Spørgsmål om kurssikring af et eksisterende lån, der skulle indfries i forbindelse med en kontanthandel.
| Sagsnummer: | 495/1996 |
| Dato: | 27-05-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ejerskifte |
| Ledetekst: | Spørgsmål om kurssikring af et eksisterende lån, der skulle indfries i forbindelse med en kontanthandel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 30. juli 1996 modtog indklagedes Ulstrup afdeling en underskrevet købsaftale, hvorefter klagerne solgte deres faste ejendom til overtagelse pr. l. november 1996. Købesummen på 1.081.000 kr. skulle berigtiges kontant ved deponering af 50.000 kr. hos mægler og af 1.031.000 kr. hos indklagedes Storegade afdeling, Randers, senest den 30. oktober 1996. Klagerne ønskede, at indklagede gennemgik købsaftalen.
Købsaftalen blev underskrevet af begge parter den 31. juli 1996.
Af en salgsprovenuberegning dateret den 25. juli 1996 og udarbejdet af den medvirkende ejendomsmægler fremgår, at der skulle indfries 4 lån, og at et eksisterende kontantlån til Realkredit Danmark med en obligationsrestgæld på ca. 885.000 kr. forudsattes indfriet til kurs 81,95. Under "forbehold" var anført, at salgsprovenuet var beregnet ud fra gældende kurser, og at efterfølgende ændringer kunne medføre, at salgsprovenuet blev ændret.
En af de følgende dage drøftede indklagede telefonisk med den ene af klagerne købsaftalen. Ifølge indklagede gjorde medarbejderen opmærksom på, at klagernes bankforbindelse var angivet forkert, idet det skulle være indklagedes afdeling i Ulstrup. Samtidig forklarede medarbejderen, at klagerne ikke kunne kurssikre salgssummen, da der var tale om en kontanthandel. Endvidere blev det oplyst, at der først kunne rådgives om kurssikring af de prioriteter, der skulle indfries, når en bindende aftale var indgået, samt når indklagede havde modtaget restgældskvitteringer. Ifølge klagerne blev de den 31. juli 1996 af den medvirkende ejendomsmægler gjort opmærksom på, at det nok ville være klogt at kurssikre lånet hos Realkredit Danmark. Næste dag ringede de til indklagede herom, hvortil medarbejderen prompte svarede, at der ikke skulle kurssikres, da der var tale om en kontanthandel.
I oktober måned 1996 skiftede klagerne til et andet pengeinstitut, som indfrielsen af de eksisterende lån.
Ved skrivelse af 18. november 1996 fremsatte klagerne over for indklagede krav om betaling af det tab, der var opstået ved at der ikke var sket en kurssikring af lånet til Realkredit Danmark, som var blevet indfriet den 5. samme måned til kurs 84,90. Klagerne opgjorde tabet til 17.340 kr. Ved opgørelsen var der til indfrielsesbeløbet ved kurs 81,95 tillagt et kurstillæg på 1,00 ved kurssikring samt et gebyr for kurssikring på 300 kr. Indklagede afslog at betale beløbet.
Klagerne har den 12. december 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 17.340 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagedes medarbejder oplyste, at der ikke skulle kurssikres. Da medarbejderen fremtrådte som ekspert på boligområdet, havde de tillid til denne oplysning. De husker intet om, at indklagede skulle have anmodet om restgældskvitteringer vedrørende kreditforeningslånet, men indklagede havde selv mulighed for at undersøge lånets restgæld, da lånet blev betalt via deres budgetkonto hos indklagede. De bestrider, at indklagede, som hævdet, har rykket telefonisk for restgældskvitteringer.
Indklagede har anført, at man ikke modtog de nødvendige oplysninger til at kunne rådgive klagerne i forbindelse med salget, herunder om kurssikring af lån, der skulle indfries. Da indklagede ikke blev bedt om at forestå indfrielse af eksisterende lån eller i øvrigt medvirke ved handlens gennemførelse, havde indklagede ikke nogen forpligtelse til at rådgive om kurssikring.
Det fastholdes, at afdelingen flere gange telefonisk rykkede klagerne for det udbedte materiale, herunder restgældskvittering.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Ole Just og Leif Nielsen - udtaler:
Klagerne var kunder i indklagedes Ulstrup afdeling og anmodede den 30. juli 1996 en medarbejder i afdelingen om at gennemgå den endnu ikke underskrevne aftale vedrørende salget af deres ejendom. Der er enighed om, at købsaftalen kort tid efter, formentlig den 1. august, blev drøftet telefonisk mellem den ene af klagerne og indklagedes medarbejder. Der var nu indgået en bindende aftale, og det må lægges til grund, at det på dette tidspunkt var hensigten, at beløbet på 1.031.000 kr. af køberne senest den 30. oktober 1996 skulle deponeres i indklagedes Ulstrup afdeling, og at denne herefter af det deponerede beløb skulle forestå indfrielsen af de eksisterende hæftelser. På denne baggrund finder vi det godtgjort, at indklagedes medarbejder enten - som hævdet af klagerne - har udtalt, at der slet ikke opstod noget spørgsmål om kurssikring, eller i hvert fald ikke på fyldestgørende måde har oplyst klagerne om det tilrådelige i at kurssikre indfrielsen af lånet i Realkredit Danmark.
Vi finder derfor, at indklagede er erstatningsansvarlig for det tab, klagerne har lidt som følge af den manglende kurssikring af dette lån. Indklagede har ikke gjort indsigelse mod klagernes opgørelse af tabet, og vi stemmer herefter for at tage klagernes påstand til følge, idet beløbet findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
2 medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Ole Simonsen - udtaler:
Der foreligger modstridende forklaringer om, hvad indklagedes medarbejder under telefonsamtalen udtalte vedrørende spørgsmålet om kurssikring. På denne baggrund finder vi, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. l.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf