Løbetidsforlængelse.
| Sagsnummer: | 436 /1996 |
| Dato: | 08-04-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Peter Nedergaard, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Løbetidsforlængelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 13. november 1991 ydede indklagede klageren et lån på 25.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr. første gang den 1. december 1991. Den for tiden gældende variable rentesats var angivet til 15,25% p.a. Af en allonge til gældsbrevet fremgår, at lånet under forudsætning af uændrede rente- og provisionssatser og med den aftalte ydelse ville være afviklet den 1. juni 1998. Klagerens mor påtog sig selvskyldnerkaution for lånet.
I efteråret 1996 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende lånet, hvis restgæld var på ca. 10.000 kr.
Ved klageskema af 7. november 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er afviklet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Af kontoudskrifter for lånet og indklagedes redegørelse under klagesagen fremgår, at der den 19. maj 1993 skete en udbetaling på 800 kr. fra kontoen, og at ydelserne for november og december 1993 blev tilbageført på grund af manglende dækning på den konto, hvorfra ydelserne blev trukket. Restancerne blev inddækket ved ekstraordinære indbetalinger, således at lånet var ajour den 30. juni 1994, hvor restgælden udgjorde 17.884,10 kr. I januar 1995 var lånet i restance med 3.000 kr., idet der i de foregående 6 måneder ikke blev indbetalt på lånet. Betalingen af de månedlige ydelser blev genoptaget, og klageren indbetalte et ekstraordinært afdrag på 1.000 kr., hvorved restancen blev nedbragt til 2.000 kr. I juni 1995 blev der ved en fejl overført 2.499,86 kr. til lånet, hvoraf 2.400 kr. blev tilbageført. Restancen udgjorde herefter 1.900,14 kr.
Indklagede beregnede den 22. november 1996, at lånet ved uændret rente og månedlig ydelse ville være afviklet i september måned 1998.
Lånet blev indfriet den 19. december 1996 ved overførsel til et andet pengeinstitut. For opgørelsen og flytningen af kontoen beregnede indklagede sig et gebyr på 250 kr.
Klageren har udvidet sin påstand til også at omfatte flyttegebyret.
Indklagede har fastholdt frifindelsespåstanden.
Af indklagedes prisliste, der er udstedt i medfør af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, fremgår gebyret på 250 kr., som opkræves pr. kunde eller familie ved opgørelse/flytning til andet pengeinstitut.
Klageren har anført, at lånet blev ydet som et såkaldt ekspreslån, som skulle afvikles over 5 år. Der blev aftalt automatisk overførsel af ydelserne fra hendes konto hos indklagede. Hun var ikke bekendt med, at ydelserne for november og december 1993 blev tilbageført, og at ydelserne for juli til december 1994 i strid med aftalen ikke blev betalt ved træk på hendes konto. På grund af moderens kaution for lånet har hun altid sørget for, at der var penge til at betale ydelserne på netop dette lån. Indklagede burde i hvert fald have rykket hende for den manglende betaling. Hun mener ikke, at indklagede var berettiget til at beregne sig gebyr for overførslen af engagementet. Hendes ægtefælle flyttede samtidig et lån hos indklagede til et andet pengeinstitut uden at betale gebyr herfor.
Indklagede har anført, at lånets løbetid på ca. 6½ år fremgår af allongen til lånedokumentet. Efter tilbageførslerne i november og december 1993 ophørte de automatiske overførsler, og ydelserne blev betalt på anden vis. Tilbageførslerne og de manglende betalinger i andet halvår af 1994 fremgår af kontoudskrifterne. Indklagede var berettiget til at beregne sig et gebyr for overførslen.
Ankenævnets bemærkninger:
Vedrørende lånets løbetid:
Allerede fordi det af allongen til gældsbrevet fremgår, at lånets løbetid under forudsætning af uændret rente og ydelse var ca. 6½ år, finder Ankenævnet ikke, at klageren berettiget kunne forvente, at lånet var afviklet efter 5 år.
Klageren måtte påregne, at løbetiden kunne blive forlænget ved renteændringer og ved uregelmæssigheder i afviklingen af lånet. Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede ansvar for tilbageførslen af ydelserne for november og december 1993 eller de manglende indbetalinger på lånet i månederne juli til december 1994.
Klagen tages således ikke til følge på dette punkt.
Vedrørende gebyret for flytning af klagerens engagement:
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Allan Pedersen og Jørn Rytter Andersen - udtaler:
Vi finder, at klageren måtte påregne, at indklagede ville kræve betaling for det arbejde, der var forbundet med overførsel af lånet til et andet pengeinstitut. Vi finder ikke tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at det af indklagede fastsatte gebyr på 250 kr. for overførslen - der tillige omfattede klagerens ægtefælles konti - overstiger det rimelige og finder derfor ikke, at indklagede er forpligtet til at refundere gebyret hverken helt eller delvis.
2 medlemmer - Peter Nedergaard og Leif Nielsen - udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren ikke inden debiteringen af det omhandlede gebyr var underrettet om, at indklagede beregnede sig gebyr for flytning af konti til et andet pengeinstitut. Når hertil kommer, at det arbejde, der er forbundet med overførsel af et udlån, ikke i almindelighed synes at adskille sig klart fra det arbejde, der er forbundet med "normal" - ikke gebyrbelagt - indfrielse, finder vi ikke, at klageren måtte påregne, at flytning af lånet var gebyrbelagt. Vi finder derfor, at indklagede bør refundere gebyret på 250 kr.
Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet, således at klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.