Krav om hel eller delvis nedskrivning af gæld vedrørende lån og kredit.
| Sagsnummer: | 24/2021 |
| Dato: | 21-03-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Bjarke Svejstrup, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Akkord - afslag
Forældelse - udlån Udlån - rente |
| Ledetekst: | Krav om hel eller delvis nedskrivning af gæld vedrørende lån og kredit. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om hel eller delvis nedskrivning af gæld vedrørende lån og kredit.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i GE Money Bank (nu Santander Consumer Bank).
I februar 2000 optog klageren en 10-årig kredit på 18.000 kr. med et tilknyttet kort i banken. I oktober 2000 og februar 2001 blev kreditten forhøjet til henholdsvis 24.000 kr. og 30.000 kr. Den årlige nominelle rente udgjorde 20,88 % p.a. Banken har oplyst, at kreditten blev opsagt i august 2003. Klageren underskrev frivillige forlig vedrørende kreditten, senest den 1. februar 2007, hvorved han erkendte at skylde banken 51.762,76 kr.
I juli 2000 optog klageren og hans ægtefælle, H, et 10-årigt lån på 102.040 kr. i banken til en variabel rentesats på for tiden 15,28 % p.a. baseret på udviklingen i den af Danmarks Nationalbank offentliggjorte CIBOR-rentesats 3 måneder. Banken har oplyst, at lånet blev misligholdt, og klageren underskrev frivillige forlig vedrørende lånet, senest i februar 2006, hvorved han erkendte at skylde banken 143.041,60 kr.
I 2016 indgav klageren en klage over banken til Ankenævnet vedrørende lånet og kreditten. I en opgørelse af 1. februar 2016 opgjorde banken gælden på lånet til 258.989,63 kr. (heraf hovedstol 129.770,41 kr.). Under klagesagen nedsatte banken renten på lånet til 10 % p.a. og nedsatte gælden på lånet til 120.883,84 kr. pr. 23. november 2016 (heraf hovedstol 73.065,29 kr.). Den 1. august 2016 opgjorde banken gælden på kreditten til 94.805,84 kr. (heraf hovedstol 34.844,25 kr.). Den 8. juni 2017 traf Ankenævnet afgørelse i sagen. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at bankens opgørelser indeholdt forældede krav, og Ankenævnets flertal fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte rentesatserne på 20,88 % p.a. og 10 % p.a.
Banken har fremlagt kontoudtog for lånet (perioden juli 2000 - marts 2005 og maj 2006 - september 2021) og for kreditten (perioden september 2000 - juli 2003 og november 2003 - september 2021). Det fremgår heraf, at klageren månedligt indbetalte på både lånet og kreditten (300 kr. fra november 2014, 500 kr. fra august 2017 og 600 kr. fra 2019). Banken har oplyst, at den seneste afdragsordning på 600 kr. løb frem til december 2021, hvorefter afdragene sættes op, medmindre anden aftale indgås med klageren. Banken har oplyst, at den tilbød et rentestop på begge sager den 5. januar 2021 under forudsætning af, at de månedlige indbetalinger blev sat op til 1.042 kr. på lånet og 1.108 kr. på kreditten. Banken har under klagesagen vedstået sit tilbud.
Den 11. januar 2021 opgjorde banken gælden på lånet til 125.184 kr. (heraf hovedstol 73.065 kr.). Af opgørelsen fremgår, at klageren havde indbetalt i alt 65.743 kr. Samme dag opgjorde banken gælden på kreditten til 99.822 kr. (heraf hovedstol 34.844 kr.). Af opgørelsen fremgår, at klageren havde indbetalt i alt 59.000 kr. på kreditten.
Den 15. januar 2021 indgav klageren klage over banken til Ankenævnet.
Banken har fremlagt eksempler af 11. juni 2021 på indbetalingskort til klageren vedrørende indbetalinger for lånet og kreditten, som indeholdt en opgørelse og specifikation af gælden efter indbetaling af 600 kr. i maj 2021. Af indbetalingskortene fremgår, at indbetalingerne blev anvendt til betaling af renter. Banken har oplyst, at angivelsen af renten på lånet (11,80 % p.a.) i indbetalingskortets tekstfelt som følge af en systemmæssig udfordring ikke var korrekt, og at den faktisk beregnede rente på lånet er 10 % p.a. Banken har endvidere fremlagt eksempler på renteopgørelser til klageren af 3. september 2021, hvoraf fremgår, at klageren havde indbetalt 7.200 kr. på både lånet og kreditten i 2020.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Santander Consumer Bank skal frafalde gælden på lånet og kreditten helt eller delvist.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har betalt 59.000 kr. på kreditten, som har en hovedstol på 34.844 kr. Han har betalt hovedstolen og en masse renter.
