Mangelfuld rådgivning om beskatning ved køb af investeringsbeviser med midler omfattet af virksomhedsskatteordning. Opgørelse af tab.
| Sagsnummer: | 226/2005 |
| Dato: | 05-04-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frölich, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Mangelfuld rådgivning om beskatning ved køb af investeringsbeviser med midler omfattet af virksomhedsskatteordning. Opgørelse af tab. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører opgørelsen af klagerens erstatningskrav som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning om de skattemæssige konsekvenser ved køb af investeringsbeviser med midler, der var omfattet af virksomhedsskatteordningen.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er selvstændig, købte i juni 2003 via sin firmakonto hos indklagede for ca. 600.000 kr. investeringsbeviser i Nordea Invest Direct, der er en obligationsafdeling.
I maj og december 2004 købte klageren for yderligere henholdsvis ca. 225.000 kr. og ca. 175.000 kr. investeringsbeviser i samme afdeling.
I juni 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet han nu havde konstateret, at han som følge af købene blev pålagt at betale 395.114 kr. i skat. Baggrunden var, at købene var sket med midler, der var omfattet af virksomhedsskatteordningen, og derfor ikke kunne placeres i investeringsbeviser uden at overgå til personlig beskatning.
Skattebeløbet og et tillæg på 21.180 kr. på grund af for sen skattebetaling, som klagerens revisor blev holdt ansvarlig for, skulle betales over fire rater i perioden 1. august - 1. november 2005. Et restbeløb på 17.227 kr. blev indregnet i skatten for 2006.
Klageren oplyste, at han havde til hensigt at spare op i endnu 5-6 år for herefter at anvende opsparingen til et huskøb. Klageren opgjorde sit erstatningskrav til 98.465 kr., svarende til en forrentning af skattebeløbet med 2,25 % halvårligt.
Indklagede, der erkendte et ansvar for mangelfuld rådgivning i forbindelse med købene af investeringsbeviserne, tilbød klageren en erstatning på 27.000 kr., som var baseret på en forrentning af skattebeløbet med 1,29 % p.a. efter skat.
Den 22. august 2005 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Indklagede har under sagen betalt 48.434 kr. til klageren. Indklagede har endvidere erklæret sig indstillet på at dække de handelsomkostninger, som klageren påføres i forbindelse med salg af investeringsbeviser til betaling af skattekravet. De 48.434 kr. udgør nutidsværdien af rentetabet af 395.114 kr. i 5 år beregnet på grundlag af en rentesats på 2,65 % p.a. (395.114 x 1,02655 - 395.114 = 55.202. Nutidsværdi af 55.202 = 55.202/1,02655 = 48.434). De 2,65 % er gennemsnitsrenten i perioden 1. august - 5. oktober 2005 på en 5-årig statsobligation.
Ved tre handler henholdsvis den 24. august, 13. oktober og 14. november 2005 solgte klageren investeringsbeviser til en kursværdi på i alt ca. 396.000 kr. til betaling af skattekravet. Omkostningerne ved handlerne var på i alt 900 kr.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale en større erstatning end den tilbudte.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han havde til hensigt at beholde investeringsbeviserne til omkring 2010, hvor han forventer at købe en fast ejendom. Han påføres et rentetab som følge af, at han nu er nødsaget til at sælge nogle af investeringsbeviserne med henblik på at betale de forfaldne skattekrav.
Investeringsbeviserne blev købt med henblik på at opnå en bedre forrentning end de 2 % p.a., som var rentesatsen på hans firmakonto. På baggrund af bl.a. den hidtidige forrentning og størrelsen af det investerede beløb bør erstatningen beregnes på grundlag af en væsentligt større rente end de 2,65 %, som indklagede har anvendt som beregningsgrundlag for erstatningen på 48.434 kr.
Det bør ikke komme ham til skade, at obligationskurser og renter i øjeblikket, hvor tabet tilfældigvis udløses, ligger på et niveau, som medfører en relativt lille erstatning efter indklagedes model.
Indklagede må bære ansvaret for, at fejlen ikke blev opdaget på et tidligere tidspunkt, hvorved bemærkes, at indklagede flere gange efter det første køb i juni 2003 har ydet forkert rådgivning, senest i 2005, hvor han købte for 140.000 kr. investeringsbeviser i Nordea Invest Højrentelande, hvilket køb imidlertid ikke er omfattet af klagen.
