Afgørelse

Krav om tilbageførsel af betalte ydelser på lån med henvisning til trangsbeneficiet. Krav om erstatning for omkostninger til afværgelse af tvangsauktioner.

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af betalte ydelser på lån med henvisning til trangsbeneficiet og krav om erstatning for omkostninger til afværgelse af tvangsauktioner m.v.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland. I september 2010 optog klageren et boliglån i sparekassen (konto nr. -335) på 108.500 kr. til brug for en længerevarende renovering af sin ejendom. Ydelserne på lånet forfaldt hver den sidste dag i måneden, og ifølge gældsbrevet var sparekassen bemyndiget til at hæve forfaldne månedlige ydelser på klagerens budgetkonto nr. -501.

Sparekassen har oplyst, at parterne i februar 2012 aftalte, at en anden budgetkonto nr. -347 tilhørende klageren (herefter budgetkontoen) fremover alene skulle anvendes til betaling af ydelser på realkreditlån og klagerens lån i sparekassen, gruppelivsforsikring og lønsikring. Baggrunden herfor var, at klageren havde en stram økonomi. Ved e-mail til klageren af 13. februar 2012 bekræftede sparekassen, at budgetkontoen var spærret, således at klageren ikke længere havde mulighed for at hæve på budgetkontoen via netbank. Sparekassen anmodede endvidere klageren om at tjekke, at alle betalingerne indgik med de rigtige beløb.

I august 2012 fremsatte klageren et erstatningskrav overfor sparekassen i forbindelse med, at elforsyningsselskabet havde lukket for hans strøm som følge af manglende betaling af en regning. I september 2012 betalte sparekassen en erstatning på 4.023 kr. til klageren til fuld og endelig afgørelse af kravet.

I oktober 2012 optog klageren et yderligere boliglån i sparekassen (konto nr. -085) på 182.500 kr. Ydelserne på lånet forfaldt hver den sidste dag i måneden, og ifølge gældsbrevet var sparekassen bemyndiget til at hæve forfaldne månedlige ydelser på budgetkontoen.

Klageren kom på et ikke oplyst tidspunkt på kontanthjælp. Kontanthjælpsydelsen indgik på klagerens lønkonto i sparekassen, der samtidig var hans nemkonto. Fra lønkontoen blev der hver måned blev overført et beløb til budgetkontoen.

Klageren har oplyst, at han i januar 2014 blev omfattet af en ny lov om forsørgelsespligt for samlevere og derfor fik reduceret sin kontanthjælp. Klageren har anført, at han i 2014 forgæves telefonisk, skriftligt og på møder anmodede sparekassen om henstand på lånene, da han ikke havde råd til at betale ydelserne, men at sparekassen fortsatte med at trække ydelserne. Sparekassen har anført, at den ikke har gennemført betalinger, som var afvist af klageren, og at den ikke har hævet ydelserne på boliglånene mod klagerens protest.

Den 5. april 2014 anmodede Skat sin advokat om at begære tvangsauktion over klagerens ejendom for en gæld på 2.130,63 kr. vedrørende restancer med affaldsgebyrer i 2011 og 2012 samt renter. Af begæringen fremgik, at Skat havde yderligere krav mod klageren på ejendomskatter, renovation m.v. fra 2011 til 2014 på i alt 7.098,05 kr., som der endnu ikke var foretaget udlæg for. I sagen er endvidere fremlagt en udskrift af fogedbogen vedrørende en udlægsforretning den 14. maj 2014, hvor der blev foretaget udlæg i klagerens ejendom på vegne Skat for en gæld på 66.979,86 kr. I en e-mail af 15. maj 2014 til klageren oplyste Skat, at klageren kunne afværge tvangsauktionen ved indbetaling af 2.130,63 kr.

