Spørgsmål om indfrielse af lån i forbindelse med ændringer i sikkerhed.
| Sagsnummer: | 417/1998 |
| Dato: | 12-04-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Udlån - indfrielse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om indfrielse af lån i forbindelse med ændringer i sikkerhed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I forbindelse med klagerens salg af en fast ejendom aflyste indklagede et ejerpantebrev, som lå til sikkerhed for klagerens lån hos indklagede. Ejerpantebrevet aflystes i forbindelse med gennemførelsen af en omprioritering. Klageren lod provenuet fra omprioriteringen overføre til sit nye pengeinstitut. Indklagede krævede beløbet tilbageført, hvilket skete. I denne forbindelse anså indklagede lånet for misligholdt og modregnede lånets restgæld i provenuet fra omprioriteringen. Klagen angår berettigelsen af heraf.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 31. juli 1996 blev klagerens lån hos indklagede forhøjet med ca. 147.000 kr. til 289.574,78 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.000 kr.
Lånet var oprindelig etableret i 1992 med en hovedstol på 150.000 kr. og var i 1995 forhøjet med 152.000 kr. til 153.000 kr. Til sikkerhed for lånet kautionerede klagerens ægtefælle, ligesom indklagede havde sikkerhed i et ejerpantebrev på 200.000 kr. med pant i klagerens og ægtefællens bolig. Herudover havde ægtefællen stillet håndpant i form af et pantebrev.
I forbindelse med indbetaling af et ekstraordinært afdrag på 50.000 kr. den 3. marts 1997 blev lånets ydelse nedsat til 2.500 kr. månedligt. Lånets restgæld var herefter 209.882,24 kr. Det af ægtefællen håndpantsatte pantebrev blev indfriet i samme forbindelse.
I 1998 blev ejendommen solgt pr. 1. maj 1998. I denne forbindelse forestod indklagede en omprioritering af ejendommen. Af kontoudtog for en oprettet lånesagskonto fremgår, at indklagede primo maj modtog provenu fra nyt realkreditlån, ligesom der skete indfrielse af eksisterende lån. Medio maj var lånesagskontoens saldo på ca. 419.000 kr. (positiv).
Den 15. maj 1998 kvitterede indklagede ejerpantebrevet på 200.000 kr., som herefter aflystes af tingbogen.
Den 3. september 1998 modtog indklagede fra klagerens nye pengeinstitut A ved trækseddel oplysning om, at der fra lånesagskontoen, hvis saldo pr. 30. juni 1998 var 338.393,47 kr., blev hævet 338.393 kr., som blev ført i mellemregning mellem de to pengeinstitutter og overført til A. Transaktionen gennemførtes den 4. september 1998. Indklagede fremsatte efterfølgende krav om A's returnering af beløbet, som efter indklagedes opfattelse var retsstridig. Efter forgæves drøftelser med A overgav indklagede sagen til advokat, hvorefter A den 25. september 1998 fremsendte 300.000 kr. i check til indsættelse på lånesagskontoen hos indklagede. Ved skrivelse af samme dato gav A klageren meddelelse om returneringen af beløbet. Det hedder i skrivelsen:
"Som tidligere nævnt for Dem har banken, ved at trække ovennævnte beløb i mellemregning uden forudgående aftale med [indklagede], ikke overholdt de gældende regler for debitering i mellemregning."
Den 29. september 1998 indsatte indklagede det fra A modtagne beløb på 300.000 kr. på lånesagskontoen. Samme dag opgjorde indklagede klagerens lån inkl. renter til 194.203,55 kr.; beløbet blev hævet på lånesagskontoen, hvorved lånet blev indfriet. Ved skrivelse af s.d. orienterede indklagede klageren om indfrielsen, idet indklagede bl.a. anførte:
"Det må konstateres, at Deres lån ..... er misligholdt, idet provenuet af hushandlen ikke er brugt til indfrielse af dette lån, som det var aftalt.
.....
Som følge af nævnte misligholdelse skal [indklagede] hermed tillade sig at modregne lånebeløbet i indeståendet på kontoen til udligning af lånet."
Ved skrivelse af 8. oktober 1998 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede med anmodning om dokumentation for, at provenuet fra salget af klagerens ejendom skulle anvendes til indfrielse af lånet hos indklagede, ligesom klageren ønskede dokumentation for lånets misligholdelse. Ved skrivelse af 21. s.m. anførte indklagede, at misligholdelsen bestod i overførsel af hele indeståendet fra ejendomshandelen "i stedet for som aftalt at lade lånet til rest t.kr. 194 indfri forinden overførsel af engagement". Samtidig anførtes, at aflysning af ejerpantebrevet ikke var udtryk for, at lånet ikke skulle indfries af provenuet fra ejendomshandelen.
Parternes påstande.
Klageren har den 20. december 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at opsigelsen af klagerens lån var uberettiget.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med omprioriteringens gennemførelse ikke indfriede lånet via lånesagskontoen. Hun lod herefter det på lånesagskontoen indestående beløb overføre til A. Hun finder ikke, at lånet var misligholdt, idet det ikke var aftalt, at provenuet fra ejendomshandelen skulle anvendes til lånets nedbringelse, hvilket heller ikke er godtgjort. At der til sikkerhed for lånet var håndpantsat et ejerpantebrev, kan ikke ses som udtryk for, at en sådan aftale forelå. Herfor taler endvidere, at indklagede lod ejerpantebrevet aflyse uden samtidig indfrielse af lånet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det var en forudsætning for aflysning af ejerpantebrevet, at lånet blev indfriet af provenuet fra ejendomshandelen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens lån hos indklagede var på tidspunktet for omprioriteringens gennemførelse, der var foranlediget af ejendommens salg, sikret bl.a. ved ejerpantebrevet på 200.000 kr. Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at indklagedes aflysning af ejerpantebrevet skete som følge af omprioriteringen, og at aflysning ikke var udtryk for, at indklagede ikke ønskede sikkerhed for lånet. Klageren var derfor ikke berettiget til at lade provenuet fra ejendomshandelen, som indestod på lånesagskontoen, overføre til pengeinstituttet A.
A overførte på klagerens vegne indeståendet på lånesagskontoen til sig uden forudgående aftale herom med indklagede, som reklamerede herover over for A, som imidlertid først tilbageførte beløbet, efter at indklagede havde overgivet sagen til advokat.
Under disse omstændigheder findes indklagede at have været berettiget til at betragte klagerens lån som misligholdt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.