Afgørelse

Bidragsfastsættelse. Ændret prioritetsstilling.

21501012
Bidragsfastsættelse. Ændret prioritetsstilling.
Klageren havde i sin ejendom et obligationslån med variabel rente og afdrag ydet med 1. prioritets panteret samt et kortrentelån F10 med afdragsfrihed. Begge lån var ydet af det indklagede realkreditinstitut. Aftalegrundlaget indeholdt bestemmelser om, at bidragets størrelse og beregningsmetode blev fastsat af instituttet ved lånets udbetaling og kunne ændres af instituttet i lånets løbetid, og at omlægningslån som udgangspunkt ville få samme bidragsindplacering som det lån, der omlagdes. Instituttet varslede i maj 2013 bidragsforhøjelse på klagerens to lån. Klageren omlagde i august 2014 obligationslånet til et lån i et andet institut. Omlægningslånet blev ydet med 2. prioritets panteret efter kortrentelånet til det indklagede institut. Klageren henvendte sig efterfølgende til instituttet om ændring af bidragssatsen ud fra den nye prioritetsstilling, hvilket instituttet imidlertid afviste.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at bidragssatsen skulle ændres pr. 5. august 2014 til 0,45 pct. p.a. svarende til instituttets prisliste for lån i belåningsintervallet 0-40 pct. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede indledningsvis, at tvisten ikke syntes at omfatte spørgsmålet om instituttets hjemmel til at foretage bidragsforhøjelser, men derimod hvorvidt instituttet var forpligtet til at foretage en ændring af bidragsindplaceringen af klagerens lån, efter at lånet i forbindelse med klagerens institutskifte havde fået en ændret prioritetsstilling. Nævnet henviste til, at aftalegrundlaget, særligt instituttets Långuide, beskrev principperne for lånets bidragsindplacering, idet det deraf fremgik, at bidragsindplaceringen blev foretaget på baggrund af værdier og lånegrænser på tidspunktet for lånets etablering. Bemærkningen i Långuiden om låneomlægning måtte antages alene at relatere sig til lån, der blev omlagt i samme institut, dvs. hos realkreditinstituttet. Nævnet tilføjede, at en låneomlægning til et andet institut i praksis betegnes et ”institutskifte”, hvor der efter realkreditlovgivningen gælder lidt snævrere regler. Nævnet fandt, at der ikke i aftalegrundlaget var belæg for at pålægge instituttet en pligt til at revidere bidragsindplaceringen, hverken i opad- eller nedadgående retning, og frifandt derfor realkreditinstituttet.


K E N D E L S E

afsagt den 18. september 2015



JOURNAL NR.: 2015-01-01-012-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsfastsættelse. Ændret prioritetsstilling.

DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 27. august 2015


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Morten B. Pedersen
Per F. Møller
Jacob Elverum
Mads Laursen




SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom to lån til det indklagede realkreditinstitut. Det ene af lånene var et obligationslån med variabel rente og afdrag på oprindelig 1.675.000 kr. og var ydet med 1. prioritets panteret. Det andet af lånene var et kortrentelån F10 på oprindelig 435.000 kr. med afdragsfrihed.

Af Låne- og Pantsætningsaftalen for lånet på 435.000 kr. fremgår blandt andet følgende:

”Særlige bestemmelser

Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets pantebrevsformular B skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… bestyrelse med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil…”

Indklagedes långuide indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelsen af lånet.

Bidragssatsen er afhængig af ejendomskategori, låntype, belåningsinterval (lånets prioritetsstilling på optagelsestidspunktet i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen) og lånets hovedstol. Ved omlægning af lån, hvor der ikke samtidig optages tillægslån, fastsættes bidraget som udgangspunkt efter belåningsintervallet for det lån, der bliver omlagt.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Ændring af bidrag
Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter …(indklagedes)… beslutning.

…(Indklagede)… kan forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Bidragsforhøjelsen kan ske som følge af øgede omkostninger, herunder skatter og afgifter, eller tab og nedskrivninger eller i øvrigt, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af indtjeningsmæssige grunde, herunder – men ikke alene – behov for forbedring af kapitalgrundlaget.

…(Indklagede)... kan ændre beregningsmetoden for bidraget med tre måneders varsel til en termin, med virkning fra førstkommende termin, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af administrative, markedsmæssige eller konkurrencemæssige grunde.”