Ved e-mail til sparekassen af 3. juni 2014 anmodede klageren om en betalingsfri måned, da han manglede ”3000 for at betale en advokat”. Ydelserne på lånene, der blev betalt ved overførsler fra budgetkontoen hver den 7. eller 8. i måneden, udgjorde i alt 3.674,33 kr. Sparekassen afviste anmodningen.

I et brev til klageren af 8. juli 2014 oplyste Skats advokat, at klageren skulle indbetale i alt 20.103,16 kr. (restancer pr. 22. august 2014 på i alt 9.486,66 kr., rekvirentsalær 7.937,50 kr. samt øvrige omkostninger m.v. på i alt ca. 3.600 kr.) for at afværge tvangsauktionen, der var berammet til den 22. august 2014. Advokaten anførte endvidere, at det ikke var korrekt som anført i e-mailen af 15. maj 2014 fra Skat, at klageren kunne afværge tvangsauktionen ved indbetaling af 2.130,63 kr.

I sagen er fremlagt en tingbogsattest for klagerens ejendom pr. 19. maj 2015, hvoraf fremgår, at der var tinglyst 11 udlæg på i alt 235.345 kr. i perioden fra 31. marts 2011 til 24. februar 2015, herunder udlæg til Skat på 68.182 kr. den 19. maj 2011 og 32.857 kr. den 19. maj 2014.

Klageren afværgede efter det oplyste tvangsauktionen ved betaling af ca. 21.000 kr. Sparekassen har oplyst, at sparekassen og klageren herefter aftalte, at der yderligere skulle betales ejendomsskat, renovation og elektricitet fra budgetkontoen.

Klageren har oplyst, at han ved hjælp fra familie og venner afværgede endnu en tvangsauktion, som var begæret af hans forsikringsselskab.

Ved e-mail til sparekassen af 2. februar 2015 meddelte klageren, at aftalerne på hans budgetkonto skulle ophæves, og at han selv ville stå for betaling af sine kreditorer. Klageren opsagde endvidere sine konti hos sparekassen, bortset fra nemkontoen. Samme dag overførte sparekassen 5.300 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen. Sparekassen oplyste klageren om overførslen i en e-mail af samme dag, hvori sparekassen henviste til, at der skulle være midler til betaling af ydelserne på boliglånene den 7. i måneden. Ved e-mail til sparekassen af 3. februar 2015 fastholdt klageren opsigelsen, herunder opsigelsen af budgetkontoen. Samme dag meddelte sparekassen, at låneydelserne pr. 31. januar 2015 var overført fra budgetkontoen. Af fremlagte kontoudskrifter fremgår, at de to låneydelser på i alt 3.674,33 kr. den 3. februar 2015 blev trukket fra budgetkontoen, som herefter havde en saldo på 1,73 kr. Klageren har fremlagt en e-mail (dateringeren fremgår ikke af det fremlagte print), hvori han fremsatte krav om erstatning begrundet i, at sparekassen havde trukket ydelserne før tid. Af kontoudskrifterne fremgår endvidere, at der den 4. februar 2015 blev udbetalt 5.900 kr. fra lønkontoen, der herefter havde en saldo på 20,02 kr.

Den 9. februar 2015 blev der trukket 3.674,33 kr. fra budgetkontoen til betaling af låneydelserne, men samme dag blev beløbet tilbageført til budgetkontoen, der herefter havde en saldo på 0 kr.

Den 27. februar 2015 overførte sparekassen i alt 3.674,33 kr. til lånekontiene fra lønkontoen, der herved fik en negativ saldo på 1.191,21 kr. Ved e-mail til sparekassen af 27. februar 2015 rejste klageren indsigelse mod overførslerne. Klageren meddelte, at han var blevet påført et rykkergebyr og et genåbningsgebyr i den forbindelse. Af kontoudskrifterne vedrørende boliglånene for perioden fra 31. december 2013 til 8. april 2015 og budgetkontoen for perioden fra 31. december 2013 til 18. september 2015 fremgår ikke, at klageren blev debiteret sådanne gebyrer.

