Erstatningskrav begrundet i manglende ekspedition af omprioritering på grund af tvist med efterstående panthaver om rykning.
| Sagsnummer: | 770/1994 |
| Dato: | 21-09-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rykning
|
| Ledetekst: | Erstatningskrav begrundet i manglende ekspedition af omprioritering på grund af tvist med efterstående panthaver om rykning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar overfor klagerne i forbindelse med, at en påtænkt omprioritering af klagernes ejendom ikke blev gennemført på grund af problemer med en efterstående panthavers rykning som følge af omprioriteringen.
Efter at klagerne medio 1993 havde kontaktet indklagede med henblik på en omprioritering af deres faste ejendom, kontaktede indklagede en privat panthaver i ejendommen vedrørende dennes respekt af den påtænkte omprioritering. Det pågældende pantebrev var efter det oplyste forsynet med sædvanlig omprioriteringsklausul.
Ifølge indklagede meddelte pantebrevskreditor i oktober 1993, at en betingelse for accept af omprioriteringen var, at nettobesparelsen ved omprioriteringen skulle tilgå panthaveren. Dette blev meddelt klageren, som fandt betingelsen urimelig. Ifølge klagerne indvilgede pantebrevskreditor i at forsyne pantebrevet med respektpåtegning bl.a. på vilkår, at et eventuelt nettoprovenu skulle anvendes til ekstraordinært afdrag enten på foranstående lån eller det pågældende pantebrev.
I februar 1994 var forholdet til den efterstående panthaver endnu ikke afklaret, og indklagede rettede påny henvendelse til panthaveren om omprioritering. Henvendelsen blev ikke besvaret.
Den 15. februar 1994 afholdtes et møde med klagerne. På mødet blev nødvendige dokumenter til brug for omprioriteringen underskrevet, dog med undtagelse af opsigelse af eksisterende kreditforeningslån. Ifølge indklagede blev klagerne gjort opmærksom på, at indklagede ikke ville medvirke til finansiering af likviditetsunderskud i forbindelse med omprioritering, herunder eventuelle omkostninger til den efterstående panthaver.
Ifølge klagerne tilrådede indklagede at fortsætte omprioriteringssagen, hvorfor dokumenter herom blev underskrevet. Der forelå en klar aftale om, at omprioriteringen skulle påbegyndes, og de var indstillet på at imødekomme den efterstående panthavers særlige betingelser, ligesom indklagede gav tilsagn om, at omkostninger til denne pantebrevskreditor kunne finansieres ved en forhøjelse af deres kassekredit hos indklagede.
På klagernes forespørgsel oplyste indklagede den 20. juni 1994, at der ikke var foretaget yderligere i sagen. Klagerne opgav herefter at foretage en omprioritering.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at have "handlet ansvarspådragende ved at undlade at behandle omprioriteringssagen med den fornødne hurtighed".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede har pådraget sig ansvar ved at undlade at behandle omprioriteringssagen, uanset der på mødet i februar 1994 blev indgået en klar aftale om, at indklagede skulle påbegynde omprioriteringen.
Indklagede har anført, at klagerne var gjort opmærksom på, at indklagede ikke kunne iværksætte en omprioritering forinden modtagelse af pantebrevskreditors accept for rykning. Det var endvidere gjort klagerne klart, at de på egen foranledning måtte få en afklaring på, om de ville acceptere de vilkår, som blev krævet af den pågældende panthaver. Klagerne blev på et tidspunkt rådet til at rette henvendelse til Forbrugerombudsmanden eller acceptere de forøgede udgifter. Klagerne accepterede ikke de forøgede omkostninger eller gav meddelelse om, at de havde fundet en anden mulighed for finansiering af omkostningerne.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at indklagede ikke havde påtaget sig at ekspedere omprioriteringssagen, før der forelå accept fra den efterstående panthaver til omprioriteringen og klagerne havde dokumenteret, at de kunne finansiere omprioriteringen uden bistand fra indklagede. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale klagerne erstatning, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.