Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Lån opgjort med for lille restgæld.

Sagsnummer: 202/1991
Dato: 20-09-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen
Klageemne: Udlån - indfrielse
Ledetekst: Lån opgjort med for lille restgæld.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medio december 1990 henvendte klageren og dennes daværende ægtefælle sig i indklagedes afdeling, Hovedgaden 24, Borup, i forbindelse med at parterne skulle separeres. Ægtefællernes fælles budgetkonto skulle efter årsskiftet ændres således, at alene den fraseparerede ægtefælle var kontohaver, og parternes fælles billån skulle indfries af klageren først i det nye år. Ved en fejl fra afdelingens side blev kontoændringen på budgetkontoen først foretaget i midten af januar 1990, og derudover overså afdelingen en overførsel på 3.000 kr. fra budgetkontoen til det fælles billån foretaget den 2. januar 1991.

Den 8. januar 1991 henvendte klageren sig i afdelingen og indfriede billånet med 20.733,99 kr. Af kontoudskrift af samme dato vedrørende lånet fremgik overførslen på 3.000 kr. til lånet. I forbindelse med indfrielsen af lånet modtog klageren lånedokumentet i kvitteret stand samt et løsøreejerpantebrev i bilen stillet til sikkerhed for lånet.

Da den fraseparerede ægtefælle i april 1991 modtog kontoudskrift for budgetkontoen, blev hun opmærksom på overførslen på 3.000 kr. den 2. januar 1991. Ved skrivelse af 15. april 1991 til klageren meddelte indklagede, at der i forbindelse med hans indfrielse af billånet manglede en indbetaling på 3.000 kr. pr. 2. januar 1991. Indklagede anførte endvidere, at beløbet var trukket på en ophævet konto, og at indklagede først nu havde bemærket fejlen.

Ved skrivelse af 2. maj 1991 til klageren meddelte indklagede, at man havde godtgjort hans fraseparerede ægtefælle de 3.000 kr., som fejlagtigt var blevet overført fra budgetkontoen og anmodede derfor klageren om inden 14 dage at indbetale de 3.000 kr. samt påløbne renter, 160 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for beløbet på 3.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han har modtaget kvittering for indfrielse af lånet og fået udleveret løsøreejerpantebrevet, hvorfor indklagede ikke 4 måneder efter kan gøre et krav gældende på 3.000 kr. mod ham. Klageren bestrider, at han har været i ond tro med hensyn til indfrielsesbeløbets størrelse, idet han må være berettiget til at gå ud fra, at indklagede oplyste det korrekte beløb i forbindelse med indfrielsen af lånet. Hæftelsen for beløbet på 3.000 kr. er et spørgsmål, der bør afgøres mellem ham selv og hans tidligere ægtefælle.

Indklagede har anført, at klageren ikke kan antages at have været i god tro om, at det beløb han betalte den 8. januar 1991, var den korrekte restgæld på lånet, idet det fremgår af såvel kvittering af 8. januar 1991 som kontoudskrift af 8. januar 1991 vedrørende det indfriede lån, at der den 2. januar 1991 var indbetalt 3.000 kr. Afdelingen har endvidere gjort krav på de 3.000 kr. overfor klageren, så snart man blev opmærksom på den skete fejl.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter en samlet vurdering herunder det forhold, at det indbetalte beløb på 3000 kr. forholdsmæssigt reducerede lånets hovedstol væsentligt, og at klageren kort forinden lånets indfrielse deltog i et møde i afdelingen, hvor parternes engagement med indklagede drøftedes, findes det at måtte have stået klart for klageren at restgældens størrelse på indfrielsestidspunktet var opgjort til et for lille beløb.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.