Omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev.
| Sagsnummer: | 242 /1997 |
| Dato: | 12-12-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation
|
| Ledetekst: | Omkostninger til mortifikation af ejerpantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Pr. 24. april 1996 overtog klageren ved arv en fast ejendom fra sin nu afdøde kusine, A, som havde været kunde hos indklagede. På ejendommen var tinglyst et ejerpantebrev på 24.000 kr. Ejerpantebrevet var udstedt af A's far i april 1958 og var i januar 1966 blevet påført en meddelelsespåtegning til indklagede. I oktober 1972 havde indklagede i henhold til fuldmagt påført ejerpantebrevet en rykningspåtegning. A havde overtaget ejendommen efter sin fars og mors død i henholdsvis 1988 og 1991.
På forespørgsel om ejerpantebrevet meddelte indklagede ved skrivelse af 17. maj 1996 klagerens advokat, at der ikke var noget udestående mellem A og indklagede, og at man ikke havde kunnet konstatere ejerpantebrevet.
Den 11. juli 1996 afslog retten i Hvidovre at slette ejerpantebrevet af tingbogen i medfør af tinglysningslovens § 20, da panteretten ikke efter ejerpantebrevets indhold var ophørt.
Ejerpantebrevet blev mortificeret ved dom af 15. april 1997.
Ved klageskema af 20. juni 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale omkostningerne ved mortifikationen og gebyret til Ankenævnet opgjort til i alt 9.950,80 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at både A og hendes forældre havde været kunder hos indklagede. Indklagede var i besiddelse af ejerpantebrevet i hvert fald i 1972, hvor indklagede i henhold til fuldmagt påførte en rykningspåtegning. Han anser det for usandsynligt, at ejerpantebrevet efterfølgende er blev udleveret. Både A og hendes forældre havde orden i deres papirer, og under boets behandling blev det konstateret, at kun ejerpantebrevet manglede. Det bør bevismæssigt komme indklagede til skade, at man ikke kan fremvise en kvittering for udlevering af ejerpantebrevet. Indklagede burde i hvert fald have påset, at meddelelsespåtegningen var blevet slettet før en eventuel udlevering. I givet fald kunne ejerpantebrevet være blevet aflyst i medfør af tinglysningslovens § 20.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke er kunde hos indklagede. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det engagement, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, blev indfriet før 1980, og at det må antages, at ejerpantebrevet i overensstemmelse med indklagedes faste praksis er blevet udleveret i forbindelse hermed. A's far havde fra og med 1980 kun en indlånskonto hos indklagede. Det afvises, at ejerpantebrevet skulle være blevet overdraget til andre, herunder A's mor. Det kan ikke pålægges indklagede at dokumentere, at ejerpantebrevet er udleveret, når dette formodentlig er sket for mere end 17 år siden, jf. bogføringslovens 5-årige opbevaringspligt.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes at Ankenævnet ikke finder, at klagen bør afvises.
Ankenævnet finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at det engagement, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, er blevet indfriet mere end fem år før, at klageren i maj 1996 rettede henvendelse til indklagede om ejerpantebrevet. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis findes det herefter ikke nu at kunne pålægges indklagede at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til pantsætter. Som følge heraf, og idet det ikke kan anses for en ansvarspådragende fejl, at meddelelsespåtegningen ikke er blevet aflyst,
Klagen tages ikke til følge.