Spørgsmål vedrørende anvendelse af beløb indbetalt ved indfrielse af skadesløsbrev.
| Sagsnummer: | 351/1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pant - anvendelse af provenu
|
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende anvendelse af beløb indbetalt ved indfrielse af skadesløsbrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.
Den 3. april 1991 udstedte M et skadesløsbrev på 120.000 kr. i sin ejendom, der tjente til fælles bolig for ægtefællerne. Ifølge skadesløsbrevet var dette udstedt til sikkerhed for M's forpligtelser i henhold til et erhvervslån og en erhvervskassekredit ydet af indklagede til et anpartsselskab, som M ejede, og for hvilket M var direktør. M havde påtaget sig kaution for selskabets forpligtelser over for indklagede.
Den 4. december 1992, hvor selskabet trådte i betalingsstandsning, var der et større positivt indestående på kassekreditten. Ifølge skrivelse af 8. december 1992 fra indklagede til M blev erhvervslånet indfriet ved modregning i indeståendet på kassekreditkontoen, og det overskydende beløb overførtes til M's (og boets) advokat. I skrivelsen anførte indklagede, at man opretholdt sit krav i henhold til kautionen, "i det omfang at foretagne dispositioner vil blive mødt med indsigelser af øvrige kreditorer".
Selskabet gik konkurs den 11. juni 1993. Indklagede har oplyst, at selskabets konti i overensstemmelse med normal praksis blev ophævet i forbindelse med konkursen.
I sommeren 1993 blev M's ejendom overdraget til H. Denne underskrev den 2. september 1993 "som indtrædende debitor" en allonge til skadesløsbrevet, hvorved dette tiltransporteredes hende, "der har erhvervet den pantsatte ejendom, og som ved underskrift på nærværende påtegning har overtaget nærværende skadesløsbrev. Skadesløsbrevet er i øvrigt uændret i alle ord og punkter". Ved en separat håndpantsætningserklæring underskrevet af H den 13. august 1993 var skadesløsbrevet tillige med et ejerpantebrev på 80.000 kr. i ejendommen blevet lagt til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som M og/eller H havde eller måtte få over for indklagede i henhold til fem specificerede lån, der udgjorde ægtefællernes private engagement med indklagede. Af vilkårene for pantsætningen fremgår bl.a.:
"14. Indfrier debitor den pantsikrede skyld til banken, frigøres pantsætter for sin panteforpligtelse med følgende forbehold:
...
Frigørelse af pantsætter er tillige betinget af, at debitors indbetaling til banken til nedbringelse/indfrielse af den pantsikrede skyld eller sikkerheder, stillet over for banken af debitor eller trediemand, ikke senere måtte blive omgjort (omstødt) af debitors eventuelle bo."
Ved skrivelse af 25. august 1994 til klagerne meddelte indklagede, at kurator i konkursboet havde fremsendt udkast til stævning mod indklagede og M med påstand om betaling af ca. 364.000 kr., idet selskabets kassekredit og erhvervslån fandtes at være nedbragt med omstødelige betalinger af dette omfang. Kurator havde på et møde med indklagede åbnet mulighed for et forlig mod indklagedes betaling af et beløb i størrelsesordenen 160-175.000 kr. Indklagede anbefalede accept af forliget og anmodede med henvisning til M's fortsatte hæftelse i relation til indklagede og selskabet om accept af forliget. Indklagede havde inden forhandlingerne med kurator accepteret en suspension af fristen i konkurslovens § 81.
Ved skrivelse af 12. september 1994 fra M's advokat til indklagede afviste M at acceptere forliget, idet han ikke anså de foretagne dispositioner for omstødelige, ligesom han efter udløbet af fristen i konkurslovens § 81 betragtede sig som frigjort for eventuelle forpligtelser. Han fandt det endvidere tvivlsomt, om indklagede kunne gøre et regreskrav gældende mod ham.
Ved skrivelse af 4. oktober 1994 til kurator accepterede indklagede forligsmæssigt at betale 165.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af boets omstødelseskrav mod indklagede. M blev orienteret herom ved indklagedes skrivelse af samme dato. Indklagede henviste til forbeholdet i skrivelsen af 8. december 1992 og meddelte, at man ville udtage stævning mod M for forligsbeløbet, såfremt M ikke accepterede at hæfte for dette.
I efteråret 1994 solgte H sin faste ejendom. Ved skrivelse af 5. oktober 1994 fremsendte en advokat, der forestod handelen for H, en check på 200.000 kr. til indklagede under forudsætning af modtagelse af ejerpantebrevet og skadesløsbrevet i kvitteret stand. Indklagede fremsendte skadesløsbrevet og ejerpantebrevet, hvorefter advokaten i skrivelse af 11. s.m. anmodede indklagede om at bekræfte, at beløbet på 200.000 kr. blev anvendt til indfrielse af de fem lån, der var anført i pantsætningsdokumentet af 13. august 1993. Ved skrivelse af 13. oktober 1994 meddelte indklagede, at indfrielsesbeløbet var anvendt til indfrielse af M's kautionsforpligtelse for selskabet, og at restprovenuet var anvendt til nedskrivning af det øvrige engagement.
