Indsigelse og krav i forbindelse med indfrielse af lån ved modregning i arv i 2016
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse og krav i forbindelse med indfrielse af lån ved modregning i arv i 2016.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank.
I september 2006 fik klageren en kassekredit i banken på 50.000 kr. i forbindelse med opstarten af sin enkeltmandsvirksomhed, V. Banken bevilligede løbende forhøjelser på kassekreditten frem mod 2007, hvorefter kredittens maksimum var på 300.000 kr.
I 2012 blev maksimum på kassekreditten sat ned til 150.000 kr., og samtidig optog klageren via V et erhvervslån, ”lånet”, i banken med en hovedstol på 150.000 kr. på konto nr. -881. Lånet blev forrentet med variabel rente for tiden 11,85 % pr. år. Af låneaftalen fremgik blandt andet:
”…
Del 1 Individuelle betingelser
…
Opsigelse …
Banken kan uanset afviklingsaftale når som helst opsige lånet uden varsel.
…
Øvrige vilkår For lånet gælder i øvrigt
- Del 2 Bankens Almindelige forretningsbetingelser, medmindre de er fraveget i Del 1.
Forretningsbetingelserne indeholder bl.a. bestemmelser om
- Rente og provision samt gebyr
- Modregning
- Bankens erstatningsansvar
…
Del 2 Almindelige Forretningsbetingelser
…
12. Bankens adgang til at modregne
Banken er berettiget til uden forudgående meddelelse til Dem at modregne med ethvert forfaldent eller uforfaldent tilgodehavende hos Dem i ethvert tilgodehavende, som De måtte have hos os.
…”
Under Ankenævnssagen har banken citeret følgende fra sine ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere”:
”…
12 Vores adgang til at modregne
Har vi et beløb til gode hos dig, som skulle være betalt, kan vi modregne i dit indestående i Danske Bank eller i ethvert andet tilgodehavende, som du har eller får hos os. Vi kan også modregne i konti med stående ordrer eller med automatiske betalingsordninger. Det gælder også for budgetkonti.
Du får besked, hvis vi modregner.
Vi modregner ikke i løn eller ydelser fra det offentlige m.v. – i det omfang de kun dækker almindelige leveomkostninger. Vi modregner heller ikke i indeståender på konti, der efter lovgivningen eller efter særlig aftale er sikret mod kreditorforfølgning.
…”
Banken har oplyst, at den i august 2013 bevilligede klageren ydelsesfritagelse på lånet, hvilket forlængede løbetiden med to måneder. Banken har også oplyst, at 100.000 kr. af klagerens bestående kassekredit i august 2014 blev ændret til en forhøjelse af det eksisterende lån, og at lånets restløbetid blev forhøjet til otte år. Klageren beholdt en kassekredit på 50.000 kr. I december 2014 bevilligede banken igen ydelsesfritagelse på lånet.
I oktober 2015 anmodede klageren om forhøjelse af lånet og om ydelsesfritagelse indtil den 31. januar 2016. Hun oplyste til banken, at hendes mor var afgået ved døden, og at hun forventede at arve et tilgodehavende på et gældsbrev på 109.000 kr., som hun ville bruge til at delindfri lånet, når boet var gjort op. Banken bevilligede klageren en låneforhøjelse på 63.500 kr., hvorefter den nye hovedstol udgjorde 266.406,34 kr. med en restløbetid på 13 år og fire måneder. Lånet blev forrentet med variabel rente for tiden 12,35 % pr. år.
Banken har oplyst, at klageren i samme anledning også fortalte til banken, at hun forventede yderligere arv, som hun havde til hensigt at bruge til at indfri restgælden på lånet. Klageren har oplyst, at hun kun ønskede at delindfri lånet.
Banken har oplyst, at klageren kontaktede banken telefonisk den 15. januar 2016 og anmodede om ydelsesfritagelse frem til den 30. april 2016. Banken ville imødekomme anmodningen under forudsætning af, at klageren i overensstemmelse med drøftelserne ved optagelsen af lånet ville indfri den fulde restgæld med arven fra sin mor. Klageren sendte i den forbindelse en boopgørelse til banken, hvoraf fremgik, at hun forventeligt ville modtage en arv på i alt ca. 500.000 kr. Den 28. januar 2016 bevilligede banken ydelsesfritagelse under forudsætning af, at klageren indfriede lånet, når hun fik udbetalt arv fra sin mor. Klageren har anført, at hun ikke indvilligede i at indfri den fulde restgæld på lånet.
Banken har oplyst, at klageren ønskede at skifte pengeinstitut, da hun ikke ønskede at indfri lånet og i øvrigt var utilfreds med gebyret for ydelsesfritagelse og renten på lånet. Banken orienterede klageren om, at hvis hun ikke ønskede ydelsesfritagelse under de nævnte forudsætninger, skulle hun være opmærksom på, at ydelserne på lånet ville forfalde igen den 31. januar 2016. Klageren oplyste til banken, at hun forventede at have skiftet pengeinstitut inden. Klageren skiftede ikke pengeinstitut. Klageren har under sagen i Ankenævnet oplyst, at hun har flyttet en del af sine aktiviteter til et andet pengeinstitut.