Indklagede fremsendte den 27. maj 2013 breve til klageren vedrørende nye priser på realkreditlån. Af brevene fremgår følgende:

”Nye priser på realkreditlån
Realkreditinstitutterne bliver mødt med skærpede lovkrav til, hvor meget kapital vi skal have som sikkerhed for vores udlån. Når prisen på denne kapital så samtidig er høj, og vores tab er vokset, betyder det, at vores omkostninger ved at producere realkreditlån stiger kraftigt. For at dække disse omkostninger må vi hæve priserne.

Det betyder, at …(indklagede)… fra 1. oktober 2013 forhøjer bidragssatserne på realkreditlån. Forhøjelsen betyder samtidig en mere entydig sammenhæng mellem pris, låntype og belåningsgrad. Lån uden afdrag bliver dyrere end lån med afdrag, og variabelt forrentede lån bliver dyrere end fastforrentede lån. De nye bidragssatser bevirker, at alle lån fra …(indklagede)… følger samme prisstruktur.

Det nye bidrag opkræver vi første gang sammen med ydelsen ved udgangen af december måned 2013.

Hvad betyder det for dig?
Låntype Obl. lån med variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,5376
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 0,5944
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 1.445.962,01
Terminsydelse december 2013 i kr. 24.597,05
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 205,33
Bidragssatsen er blevet fastsat ud fra det belåningsinterval, der var gældende, da lånet blev udbetalt.

Forhøjelsen af bidragssatsen følger de regler og betingelser, som fremgår af dine lånevilkår.

- 0 –

Hvad betyder det for dig?
Låntype Tilpasningslån (F10) variabel rente
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,8000
Ny årlig bidragssats fra 01.10.2013 i pct. 1,8500
Restgæld pr. 30.09.2013 i kr. 435.000,00
Terminsydelse december 2013 i kr. 5.057,18
Bidragsændringens betydning for ydelsen i kr. 1.141,88
Bidragssatsen er blevet fastsat ud fra det belåningsinterval, der var gældende, da lånet blev udbetalt.”

Efter det oplyste omlagde klageren i august 2014 lånet på oprindelig 1.675.000 kr. til et lån i et andet realkreditinstitut. Omlægningslånet i det nye realkreditinstitut blev ydet med 2. prioritets panteret efter lånet på oprindelig 435.000 kr. til indklagede.

Som svar på en henvendelse fra klageren om prisforhøjelsen fremsendte indklagede den 28. november 2014 følgende brev til klageren:

”Tak for din henvendelse om prisforhøjelsen på dit lån i …(indklagede)…, som jeg hermed med beklagelig forsinkelse skal besvare.

Vi kan godt forstå din ærgrelse over, at vi hæver priserne, og vi ville gerne have undgået det.

Men vi indfører faktisk denne prisstruktur for at sikre, at vi også i fremtiden kan tilbyde billige realkreditlån. Samtidig giver vi dig mulighed for helt eller delvist at undgå prisstigningen. Hvis du inden udgangen af 2015 vælger at omlægge dit lån til et lån med fast rente, Rentemax eller F-kort med afdrag, giver …(indklagede)… dig således en rabat på op til 5.000 kr. på gebyret for optagelse af lån og sagsekspedition. På den måde kan du helt eller delvist undgå prisstigningen.

Vil du høre mere om dine muligheder, er du velkommen til at kontakte din bankrådgiver.

Baggrund for prisforhøjelsen
…(Indklagede)… indfører en prisstruktur, der skal gøre det mere attraktivt at vælge lån med afdrag og lån med længere tid mellem refinansieringerne.

Vi indfører den nye prisstruktur, fordi de ratingbureauer, som vurderer realkreditinstitutter og vores obligationer, er bekymrede for antallet af lån uden afdrag og lån med kort tid mellem refinansieringerne. De lægger stor vægt på, at der sker en reduktion af antallet af disse lån. Formålet er dels at gøre boligmarkedet mere robust, dels at gøre obligationssalget i forbindelse med refinansieringerne så sikkert som muligt.

Myndigheder i EU og Danmark er af samme holdning som ratingbureauerne. Senest har Finanstilsynet som en del af den såkaldte tilsynsdiamant stillet krav om, at realkreditinstitutterne nedbringer antallet af lån uden afdrag.

Derfor er det på disse lån, at vi forhøjer bidragssatsen, mens boligejere med de øvrige låntyper ikke oplever stigninger. Og det er netop ved en omlægning fra disse låntyper, vi tilbyder rabat.