Den 27. oktober 1994 meddelte kurator indklagede, at boet kunne tiltræde en afslutning af omstødelsessagen mod indbetaling af 165.000 kr., forudsat at beløbet ikke efterfølgende blev anmeldt i boet som simpelt krav. Ved skrivelse af 28. oktober 1994 meddelte indklagede kurator, at det ikke indgik i indklagedes forudsætninger for forliget, at forligsbeløbet ikke skulle være dividendeberettiget. Når indklagedes forudsætning om anmeldelsesret var accepteret, ville beløbet på 165.000 kr. blive betalt.
Ved skrivelse af 2. november 1994 protesterede M's (ægtefællernes) advokat imod, at beløbet på 200.000 kr. primært var anvendt til indfrielse af M's eventuelle kautionsforpligtelse. Indklagede oplyste efterfølgende, at indfrielsesbeløbet på 80.000 kr. vedrørende ejerpantebrevet var anvendt til nedbringelse af ægtefællernes private engagement, svarende til de konti der var anført i pantsætningsdokument af 13. august 1993, og at beløbet på 120.000 kr. vedrørende skadesløsbrevet var anvendt til nedbringelse af M's kautionsforpligtelse på 165.000 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anvende det samlede indfrielsesbeløb på 200.000 kr. til indfrielse af de 5 private lån, der er anført i pantsætningsdokumentet af 13. august 1993, pr. oktober 1994 i alt 172.279,56 kr, og at udbetale det overskydende beløb til klagerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede ved modtagelsen af de 200.000 kr. burde have indset, at beløbet blev fremsendt til indfrielse af de ubestridte mellemværender, som pantebrevene lå til sikkerhed for. De to erhvervskreditter, som skadesløsbrevet blev udstedt til sikkerhed for, blev indfriet i forbindelse med betalingsstandsningen i december 1992. Indklagedes regreskrav mod M efter indklagedes forlig med kurator bestrides, og det må anses for tvivlsomt, om indklagede kan opnå dom over M for beløbet. Hertil kommer, at indklagedes eventuelle krav i henhold til M's kaution for selskabet ikke kunne gøres gældende allerede den 13. oktober 1994, idet indklagede på dette tidspunkt endnu ikke havde indgået endeligt forlig og udbetalt forligsbeløbet til kurator.
Indklagede har anført, at H i forbindelse med handelen medio 1993 indtrådte som debitor på det af M udstedte skadesløsbrev, som tjente til sikkerhed for erhvervskassekreditten og erhvervslånet. Indfrielse af disse kreditter i december 1992 skete med forbehold for krav mod M som kautionist for selskabets gæld i det omfang, indfrielserne ville blive mødt med indsigelse fra de øvrige kreditorer. Pantsætningsdokumentet af 13. august 1993 var ikke nødvendigt for at opnå gyldigt pant i henhold til skadesløsbrevet. Af punkt 14 i pantsætningsformularen fremgår, at frigivelse af det pantsatte er betinget af, at et senere konkursbo ikke søger indfrielsen omgjort. Indklagede fandt det bedst tjenligt for alle parter at indgå forlig med konkursboet vedrørende det rejste omstødelsesspørgsmål, idet det var indklagedes opfattelse, at en eventuel retssag herom ville blive tabt helt eller delvist. Konkurslovens § 81 er udelukkende en begrænsning for konkursboet, medens reglen ikke fritager en kautionist for det regreskrav, en kreditor måtte få, såfremt der gennemføres en omstødelsessag mod kreditor.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af pantsætningserklæringen af 13. august 1993 måtte H gå ud fra, at skadesløsbrevet på 120.000 kr. - ligesom ejerpantebrevet på 80.000 kr. - efter overdragelsen af ejendommen til hende alene skulle tjene til sikkerhed for de 5 lån, som var opregnet i erklæringen. I forbindelse med, at skadesløsbrevet den 2. september 1993 blev "transporteret" til H, underskrev denne "som indtrædende debitor". Såfremt det herved fra indklagedes side var tilsigtet, at skadesløsbrevet fortsat skulle tjene som sikkerhed for indklagedes eventuelle regreskrav mod M i tilfælde af, at indklagede måtte opfylde et omstødelseskrav, burde indklagede - i hvert fald på baggrund af indholdet af pantsætningserklæringen af 13. august 1993 - have indføjet et udtrykkeligt forbehold herom. Pkt. 14 i de almindelige vilkår knyttet til pantsætningserklæringen af 13. august 1993 findes ikke at kunne tillægges nogen betydning i denne forbindelse. Der kan heller ikke lægges vægt på, at den inddragelse af nye gældsposter under skadesløsbrevet, som skete ved pantsætningserklæringen af 13. august 1993, ikke ville kunne gøres gældende over for tredjemand.
Ankenævnet finder herefter, at det regreskrav, som indklagede gør gældende mod M, ikke kan anses for sikret ved skadesløsbrevet, og klagernes påstand tages allerede af denne grund til følge. Det overskydende beløb, som skal udbetales til H, findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger udfærdige en korrigeret opgørelse, således at indfrielsesbeløbet på 200.000 kr. fremsendt til indklagede ved skrivelse af 5. oktober 1994 anvendes til indfrielse pr. modtagelsestidspunktet af gælden ifølge de 5 lån, som er angivet i pantsætningserklæringen af 13. august 1993, og således at det overskydende beløb udbetales til klager 1 (H) med tillæg af rente efter renteloven fra den 13. oktober 1994, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.