Den 18. marts 2015 indgav klageren en klage over Sparekassen Kronjylland til Ankenævnet.

Den 23. marts 2015 tilbageførte sparekassen ydelserne, der var betalt den 27. februar 2015, til lønkontoen med valørdato 28. februar 2015, hvorefter lønkontoen havde en positiv saldo på 1.827,83 kr.

Sparekassen har oplyst, at klageren i marts 2015 flyttede sin nemkonto til et andet pengeinstitut. Den 25. marts 2015 overførte klageren via netbank indeståendet på lønkontoen 1.827,83 kr. til en konto i et andet pengeinstitut.

Af en engagementsoversigt pr. 1. juni 2016 fremgik, at klageren var i restance med lånene, og at saldoen på lønkontoen var negativ med 2.338,72 kr. Sparekassen har oplyst, at baggrunden for den negative saldo på lønkontoen var, at sparekassen den 5. januar 2016 havde betalt klagerens gruppelivsforsikring.

Ved brev af 22. september 2015 anmodede Ankenævnets sekretariat klageren om at specificere, evt. ved afkrydsning på kontoudtogene hvilke transaktioner, der efter hans opfattelse ikke var berettigede og hvilke omkostninger, som sparekassen burde godtgøre.

Klageren har under klagesagen opgjort sit krav således:

”Skat [Skats advokat] 21.000,00 kr.

husforsikring 12.000,00 kr.

Indbetalinger på boliglån [-335] 16.655,40 kr.

Indbetalinger på boliglån [-085] 26.332,64 kr.

75.988,00 kr.

2015 er ikke medregnet men

samlet beløb ca. … i alt 100.000,00 kr.,

hvoraf kr. 33.000,00 udgør inkassoomkostninger.”

I sit indlæg i klagesagen af 28. april 2015 anførte klageren om kravet vedrørende husforsikring kr. 12.000, at ”Igen ved husforsikring mente I, at der kunne laves om på aftaler uden at spørge. [forsikringsselskab] begærede mit hus på tvang”.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal betale erstatning til ham.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i 2014 hver måned blev trukket mellem 2.000 kr. og 5.000 kr. i kontanthjælp som følge af den nye lov om forsørgerpligt. Han havde derfor ikke tilstrækkelige midler til at dække sine udgifter på budgetkontoen. Han havde ikke tilstrækkelige midler til at leve for.

Han anmodede telefonisk sparekassen om et betalingsstop. Han var til møder i sparekassen, hvor sparekassen afviste at stoppe med at trække betalingerne og i stedet henviste ham til at søge henstand hos hans andre kreditorer. Han bad i hele 2014 om henstand vedrørende betaling af sine to boliglån. Han skrev flere gange til sparekassen, at det ikke var muligt at betale ydelserne på boliglånene.

Sparekassen afviste uberettiget anmodningen og fortsatte blot med at trække ydelserne, selvom han henviste til, at dette var ulovligt. Han afviste betalingerne, men sparekassen gik manuelt ind og trak betalingerne. Sparekassen låste hans konti, så han først kunne hæve, når sparekassen havde trukket ydelserne på lånene. Sparekassen trak endvidere låneydelserne før forfaldstid og pålagde ham overtræksgebyrer.

Budgetkontoen skulle bruges til betaling af de vigtigste regninger. Han havde gentagne gjort sparekassen opmærksom på, at budgetkontoen skulle anvendes til betaling af ejendomskat, realkreditlån, husforsikring, elregninger og boliglån i nævnte prioriteringsrækkefølge. Skat og forsikring skulle betales forud for andre regninger, så han ikke risikerede en tvangsauktion. Sparekassen tog kontrollen over hans konti mod hans vilje og fortsatte med at hæve boligydelserne. Han blev påført et tab som følge af sparekassens manglende overholdelse af aftalen. Dette betød, at vigtige regninger ikke blev betalt, og at en manglende betaling af ejendomsskat på 3.000 kr. udløste en begæring om tvangsauktion med omkostninger mv. på i alt 21.000 kr. Det samme gentog sig vedrørende forsikringen, hvilket medførte, at forsikringsselskabet begærede tvangsauktion. Han afværgede således en berammet tvangsauktion to gange – første gang vedrørende krav fra Skat og anden gang vedrørende krav fra hans forsikringsselskab ved hjælp fra familie og venner.

