Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ankenævnets kompetence, formueretlig tvist.

Sagsnummer: 487 /1993
Dato: 20-12-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Allan Pedersen
Klageemne: Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Ledetekst: Ankenævnets kompetence, formueretlig tvist.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 26. juli 1993 meddelte klagerens lavværge klageren, at hun ikke kunne tiltræde, at klageren i forbindelse med skifte af klagerens mors dødsbo overtog moderens rækkehus.

Som svar på en henvendelse fra klagerens advokat om klagerens stilling i boet efter klagerens mor meddelte indklagedes Viborg afdeling den 9. august 1993 klagerens advokat, at man måtte henvise til klagerens lavværge. I skrivelse af 16. august 1993 til afdelingen meddelte klagerens advokat herpå, at han var rådgiver for klageren og som sådan bekendt med lavværgens skrivelse af 26. juli 1993, hvoraf fremgik, at lavværgen havde drøftet spørgsmålet om den faste ejendom med bl.a. indklagede. Klagerens advokat anmodede derfor om at få oplyst, hvem hos indklagede der havde udtalt sig overfor lavværgen og derved havde motiveret lavværgens stilling.

Indklagede henviste i skrivelse af 24. august 1993 igen klagerens advokat til at rette henvendelse til klagerens lavværge, idet man ikke kunne udtale sig i sagen uden dennes samtykke.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at oplyse klageren om, hvilke vurderinger indklagede har fremsat om klagerens person overfor trediemand.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning under anbringende af, at sagen ikke vedrører en formueretlig tvist.

Klageren har anført, at efter §§ 2 og 3 i Ankenævnets vedtægter er nævnets kompetence ikke begrænset til rent formueretlige tvister. Ankenævnets opgave er i almindelighed at fastlægge, hvad der må anses for at være god pengeinstitutetik. Klageren bestrider ikke indklagedes adgang til at drøfte hendes forhold med lavværgen, men klageren må have mulighed for at blive bekendt med indklagedes oplysninger i denne forbindelse. Det er klagerens opfattelse, at hendes lavværge har modsat sig klagerens erhvervelse af rækkehuset alene med henblik på at blive fritaget for sit hverv som lavværge, hvilket statsamtet har nægtet.

Indklagede har anført, at sagen som følge af, at den ikke vedrører en formueretlig tvist, ikke kan behandles af Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerens påstand angår ikke en konkret formueretlig tvist mellem sagens parter, og det findes derfor at ligge uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til den, hvorfor

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.