Ved e-mail af 25. august 2016 skrev klageren blandt andet følgende til banken:
”…
Min mor døde den 22-7 [2015] og vi er fire arvinger og jeg har en forventning om evt at afvikle en part af mit udestående vedr erhvervskredit hos jer. Vi arbejder på at få afsluttet vedr hussalg og skifte.
…”
Den 2. september 2016 fik banken besked fra Erhvervsstyrelsen om, at V var udgået. Klageren har oplyst, at hun lukkede sit CVR-nummer, men at hun fortsatte med at drive V som enkeltmandsvirksomhed, og at V derfor ikke ophørte.
Af klagerens personlige skatteoplysninger for 2016 fremgik blandt andet:
”…
|
CVRnr |
Branche |
Ejerstart |
Ejerophør |
Virk.start |
Virk.ophør |
|
[V's CVR-nr.] |
[navn på V] Enkeltmandsvirksomhed [nr.] Computerprogrammering |
15-08-2006 |
31-08-2016 |
15-08-2006 |
31-08-2016 |
…”
Den 6. september 2016 blev en arv på 450.304,55 kr. fra klagerens mor sat ind på klagerens private konto i banken, konto nr. -111.
Ved e-mail af 8. september 2016 skrev banken blandt andet følgende til klageren:
”Kan du ikke skrive via din netbank, at det er ok vi indfrier dit erhvervslån som du har aftalt med dem i erhvervsafdelingen, da dit erhvervsengagement skal udgå, idet vi har fået oplyst at du har lukket dit firma.”
Klageren svarede banken følgende ved e-mail af samme dag:
”…
Jeg har en aftale ang erhvervslånet.
Og betaler selvfølgelig den aftalte andel (gældsbrevet ca. 109.000)
…”
Den 8. september 2016 blev der overført 110.000 kr. fra klagerens konto nr. -111 til delindfrielse af lånet.
Den 19. september 2016 kontaktede banken klageren telefonisk og informerede hende om, at den ikke ønskede at videreføre lånet efter V’s ophør, og at den ville indfri restgælden ved modregning i arven, der stod på hendes konto nr. -111. Klageren var ikke indforstået med bankens beslutning og ønskede alene at delindfri restgælden med 10.000 kr. og afvente med indfrielsen af den resterende restgæld.
Den 19. september 2016 indfriede banken restgælden på lånet på 164.984,43 kr. ved modregning i klagerens arv på konto nr. -111.
Den 21. april 2020 indgav klageren en klage til banken over forløbet vedrørende låneindfrielsen.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren telefonisk den 4. maj 2020, men at klageren ikke ønskede at drøfte klagen, hvorfor den afviste klagen den 14. maj 2020.
Parternes påstande
Den 1. juni 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal kompensere hende med mindst 100.000 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken handlede ansvarspådragende, da den mod hendes vilje og uden skriftligt varsel indfriede hendes lån ved modregning den 19. september 2016. Banken bør derfor kompensere hende med 100.000 kr.
Hun misligholdte ikke på noget tidspunkt sit kundeforhold til banken. Hun læste og efterkom altid de aftaler, hun indgik med banken, herunder fremsendelse af regnskaber med videre. Hun misligholdte ikke lånet, og der var derfor ingen restancer eller andet, der kunne berettige banken til pludselig at indfri lånet ved modregning. Den 6. september 2016 indvilligede hun endda i at delindfri lånet med 110.000 kr. af en arv fra sin mor. Banken havde altså ikke et forfaldent krav mod hende, og allerede derfor var banken ikke berettiget til at modregne.
Banken varslede ikke indfrielsen af lånet, men ringede blot og oplyste, at den agtede at indfri lånet ved modregning selvsamme dag. Hun modsatte sig indfrielsen, da hun planlagde at købe fast ejendom og derved få mulighed for at omlægge lånet. Alligevel trak banken pengene fra hendes konto -111. Hun indvilligede ikke på noget tidspunkt i, at arven skulle bruges til at indfri restgælden på lånet.
Hun anmodede banken om at sende sin procedure vedrørende varsling på opsigelse af lån og varsling ved modregning. Banken efterkom ikke anmodningen, men hun har tidligere fået oplyst, at bankens varsel for opsigelse er på to uger. Hun modtog ikke et skriftligt varsel på to uger fra banken forud for indfrielsen af lånet den 19. september 2016.
Gennem V udgav hun software. I 2016 var hun imidlertid nødt til at lukke V’s CVR-nummer, da der var udfordringer med opgradering af software. Herefter var virksomheden en enkeltmandsvirksomhed uden CVR-nummer. Banken har oplyst, at grunden til indfrielsen var, at V var ophørt. Det er ikke korrekt, da hun fortsatte med at drive V efter opsigelsen af CVR-nummeret. V ophørte ikke, og hun var derfor stadig berettiget til at have erhvervslånet. Den dag i dag får hun stadig henvendelser fra kunder, der efterspørger en app med softwaren, ligesom hun har sit hvilende kundekartotek med 371 kunder. Så sent som i december 2020 modtog hun en henvendelse fra en potentiel kunde. Hun har til hensigt at producere en app med materialet inden for en kortere årrække.