I marts 2015 efter hans klage til Ankenævnet tilbageførte sparekassen ydelserne, da sparekassen tilsyneladende var blevet klar over, at det ikke var lovligt at trække ydelser.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sparekassen ikke har handlet ansvarspådragende overfor klageren.

Det står ikke klart for sparekassen, hvad klageren ønsker at opnå med sin klage. Sparekassen er ikke klar over hvilke skader, som sparekassen skulle have påført klageren.

Det er ikke sparekassens ansvar, at klagerens ejendom blev begæret solgt på tvangsauktion. Klagerens krav om erstatning på 21.000 kr. vedrørende tvangsauktionen afvises. Sparekassen har alene afvist betalinger, som der ikke var dækning for, men har ikke afvist betalinger, som der var dækning for. Det er ikke korrekt, når klageren anfører, at tvangsauktionen var begæret som følge af, at sparekassen havde undladt at betale klagerens ejendomsskat. Ifølge brev af 5. april 2014 fra Skats advokat blev tvangsauktionen begæret for et beløb på 2.130,63 kr. vedrørende manglende betaling af affaldsgebyrer. Der er ikke tale om et beløb som sparekassen har afvist at betale. Klageren havde selv flere muligheder for at afværge tvangsauktionen, jf. korrespondancen fra Skat.

Sparekassen er ikke bekendt med, på hvilket grundlag sparekassen skulle erstatte klageren et beløb på 12.000 kr. vedrørende husforsikring. Sparekassen er ikke bekendt med beløbet, herunder hvornår forsikringen evt. skulle have været betalt.

Klageren havde gennem mange år haft en stram økonomi. Der var løbende tinglyst udlæg på klagerens ejendom. På grund af sin stramme økonomi havde klageren ofte lånt penge fra budgetkontoen til sin ejendom, som havde været under renovering i flere år. Betaling af låneydelserne skete fra budgetkontoen i henhold til aftalen fra februar 2012. Fra budgetkontoen skete endvidere betaling af ydelser på realkreditlån, gruppelivsforsikring og lønsikring samt, fra 2014, ejendomsskat, renovation og elektricitet fra budgetkontoen. Det er således ikke korrekt, når klageren anfører, at sparekassen har hævet ydelserne på boliglånene mod klagerens protest. Indbetalingerne på boliglånene har nedbragt klagerens gæld på lånene. Hvis sparekassen ikke havde modtaget betalinger, ville sparekassen have været berettiget til at kræve lånene indfriet og have begæret tvangsauktion over klagerens ejendom.

Klageren har anført, at sparekassen gennemførte betalinger, som var afvist af klageren. Dette er ikke rigtigt. Sparekassen er ikke klar over hvilke specifikke betalinger, som klageren henviser til. Klageren opfordres til at oplyse dette. Hvis der til en konto er tilmeldt så mange betalinger, at indeståendet på kontoen kommer under minimumskravene i sociallovgivningen, er det kontohavers eget ansvar at få afvist de korrekte betalinger, så der ikke trækkes så store beløb, at kontohaver ikke har et beløb at leve for. Sparekassen kunne ikke afvise betalinger, hvor der var dækning på kontoen, selvom dette medførte, at klageren ikke havde et tilstrækkeligt beløb til at leve for resten af måneden.

Sparekassen tilbageførte den 23. marts 2015 betalingerne, der var trukket til de to boliglån den 27. februar 2015.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er en formueretlig tvist, og at klageren ikke har rettet henvendelse til sparekassens klageansvarlige inden indgivelse af klagen til Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder anledning til at afvise klagen.

