Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Anvendelse af indeståendet på indlånskonto til nedbringelse af boliglån ydet til kontohaveren og dennes ægtefælle. Erstatningsansvar for mistet mulighed for skattefradrag ved oprettelse af kapitalpension, adækvans.

Sagsnummer: 290/1995
Dato: 22-02-1996
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne: Kapitalpensionskonti - manglende indbetaling
Ledetekst: Anvendelse af indeståendet på indlånskonto til nedbringelse af boliglån ydet til kontohaveren og dennes ægtefælle. Erstatningsansvar for mistet mulighed for skattefradrag ved oprettelse af kapitalpension, adækvans.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I april 1994 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et boliglån til indfrielse af et lån og et pantebrev. Efter indfrielse af lånet blev det resterende provenu af boliglånet indsat på en højrentekonto, som klageren allerede havde hos indklagede, og hvis saldo forinden var 19.315,50 kr. Klagerens ægtefælle var ikke bekendt med højrentekontoens eksistens. Efter at pantebrevet var indfriet, opgjorde indklagede højrentekontoen og indsatte provenuet på klagerens og ægtefællens boliglån. Klageren blev først bekendt hermed den 30. december 1994 i forbindelse med, at hun ønskede at anvende højrentekontoens indestående til indskud på en kapitalpension. Sagen angår, om indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren som følge af mistet skattemæssigt fradrag ved oprettelse af kapitalpensionen.

Ved skrivelse af 11. april 1994 tilbød indklagede klageren og dennes ægtefælle etablering af et boliglån på 90.000 kr. Med skrivelsen fremsendte indklagede gældsbrev m.v. til underskrift. I skrivelsen anførte indklagede, at

"Efter indfrielse af lån hos Baltica vil det overskydende låneprovenu blive indsat på Deres højrentekonto ....., indtil foranstående pantebrev opr. kr. 100.000,00 indfries pr. 11. juli d.å."

Efter underskrift af lånedokument blev lånet etableret, og indklagede indfriede lånet til Baltica, hvorefter restprovenuet, ca. 55.700 kr., blev indsat på højrentekontoen. I juni 1994 blev pantebrevet indfriet med ca. 63.400 kr.

Ved skrivelse af 12. august 1994 meddelte indklagede klageren og ægtefællen, at højrentekontoen var opgjort med 12.363,31 kr., hvoraf 12.120,89 kr. var anvendt til nedbringelse af restgælden på det boliglånet. Skrivelsen var vedlagt en opgørelsesnota af samme dato vedrørende højrentekontoen alene stilet til klageren. Højrentekontoen udgik herefter.

Den 30. december 1994 blev klageren bekendt med, at højrentekontoen var udgået. Dette skete i forbindelse med, at hun ønskede at anvende kontoens indestående til indskud ved tegning af en kapitalpension.

Under en efterfølgende korrespondance tilbød indklagede den 13. januar 1995 at forhøje det fælles boliglån svarende til det oprindelige indestående på højrentekontoen. Dette afviste klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.200 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at kontonummeret på hendes højrentekonto hos indklagede ganske vist fremgik af korrespondancen vedrørende oprettelsen af boliglånet m.v., men hun havde ingen anelse om, at indklagede uden at orientere særskilt herom ville anvende kontoen som ekspeditionskonto i forbindelse med oprettelsen af boliglånet. Korrespondancen herom ordnede hendes ægtefælle. Han troede, at højrentekontoen blev oprettet for ham i anledning af låneomlægningen, og at de ca. 12.000 kr., som er omtalt i indklagedes skrivelse af 12. august 1994, var et overskud, hvorfor han nedbragte gælden på boliglånet med beløbet. Han har derfor afvist en forhøjelse af boliglånet som tilbudt af indklagede. Som følge af det skete havde hun ikke midler til oprettelse af kapitalpensionen og gik glip af et skattefradrag på 20.000 kr., hvilket ellers ville have givet en skattebesparelse på 8.200 kr. svarende til den nedlagte påstand.

Indklagede har anført, at det af skrivelsen af 11. april 1994, der var stilet til såvel klageren som dennes ægtefælle, fremgik, at det overskydende låneprovenu ville blive indsat på klagerens højrentekonto, der var anført med kontonummer. Også efterfølgende korrespondance vedrørende boliglånet var stilet til klageren, som således må have været bekendt med, at højrentekontoen ville blive benyttet. Klageren protesterede ikke herimod. I indklagedes skrivelse af 12. august 1994 blev højrentekontoen med angivelse af kontonummer oplyst, og det anførtes, at provenuet blev anvendt til nedbringelse af det fælles boliglån. Heller ikke mod denne skrivelse protesterede klageren. Det bestrides, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar. Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag, ligesom det bestrides, at der foreligger et adækvat tab. Klagerens påstand er endvidere udokumenteret.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede begik en fejl ved uden forudgående aftale med klageren at anvende dennes højrentekonto i forbindelse med låneomlægningen og - navnlig - ved uden forudgående samtykke fra klageren at anvende indeståendet på kontoen dels i forbindelse med indfrielsen af pantebrevet, dels til nedbringelse af boliglånet. Ankenævnet finder imidlertid, at klageren selv må bære risikoen for, at hun ikke blev bekendt med indklagedes skrivelser af 11. april 1994 og 12. august 1994, som var stilet til såvel klageren som dennes ægtefælle, og med opgørelsesnotaen af 12. august 1994, som alene var stilet til klageren. Hertil kommer, at det tab i form af mistet skattemæssigt fradrag for indskud på en kapitalpensionskonto, som klageren gør gældende, efter Ankenævnets opfattelse ikke kan anses for en påregnelig følge af indklagedes fejl. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.