Vores mulighed for at ændre bidrag og gebyrer fremgår af låneaftalen (pantebrevet) og af vores almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån og for obligationshandel, som i dag står i …(indklagedes)… Långuide.

Vores prismodel indebærer, at lånets bidrag fastsættes ved lånets udbetaling på grundlag af lånets belåningsinterval. Efterfølgende beregnes bidraget på grundlag af dette belåningsinterval i hele lånets løbetid, og som udgangspunkt foretages der ikke en revurdering, selvom lånet afdrages, foranstående lån indfries eller ejendommens værdi ændrer sig.

Dit tilpasningslån er udbetalt i august 2010. Det daværende foranstående lån på 1.675.000 kr. lå i belåningsintervallet 0-61% af ejendommens daværende belåningsværdi, og det omhandlede lån lå i belåningsintervallet 62-78%, der er afgørende for lånets bidragssats, og i dette interval udgør bidraget fra 1. januar 2015 1,85% for et F10 lån med afdragsfrihed.

Vi har valgt en prismodel, hvor belåningsintervallet fastsættes på udbetalingstidspunktet med virkning i hele lånets løbetid. Et alternativ kunne være at revurdere belåningsintervallet med passende mellemrum, hvilket så kunne medføre faldende bidrag ved stigende ejendomsværdier og tilsvarende stigende bidrag ved faldende ejendomsværdier. Det har vi fravalgt, og vores prismodel er efter vores opfattelse helt i overensstemmelse med reglerne og god skik.

Du kan læse mere om vores bidragsmodel i …(indklagedes)… Långuide, som er tilgængelig på …(indklagedes hjemmeside)…

Jeg kan se af din henvendelse, at du har betalt din seneste terminsydelse under protest og forventer tilbagebetaling af for meget opkrævet bidrag. Af ovenstående grunde kan jeg desværre ikke imødekomme din klage og derfor heller ikke din anmodning om tilbagebetaling.

Vi håber, at ovenstående forklaring kan være med til at skabe en forståelse for beslutningen.

Jeg skal for en ordens skyld gøre opmærksom på, at du har mulighed for at klage til Realkreditankenævnet, som du kan læse mere om på www.ran.dk. Jeg kan anbefale at ringe til nævnets sekretariat først for at få råd og vejledning om din sag.”

Efterfølgende indbragte klageren en sag for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår bidragssatsen ændret pr. 5. august 2014 til 0,45 pct. p.a. svarende til indklagedes prisliste for lån i belåningsintervallet 0-40 pct.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at indklagede i oktober 2013 justerede sine bidragssatser. På daværende tidspunkt bestod belåningen i ejendommen af: 1. prioritet stor 1.675.000 kr. obligationslån med variabel rente med afdrag, restgæld 1.445.962 kr. og 2. prioritet stor 435.000 kr. Tilpasningslån F10 med afdragsfrihed. Bidragssatsen på 2. prioriteten var herefter 1,85 pct.

Ved låneomlægning i august 2014 blev lånet med 1. prioritet indfriet med et nyt lån fra et andet realkreditinstitut. 2. prioritetslånet blev bibeholdt som 1. prioritetslån, da en indfrielseskurs på 116 gjorde omlægning ufordelagtig.

Indklagede lavede i 2010 en vurdering på 2.750.000 kr. Lånet på 435.000 kr. har nu 1. prioritet, og bidraget for lån, der ligger inden for 40 pct., udgør i henhold til prislisten 0,45 pct. p.a.

Han har bedt indklagede om at tilpasse bidraget i henhold til sin egen prisliste, men indklagede har nægtet dette. Indklagede forlanger indfrielse af minimum 10 pct. af lånet for at justere bidragssatsen. Denne praksis synes ikke at overholde regler om god skik, hvoraf det fremgår, at instituttet grundlæggende skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.

En praksis, hvor bidragssatsen alene kan justeres ved ændret prioritering, hvis det er til fordel for realkreditinstituttet, kan ikke anses for en redelig handlemåde. Han har derfor betalt de seneste to terminsbetalinger under protest.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

- Indklagede fastholder, at indklagede er berettiget til at beregne bidraget i hele lånets løbetid på baggrund af lånets belåningsinterval på udbetalingstidspunktet.