Klageren har fremsat krav om tilbageførsel af betalte ydelser på hans to lån i Sparekassen Kronjylland i 2014 og 2015. Ydelserne blev trukket fra klagerens budgetkonto ved faste månedlige overførsler.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens indtægt i 2014 og 2015 alene bestod af kontanthjælp, og at klageren ikke havde formue. Det må derfor lægges til grund, at klageren ikke havde midler, der kunne danne grundlag for modregning. Klageren har anført, at han igennem 2014 gjorde Sparekassen opmærksom på, at han ikke var i stand til at betale de månedlige ydelser på sine lån i sparekassen. Sparekassen har anført, at den ikke har gennemført betalinger, som var afvist af klageren, og at den ikke har hævet ydelserne på boliglånene mod klagerens protest. Ved e-mail til sparekassen af 3. juni 2014 anmodede klageren om en betalingsfri måned, da han manglede ”3000 for at betale en advokat”. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren i 2014 gjorde sparekassen opmærksom på, at han ikke havde tilstrækkelige midler til dækning af almindelige leveomkostninger for ham selv og hans husstand, og at han derfor ønskede, at de faste månedlige overførsler til låneydelserne skulle ophøre.

Det fremgik af Skats brev 5. april 2014 til Skats advokat og advokatens brev til klageren af 8. juli 2014, at tvangsauktionen over klagerens ejendom var berammet på grundlag af restancer for affaldsgebyrer i 2011 og 2012. Det fremgik endvidere, at tvangsauktionen kunne afværges ved betaling i alt 20.103,16 kr., og ikke ved indbetaling af 2.130,63 kr. som fejlagtigt anført i e-mail af 15. maj 2014 fra Skat til klageren. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med den berammede tvangsauktion over klagerens ejendom.

Klageren har endvidere fremsat krav om betaling af 12.000 kr. vedrørende en husforsikring. Ankenævnet finder ikke, at der i sagen er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at sparekassen skal pålægges at betale dette beløb til klageren.

Ved e-mail til sparekassen af 2. februar 2015 meddelte klageren, at aftalerne på budgetkontoen skulle ophæves, og at han selv ville stå for betaling af sine kreditorer. Klageren opsagde endvidere sine konti hos sparekassen, bortset fra nemkontoen.

Ankenævnet finder herefter, at sparekassens overførsel af låneydelserne fra budgetkontoen den 3. februar 2015 ikke skete med klagerens accept, og at sparekassen skal tilbagebetale disse til klageren mod en tilsvarende forhøjelse af klagerens restgæld på lånene.

Overførslerne af låneydelserne fra budgetkontoen den 9. februar 2015 blev tilbageført til budgetkontoen den samme dag, mens overførslerne den 27. februar 2015 blev tilbageført den 23. marts 2015 med valør den 28. februar 2015. Det fremgår ikke af de fremlagte kontoudskrifter, at klageren blev debiteret gebyrer i den forbindelse.Under hensyn hertil finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge sparekassen at tilbagebetale noget beløb til klageren vedførende disse overførsler.

Ankenævnet finder endvidere, at sparekassens overførsel af 5.300 kr. fra budgetkontoen til lønkontoen den 2. februar 2015 var uberettiget. Det fremgår imidlertid, at der den 4. februar 2015 blev hævet et kontant beløb på 5.900 kr. fra lønkontoen, der herefter havde en saldo på 20,02 kr. Under hensyn hertil finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge sparekassen at tilbageføre beløbet på 5.300 kr. til klageren.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder eller foreligger oplysninger, der kan føre til, at sparekassen skal pålægges at betale et yderligere beløb til klageren.

Ankenævnets afgørelse

Sparekassen Kronjylland skal inden 30 dage tilbagebetale alt 3.674,33 kr. til klageren mod en tilsvarende forhøjelse af klagerens restgæld på lånene.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.