uden at De som pengeinstitut skal være inddraget."
Ved skrivelse af 16. marts 1999 fremsendte indklagede en kopi af advokatens skrivelse til klageren, som blev anmodet om at "melde tilbage på forslaget fra advokaten". Indklagede meddelte samtidig, at indeståendet på omprioriteringskontoen var overført til nedbringelse af et nærmere angivet fælleslån.
Ved skrivelse af 18. marts 1999 meddelte klageren, at han ikke kunne acceptere advokatens forslag, bl.a. som følge af H's hævning på 20.000 kr.
I forbindelse med senere forhandlinger om deling af fællesengagementet gjorde klageren bl.a. gældende, at en negativ saldo på ca. 35.000 kr. på en budgetkonto, der var oprettet i klagerens navn, men som var benyttet af både klageren og H, skulle deles mellem parterne, og at der ved delingen skulle tages højde for udbetalingen til H på 20.000 kr.
Klageren har under sagen bl.a. fremlagt følgende:
En udskrift af en e-mail af 2. april 1998 fra H til klageren, hvoraf det bl.a. fremgår, at H ville kontakte indklagede og at parterne havde besluttet "at have fælles økonomi marts måned med".
En skrivelse af 18. august 1998 fra indklagede til klageren, hvoraf det fremgår, at H havde anmodet om, at en overførsel fra hendes til klagerens konto blev tilbageført.
En låneafregning af 28. oktober 1998 fra Realkredit Danmark vedrørende ejerskiftelånet.
En afregning vedrørende ejendomshandlen fra den medvirkende ejendomsmægler.
Parternes påstande.
Den 2. juni 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 20.000 kr. vedrørende omprioriteringskontoen, 18.500 kr. vedrørende budgetkontoen samt et beløb svarende til rentebetalingen på budgetkontoen i perioden 1. april 1998 - 15. januar 2000.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede længe før den 7. januar 1999 blev bekendt med skilsmissen, og at han og H som følge heraf ikke længere havde fælles økonomi. Dette understøttes af de bilag, han har fremlagt under sagen. Det var derfor uberettiget, at indklagede uden at indhente hans samtykke tillod H at hæve 20.000 kr. på omprioriteringskontoen. Det var ligeledes uberettiget, at indklagede alene på baggrund af H's advokats forslag anvendte det resterende handelsprovenu til nedbringelse af den fælles gæld, hvorved han blev afskåret fra at få udbetalt et beløb, der svarede til udbetalingen til H.
Indklagede burde have sikret sig, at hele salgsprovenuet blev anvendt til nedbringelse af den fælles gæld. Indklagedes dispositioner har medført et tab for ham på 20.000 kr., som indklagede bør erstatte.
Budgetkontoen blev anvendt som fælles konto for ham og H, og han er ikke bekendt med baggrunden for, at kontoen var registreret i hans navn. Siden adskillelsen af hans og H's daglige økonomi den 1. april 1998 har han ikke anvendt kontoen til betaling af personlige udgifter. Kontoen havde den 1. april 1998 en negativ saldo på ca. 35.000 kr. Ved den senere opgørelse af deres fælles gæld blev det pålagt ham at indfri budgetkontoens underskud på nu ca. 37.000 kr. Da indklagede var bekendt med, at kontoen gennem årene og specielt i forbindelse med prioritetsbetalinger og hussalg m.m. blev anvendt til fælles udgifter, burde indklagede have indregnet budgetkontoens saldo ved opgørelsen af deres fælles gæld. Ved at have undladt dette er han blevet påført et tab svarende til halvdelen af budgetkontoens negative saldo, eller 18.500 kr.
Som følge af, at indklagede vedrørende budgetkontoen alene holdt sig til ham, er han endvidere blevet påført renteudgifter på 3-5.000 kr.
Indklagede har anført, at man først blev bekendt med skilsmissen i forbindelse med H's henvendelse den 20. januar 1999. De af klageren fremlagte bilag afvises som dokumentation for, at man var eller burde være bekendt med skilsmissen. På grund af klagerens job i en anden egn af landet var der intet unaturligt i, at parterne havde hver sin adresse, og at den fælles ejendom blev solgt. Klageren havde på intet tidspunkt orienteret om skilsmissen og har heller ikke anmodet om spærring af fælleskontiene.
Da man ikke var bekendt med skilsmissen, og da omprioriteringskontoen var en fælles konto, var det berettiget at udbetale de 20.000 kr. til H uden klagerens samtykke.
Det erkendes, at man ikke kontaktede klageren, før restprovenuet fra omprioriteringskontoen blev anvendt til nedbringelse af fællesengagementet. Det var imidlertid fordelagtigt for klageren, at gælden blev nedskrevet, og klageren har ikke lidt tab herved.
Budgetkontoen var alene registreret i klagerens navn, hvorfor man ikke var berettiget til at trække halvdelen af tilgodehavendet på H's konto.
Spørgsmålet, om klageren har et krav mod H vedrørende budgetkontoen og hævningen på omprioriteringskontoen, er indklagede uvedkommende og bør afgøres mellem parterne i forbindelse med bodelingen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede den 7. januar 1999 var bekendt med, at klageren og H var skilt. Som følge heraf, og idet omprioriteringskontoen var en fælleskonto, var udbetalingen til H ikke uberettiget.
Advokatens anmodning om overførsel af restprovenuet på omprioriteringskontoen til fællesengagementet blev fremsat alene på vegne H, og indklagede var derfor ikke berettiget til at efterkomme anmodningen uden forinden at have indhentet klagerens samtykke. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger oplysninger om, at indklagede var berettiget til at foretage modregning i indeståendet på omprioriteringskontoen.
Ankenævnet finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at pålægge indklagede et erstatningsansvar som følge af overførslen. Det bemærkes herved, at overførslen var en rentemæssig fordel for klageren, og at indklagede som følge af sit senere kendskab til skilsmissen og i modstrid med advokatens instruks ikke kunne have udbetalt noget beløb til klageren.
Allerede fordi H ikke var meddebitor på gælden vedrørende budgetkontoen, tages klagerens påstand vedrørende denne ikke til følge.
Klageren må henvises til at søge et eventuelt krav mod H inddrevet i forbindelse med bodelingen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.