Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for forsinket kurssikring af låneindfrielse.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om Skælskør Bank overfor klagerne har pådraget sig et ansvar for forsinket kurssikring af et lån, der skulle indfries i forbindelse med klagernes salg af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er det tidligere par M og H, som ophævede samlivet i 2009. Klagerne var kunder i Skælskør Bank, hvor de var tilknyttet medarbejderen A. På baggrund af samlivsophævelsen blev klagerne på bankens anbefaling tilknyttet hver sin medarbejder, således at H forblev tilknyttet A, mens M blev tilknyttet medarbejderen B.

Klagerne solgte deres fælles faste ejendom med overtagelse den 1. september 2009. Ejendommen var behæftet med et Totalkreditlån på 2.664.000 kr., der skulle indfries i forbindelse med salget.

Banken har oplyst, at A den 9. juni 2009 orienterede om salget, og at man den 17. juni modtog salgspapirerne fra den medvirkende ejendomsmægler.

Den 18. juni 2009 blev der afholdt et møde mellem H og A om H’s mulige køb af et rækkehus. I forbindelse med mødet underskrev H en "blank" kurssikringsaftale om indfrielse af Totalkreditlånet, idet hverken handelsdato, valørdato eller afregningskurs var anført.

Banken har anført, at H blev informeret om, at indfrielsen tidligst kunne kurssikres den 25. juni 2009, hvor købers fortrydelsesfrist udløb. Endvidere skulle kurssikringsaftalen underskrives af M. Det blev aftalt, at H skulle kontakte M herom. Klagerne har bestridt, at H påtog sig at afklare spørgsmålet om kurssikring med M, ligesom klagerne generelt ikke kan genkende bankens fremstilling.

I slutningen af juni 2009 henvendte M sig til banken vedrørende nogle transaktioner med hans betalingskort. Da B afholdt ferie blev henvendelsen besvaret af A. M og A’s e-mailkorrespondance i dagene 25. – 30. juni 2009 er fremlagt under sagen.

Den 7. juli 2009 blev der afholdt et møde mellem H og B, idet A afholdt ferie. I forlængelse af mødet sendte B en e-mail til M om udviklingen i kursen på obligationerne vedrørende Totalkreditlånet. Den aktuelle kurs var 97,80, hvilket var en stigning i forhold til, at ejendomsmægleren regnede med indfrielse til kurs 96,15, og en vejledende kurs på 95,55, som tidligere var blevet indhentet af A.

Den 8. juli 2009 underskrev M kurskontrakten, hvorefter indfrielsen blev kurssikret til kurs 97,69.

Ved e-mail af 23. juli 2009 rejste klagerne krav om erstatning for tabet som følge af, at kurssikringen af indfrielsen var blevet forsinket. Tabet blev anslået til 40.000 – 50.000 kr. Banken afviste at have pådraget sig et ansvar i forbindelse med kurssikringen.

Parternes påstande.

Den 28. august 2009 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Skælskør Bank skal betale erstatning.

Skælskør Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at H på mødet den 18. juni 2009, der drejede sig om hendes køb af et rækkehus efter samlivsophævelsen, ikke påtog sig ansvaret for at indhente M’s stillingtagen til spørgsmålet om kurssikring af indfrielsen.

På baggrund af samlivsophævelsen kunne banken heller ikke regne med, at de var på talefod.

Årsagen til at M ikke blev kontaktet om kurssikringsspørgsmålet var tilsyneladende svigt i kommunikationen mellem medarbejderne A og B på grund af sommerferie, jf. M’s e-mailkorrespondance med A i perioden 25. – 30. juni 2009, hvor B havde ferie, og H’s møde med B den 7. juli 2009, hvor A havde ferie.

Under e-mailkorrespondancen mellem M og A i slutningen af juni 2009 havde A anledning til at følge op på spørgsmålet om kurssikring.

Det var på bankens anbefaling, at de var blevet tilknyttet hver sin medarbejder.

Baggrunden for B’s e-mail af 7. juli 2009 til M var, at H under mødet med B samme dag spurgte til B’s drøftelser med M vedrørende spørgsmålet om kurssikring.

Skælskør Bank har anført, at der ikke blev begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med bankens rådgivning af klagerne. Klagerne blev behørigt oplyst om muligheden for at kurssikre indfrielsen af lånet.

På mødet den 18. juni 2009 oplyste H, at hun selv ville drøfte spørgsmålet om kurssikring med M. Hvis medarbejderen havde fornemmet, at H var afvisende i forhold til at kommunikere med M, ville man have foranlediget, at M blev kontaktet.

Efter mødet tog A kontakt til bankens finansafdeling, der oplyste, at kurssikring med forfald den 15. september 2009 var til kurs 95,55.

A informerede telefonisk H om den aktuelle kurs. Det blev samtidig fremhævet, at der ikke var indgået bindende aftale om kurssikring, idet også M skulle tiltræde aftalen, og at kurssikring tidligst kunne ske efter den 25. juni 2009. Afslutningsvis bekræftede H, at hun ville drøfte kurssikringen med M. Det var A’s opfattelse, at H forstod vigtigheden af, at også M tog stilling til kurssikringen og aktivt tiltrådte aftalen, idet han også var ejer af den pågældende ejendom.

På baggrund af aftalen med H afventede banken klagernes tilbagemelding. Banken fulgte op på sagen den 7. juli 2009, hvor man henset til at kursen var stigende anbefalede kurssikring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen - udtaler: Efter det oplyste om mødet mellem klageren H og Skælskør Bank den 18. juni 2009 må det lægges til grund, at H var klar over muligheden for at kurssikre indfrielsen af det eksisterende lån i forbindelse med hendes og M’s ejendomssalg, og at H var klar over, at M’s underskrift på kurskontrakten var nødvendig for en bindende fastkursaftale.

Henset til forløbet af mødet den 18. juni 2009 finder vi, at det ikke er ansvarspådragende, at Skælskør Bank ikke i forbindelse med mødet med H rettede henvendelse til M.

Uanset om H på mødet den 18. juni 2009 havde påtaget sig at kontakte M om kurssikring, finder vi, at banken burde have rettet henvendelse til ham, da han i slutningen af juni 2009 ikke selv havde kontaktet banken. M underskrev kurskontrakten dagen efter, at banken den 7. juli 2009 kontaktede ham om spørgsmålet. Vi finder på denne baggrund, at klagerne bør stilles som om kurssikringsaftalen var indgået den 1. juli 2009.

To medlemmer – Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund – udtaler:

Som sagen er oplyst lægger vi til grund, at det på mødet den 18. juni blev aftalt, at H ville drøfte og afklare med M om klagerne i fællesskab ønskede at kurssikre. Skælskør Bank kunne efter vores opfattelse gå ud fra, at H i det indbyrdes forhold mellem klagerne havde den fornødne berettigelse til at påtage sig denne opgave. Vi lægger i denne forbindelse blandt andet vægt på de oplysninger, der er kommet frem i sagen om klagernes indbyrdes kommunikation og fælles handlinger, på det forhold at klagerne i relation til kurssikringen kun kunne disponere i forening, og at H havde en afgørende interesse i at leve op til den på mødet indgåede aftale, hvis hun selv ønskede kurssikring. Vi mener derfor ikke, at Skælskør Bank efter mødet den 18. juni havde pligt til at kontakte M om kurssikringen uanset den forløbne tid, og stemmer derfor for at klagen ikke tages til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Såfremt klagerne inden 4 uger anmoder om det, skal klagerne stilles som om kurssikringsaftalen blev indgået den 1. juli 2009.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.