Hun var lavtlønnet, og i mange år modtog hun tabt arbejdsfortjeneste, da hendes datter blev født med vidtgående handicap. På grund af sin sociale situation var hun økonomisk sårbar, hvilket banken udnyttede. Hun henvendte sig til banken ved flere lejligheder for at få nedsat renten på lånet, hvilket banken ikke efterkom.
Banken har taget meget høje renter på hendes kassekredit og lån, helt op til 18 %. Den nægtede at nedsætte renten til trods for hendes mange henvendelser og til trods for, at hun ikke var registreret som en dårlig betaler. Hun betalte hele 292.951 kr. til banken fordelt på renter på kassekreditten og renter på lånet. Hun betalte derved næsten det samme beløb i renter, som hun lånte af banken. Bankens rentesats og kundevenlighed mindede næsten om kviklånsvilkår.
Hun har en pensionsordning, som hun har haft i en årrække. Ved hendes første møde med banken om lånet var banken ikke interesseret i at bruge pensionsordningen som sikkerhed.
Det er muligt, at klagefristen er overskredet. I givet fald søger hun om dispensation, da hun i september 2016 ringede til det daværende finansielle klagenævn og fik oplyst, at der var en frist på fem år for at klage over bankens dispositioner. Hun har ikke haft overskud til at klage tidligere.
Danske Bank har anført, at den ikke handlede ansvarspådragende i forbindelse med modregningen i klagerens arv ved indfrielsen af hendes lån.
Banken var berettiget til at opsige lånet uden varsel, da klagerens enkeltmandsvirksomhed, V, ophørte. Banken gav klageren besked om opsigelsen af lånet og om, at banken ville foretage modregning. Det var desuden en betingelse i forbindelse med ydelsesfritagelsen, at klageren skulle indfri restgælden på lånet, når arven fra hendes mor kom til udbetaling. Betingelserne for modregning var derfor opfyldt, og banken var berettiget til at modregne i klagerens indestående på konto nr. -111. Modregningen blev foretaget i overensstemmelse med bankens forretningsbetingelser.
Det er ikke relevant for sagen, om klageren i låneperioden misligholdt betaling af ydelser på lånet eller ej, og dette indgik heller ikke i bankens begrundelse for, at der skete modregning. V, der var låntager, ophørte, og banken ønskede ikke at videreføre lånet. Banken var berettiget til at foretage modregning, som blev foretaget i overensstemmelse med bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere”, jf. pkt. 12.
Klageren har ikke bestridt det skyldige beløb, og hun har heller ikke dokumenteret et tab i anledning af bankens modregning i hendes indestående på konto nr. -111.
Banken er derfor ikke erstatningsansvarlig over for klageren.
Finder Ankenævnet, at klageren kan gøre et eventuelt erstatningskrav gældende mod banken som følge af modregningen, er dette erstatningskrav forældet, da klageren indgav klagen den 21. april 2020, hvilket er mere end tre år efter modregningstidspunktet den 19. september 2016. Klageren fik meddelelse om modregningen i september 2016 og kunne have gjort sit erstatningskrav gældende mod banken allerede på dette tidspunkt. Da hun undlod at gøre sit krav gældende inden for tre år efter modregningstidspunktet, er hendes krav forældet.
I låneaftalen og i tillæg til låneaftalen var renten oplyst. Klageren var altså bekendt med renten, da hun optog lånet, og banken er derfor berettiget til at opkræve de betalte renter på lånet.
Ankenævnets bemærkninger
I 2012 optog klageren via sin enkeltmandsvirksomhed, V, et erhvervslån, ”lånet”, i Danske Bank med en hovedstol på 150.000 kr.
I oktober 2015 fik klageren bevilliget låneforhøjelse på lånet med 63.500 kr. til en ny hovedstol på 266.406,34 kr. Klagerens mor var afgået ved døden kort forinden, og klageren forventede at få udbetalt arv, herunder et tilgodehavende på et gældsbrev på 109.000 kr., som hun ville delindfri lånet med. Efter det foreliggende kan det ikke lægges til grund, at klageren indgik en bindende aftale med banken om at indfri lånet fuldt, når arven blev udbetalt.
Pr. den 31. august 2016 fik klageren lukket V’s CVR-nummer. Klageren har oplyst, at hun fortsatte med at drive V som enkeltmandsvirksomhed, og at V derfor ikke ophørte.
Den 8. september 2016 delindfriede klageren lånet med 110.000 kr.
Den 19. september 2016 kontaktede banken klageren telefonisk og informerede hende om, at den ikke ønskede at videreføre lånet efter V’s ophør, og at den ville indfri restgælden ved modregning i arven. Klageren var ikke indforstået med bankens beslutning. Samme dag modregnede banken.
Ankenævnet finder, at det af klageren fremsatte krav mod banken må anses for forældet på nuværende tidspunkt, idet klagen blev indgivet til Ankenævnet mere end tre år efter modregningstidspunktet.
Allerede derfor får klageren ikke medhold.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.