Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om reduktion af tilbagesøgningskrav opstået som følge af for stort overført beløb til udenlandsk konto.

Sagsnummer: 1/1995
Dato: 21-09-1995
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Jørn Ravn
Klageemne: Fejlekspedition - kontoforhold
Ledetekst: Spørgsmål om reduktion af tilbagesøgningskrav opstået som følge af for stort overført beløb til udenlandsk konto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Efter klagerens anmodning opgjorde indklagede den 20. april 1994 klagerens konto hos indklagede og overførte beløbet til klagerens konto i en engelsk bank. Ved en fejltagelse blev nettoprovenuet på 3.427,31 kr. overført i engelske pund, svarende til 33.899,52 kr.

Den 2. maj 1994 blev indklagede opmærksom på fejlen og underrettede gennem den engelske bank klageren om fejlen. På dette tidspunkt havde klageren disponeret over det overførte beløb. Ved skrivelse af 25. maj 1994 meddelte klageren indklagede:

"Da pengene gik ind på min engelske konto var vi meget overraskede. Vi ringede Lloyds Bank, og spurgte om det var det rigtige beløb. De sagde, at det var det rigtige beløb. Vi fik den samme besked fra [indklagede], så vi brugte pengene i god tro på vores kommende barn, som bliver vores første. Pengene blev brugt på mange ting f.eks. tøj og barnevogn etc.

Vi har lavet et budget med det grundlag, at min forlovede ikke vender tilbage til arbejde de næste par år. Derfor skal vi leve på min indkomst alene. Det vil derfor ikke være muligt at tilbage betale mere end £25-00 om måneden, da hun ikke vender tilbage til arbejde. Hvis vi i mellemtiden kommer til penge, vil vi selvfølgelig betale så meget, som vi kan."

Under en efterfølgende korrespondance bekræftede indklagede, at man ville frafalde renteberegning af beløbet, ligesom klageren i skrivelse af 14. december 1994 oplyste, at han ville påbegynde afviklingen med betaling af 25 £ månedligt.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at reducere sit tilbagebetalingskrav, ligesom tilbagebetaling skal ske uden renteberegning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han fra sin engelske bank fik 2 skriftlige bekræftelser samt mundtlig bekræftelse på overførslen, ligesom han også fra indklagede modtog en skriftlig bekræftelse på størrelsen af beløbet. Han hævede derfor beløbet i den tro, at pengene var hans.

Indklagede har anført, at man har beklaget fejlen overfor klageren flere gange. Sagens omstændigheder har medført, at man har frafaldet renteberegning samt accepteret en gunstig afviklingsordning afstemt efter klagerens ønske. Uanset at overførslerne er bekræftet skriftligt overfor klageren, er det ikke udtryk for, at den bagvedliggende overførsel er korrekt, eller at det overførte beløb tilkommer klageren. Det fremgår da også af klagerens oplysninger, at han var overrasket over beløbets størrelse. Klageren kan derfor ikke have været i god tro.

Ankenævnets bemærkninger:

For så vidt angår klagerens påstand om, at indklagede frafalder renteberegning bemærkes, at indklagede har givet tilsagn herom under forudsætning af, at klageren overholder den tilbudte afdragsordning. I øvrigt bemærkes, at det er ubestridt, at klageren ved den omhandlede overførsel uberettiget har modtaget et beløb i størrelsesordenen 30.000 kr. Efter klagerens egen oplysning var han meget forbavset over størrelsen af det overførte beløb, og Ankenævnet finder herefter, at klageren indså, at der forelå en fejltagelse. Ankenævnet finder endvidere, at det må have stået klageren klart, at fejlen bestod i, at beløbet var blevet overført som engelske pund i stedet for danske kroner. Da Ankenævnet således finder, at klageren ikke var i god tro ved beløbets modtagelse,

Den indgivne klage tages ikke til følge.