Han mangler kun at betale 7.322 kr. på lånet, før han har indbetalt lånets hovedstol på 73.065 kr.
Renten er lav i dag, men der bliver hele tiden tilskrevet mange renter.
Han og H har været ramt af alvorlig sygdom og ønsker at komme ud af gælden på en god måde.
Banken er ikke til at forhandle med. Banken har fået sine penge hver måned. Det virker som om, at banken, ligesom andre banker, har opkrævet for meget af kunder, der på grund af dårlige perioder ikke har kunnet betale deres gæld.
Han ønsker en ordning, hvor banken frafalder gælden på kreditten, som han har betalt hovedstolen på, og hvor de betaler f.eks. 1.200 kr. på lånet i maksimalt to år.
I 2016 indberettede banken pludselig 86.000 kr. i renter. Han har ikke kunnet få svar på, om disse kunne fratrækkes.
Santander Consumer Bank har anført, at de foretagne indbetalinger på kreditten og lånet ikke var tilstrækkelige til at dække de løbende rentetilskrivninger, hvorfor gælden er vokset. Rentetilskrivningerne er sket i henhold til de indgåede aftaler. Indbetalingerne er gået til dækning af renter, jf. de fremlagte indbetalingskort og opgørelser.
Ankenævnet fandt i den tidligere afgørelse ikke grundlag for at tilsidesætte rentesatsen for kreditten på 20,88 % p.a. eller rentesatsen for lånet på 10 % p.a. Banken er således berettiget til at opkræve renter som gjort i overensstemmelse med de anførte rentesatser.
Banken er uforstående over for det oplyste om, at banken ”ikke er til at forhandle med”. Klageren rettede henvendelse til banken i november 2020, og banken tilbød i januar 2021 et rentestop mod forøgelse af de månedlige indbetalinger. Klagerens anmodning om akkordering af gælden afvises.
Opgørelserne indeholder ikke forældede renter eller hovedstole, idet der løbende blev indgået betalingsaftaler med klageren. Derudover har klageren på baggrund af de løbende aftaler betalt af på gælden hver måned, hvorfor klageren har anerkendt sin forpligtelse løbende, således at forældelsesfristerne løbende er blevet afbrudt. Dette fremgår af de fremlagte kontoudtog.
Banken har hvert år ved kalenderårets afslutning indberettet klagerens aktuelle gæld til banken og tilskrevne renter til Skat. Banken har ikke indberettet betalte renter og har opfordret klageren til selv at foretage indberetning af betalte renter. Denne procedure finder alene anvendelse på sager overtaget fra tidligere GE Money Bank.
Ankenævnets bemærkninger
I februar 2000 optog klageren en 10-årig kredit på 18.000 kr. i GE Money Bank (nu Santander Consumer Bank) med en årlig nominel rente på 20,88 % p.a. Kreditten blev efterfølgende forhøjet til 30.000 kr. Kreditten blev opsagt i 2003, og klageren underskrev frivillige forlig vedrørende kreditten.
I juli 2000 optog klageren og hans ægtefælle, H, et 10-årigt lån på 102.040 kr. i banken til en variabel rentesats på for tiden 15,28 % p.a. Lånet blev misligholdt, og klageren underskrev frivillige forlig vedrørende lånet.
I 2016 indgav klageren en klage mod banken til Ankenævnet vedrørende lånet og kreditten. Under klagesagen nedsatte banken renten på lånet til 10 % p.a. I afgørelse af 8. juni 2017 fandt Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at bankens opgørelser af gælden indeholdt forældede krav. Ankenævnets flertal traf afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte rentesatserne på 20,88 % p.a. og 10 % p.a.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at genoptage sagen.
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst efterfølgende omstændigheder, der kan medføre, at banken skal frafalde gælden helt eller delvist.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering (nedsættelse) af gælden eller en bestemt afvikling af gælden.
Det må lægges til grund, at klageren på baggrund af aftaler med banken om afviklingsvilkår og på baggrund af bankens fremsendte opgørelser af gælden løbende og uden indsigelser har foretaget indbetalinger til afvikling af gælden i henhold til kreditten og lånet, jf. de i sagen fremlagte kontoudtog og indbetalingskort. På baggrund heraf er der ikke grundlag for at fastslå, at bankens opgørelser indeholder forældede krav, jf. forældelseslovens § 15.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af bankens opgørelser.
Banken har under klagesagen vedstået sit tilbud om et rentestop på begge sager under forudsætning af, at de månedlige indbetalinger sættes op til 1.042 kr. på lånet og 1.108 kr. på kreditten.
Ankenævnet lægger til grund, at banken vil medvirke til at tilvejebringe den fornødne dokumentation med henblik på klagerens mulighed for at opnå skattemæssigt fradrag for betalte renter.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.