Han er usikker på betydningen af kurstab/gevinst ved salg af investeringsbeviserne. Ved købet af investeringsbeviserne i juni 2003 var kursen 105,30. Den aktuelle kurs er 102,50.
Erstatningen for rentetabet bør beregnes på grundlag af en halvårlig rente på 2,25 %, svarende til 98.465 kr. før omberegning til nutidsværdi. Rentesatsen overstiger lidt niveauet for udbytte på Nordea Invest Direct investeringsbeviser de seneste to år, men er til gengæld lidt mindre end niveauet for de seneste fem år.
Subsidiært bør rentetabet beregnes på grundlag af en rente på 4 % p.a. Investeringsforeningen Nordea Invest, som indklagede samarbejder med, har oprettet en afdeling Nordea Invest Stabil, der som udgangspunkt vil udbetale et fast årligt udbytte på 4 %. Personer under virksomhedsskatteordningen kan investere i afdelingen. På grundlag af denne forrentning kan erstatningsbeløbet opgøres til 70.359 kr. (395.114 kr. x 1,045 - 395.114 = 85.603 kr., nutidsværdi: 85.603 kr./1,045 = 70.359 kr.).
Alternativt bør han stilles, som om investeringerne var foretaget korrekt, dvs. skattemæssigt lovligt placeret i skibskreditobligationer eller tilsvarende i 2003 henholdsvis 2004.
Indklagede har anført, at klagerens tab skal opgøres som det rentetab, klageren påføres, fordi han skulle betale 395.114 kr. i skat fem år før forventet.
Tabet indtrådte først, da klageren var forpligtet til at betale beløbet til skattevæsenet. Det bestrides derfor, at der skal tages højde for den kursstigning, der har været på obligationer i perioden fra juni 2003.
Klageren har fastholdt sine investeringer og har derfor ikke mistet en kursgevinst som følge af den mangelfulde rådgivning. Kursgevinsterne afspejles i en kombination af kurser og udbytter på den pågældende investeringsforening, og det samlede afkast reduceres først efter klagerens indbetaling af skat grundet det lavere investerede beløb.
Allerede fordi renteudviklingen de næste fem år ikke kan forudsiges, og det fremtidige afkast ved en investeringsforening dermed er behæftet med betydelig usikkerhed, skal erstatningsberegningen ikke baseres på en forventning til fremtidige kursgevinster. Hertil kommer, at en eventuel investering af de 395.114 kr. netop ikke kunne være foretaget i investeringsbeviser, da denne investeringsform udløser skat, hvorfor tabsopgørelsen heller ikke skal baseres på en forventet rente på investeringsbeviserne.
Det rentetab, som klageren skal have erstattet, skal baseres på det aktuelle renteniveau og bør beregnes på baggrund af en 5-årig statsobligation. Statsobligationen er et risikofrit aktiv, så længe løbetiden er identisk med investeringsperioden, og der findes herved et officielt mål på den effektive rente i den pågældende femårige periode.
Kurstabet ved salget af investeringsbeviserne modsvares fuldstændigt af de udbyttebetalinger, som klageren har modtaget fra september 2003 til september 2005. Investeringsforeningen opgør løbende den indre værdi i afdelingen, og når der betales udbytter, falder den indre værdi (kursen) tilsvarende med størrelsen af det udbetalte udbytte.
Det bestrides, at erstatningsberegningen skal ske på grundlag af Nordea Invest Stabil investeringsbeviser.
Det kan ikke med sikkerhed fastslås, at klageren alternativt ville have investeret i skibskreditobligationer frem til år 2010. Statsobligationen er det rigtigste valg.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som følge af indklagedes mangelfulde rådgivning blev klageren pålagt at betale 395.114 kr. i skat fem år før forventet. Indklagede skal derfor godtgøre klageren det rentetab, han lider herved.
Ankenævnet finder, at klageren burde kunne opnå en forrentning på 4 % p.a., og at tabet skal opgøres som sket af klageren til en nutidsværdi på 70.359 kr. Beløbet skal tillægges renter fra klagens indgivelse den 22. august 2005, hvorved bemærkes, at klageren omkring dette tidspunkt foretog en skattebetaling, der oversteg erstatningsbeløbet.
Herudover skal indklagede godtgøre klageren handelsomkostningerne på i alt 900 kr.
Ved betalingen af erstatningen og opgørelsen af renterne skal der tages højde for det beløb på 48.434 kr., som indklagede allerede under sagen har betalt til klageren.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klageren betale en erstatning som ovenfor anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.