Indklagede ændrer bidragssats ved ændret prioritetsstilling, når bestående lån efter ny prioritering er placeret mere yderligt end før ændring af prioritetsstilling, der således vil medføre en højere bidragssats på lånet. Hvis lånet derimod efter ny prioritetsstilling har lavere belåningsgrad, henviser indklagede til sin ret til at fastholde den oprindelige bidragssats. Denne praksis betyder, at bidragssatsen ved ny prioritering alene ændres, når indklagede med henvisning til prislisten kan forhøje bidragssatsen. Elleres fastholdes satsen, uagtet at samme prisliste indikerer lavere bidragssats.

Denne praksis strider mod regler om god skik, da indklagede dermed ikke grundlæggende handler redeligt og loyalt over for sine kunder.

Yderligere kan påpeges, at grundlaget for forhøjelse af bidraget, der blandt andet sker med henvisning til behovet for forbedring af kapitalgrundlaget, kan anfægtes, når en væsentlig del af forhøjelsen videreføres som provision til det samarbejdende pengeinstitut. En væsentlig del af bidragsforhøjelsen anvendes dermed ikke til at forbedre kapitalgrundlaget, men til provision til pengeinstituttet.

Dette forhold er ikke en del af klagen, men da det påpeges af indklagede i instituttets redegørelse, synes det rimeligt at præcisere de reelle forhold også i den henseende.

- Indklagede påpeger efterfølgende, at indklagede ikke sætter bidraget op på et lån, der får en dårligere prioritetsstilling, ligesom indklagede ikke sætter bidraget ned på et lån, der får en bedre prioritetsstilling.

Hvis en kunde hos indklagede har belånt sin bolig med 80 pct. ved to lån, således at lån 1 ligger i belåningsintervallet fra 0-40 pct. og lån 2 i intervallet fra 40-80 pct., vil bidrag på lån 1 således være laveste kategori. Hvis kunden omlægger lån 2 og nyt lån placeres som 1. prioritet, indikerer indklagedes nævnte praksis således, at begge lån efter låneomlægning vil have bidragssats svarende til belåningsintervallet fra 0-40 pct.

Dette er naturligvis ikke korrekt. Trods placering som 1. prioritet vil indklagede her beregne bidrag ud fra belåning i intervallet 40-80 pct. på omlægningslånet, når bidrag på oprindeligt lån 1 bibeholdes.

Denne praksis betyder, at kunden ved ny belåning i bedste fald vil opleve, at bidragsbetalingen stemmer med indklagedes prisliste, når kunden fastholder sin finansiering ved indklagede. Hvis kunden laver ny finansiering i et andet realkreditinstitut, vil bidragssatsen ikke blive tilpasset den reelle belåning, og kunden vil alene kunne opleve, at bidragsbetaling vil være over niveau i henhold til prislisten.

Praksis er således konkurrenceforvridende, da den straffer kunden, der ved låneomlægning etablerer nyt lån i et andet realkreditinstitut.

Realkreditinstitutter skal overholde regler om god skik. En praksis som denne kan ikke siges at overholde regler om god skik, da den i realiteten alene sikrer realkreditinstituttet et grundlag for at kræve bidragsbetaling over niveau i henhold til prisliste og yderligere hæmmer konkurrencen, da skift af realkreditselskab for en del af boligbelåning i mange situationer vil medføre øget bidragsbetaling.

- Indklagede oplyser, at belåningsintervallet fastholdes ud fra oprindeligt fastlagt belåningsinterval, og at man ved senere låneomlægning må placere ny belåning i forhold til dette, hvor der er plads.

Han har svært ved at genkende denne praksis fra virkeligheden, hvor han har en del års erfaring med realkreditbelåning.

Hvis en boligejer har belånt sin bolig med 2 lån placeret i intervallet 0-30 pct. og 30-60 pct. og ønsker at omlægge 1. prioritetslånet med 10 pct. tillægsbelåning, vil der ud fra det oplyste ikke være plads til at dette placeres som 1. prioritet.

Det må så forstås således, at boligejer må omlægge 1. prioritetslånet og lave et tillægslån i intervallet 60-70 pct., og derefter have 3 lån i sin bolig. Dette medfører ekstra låneomkostninger og ulemper ved 3 lån frem for blot 2 som ønsket.

Det er næppe den virkelighed, indklagede reelt ønsker, så synspunktet synes at være rent teoretisk, men valgt til lejligheden, da det understøtter indklagedes udgangspunkt om, at bidragssatsen på et lån i hele lånets løbetid er baseret på det oprindelige belåningsinterval, så det ikke kan ændres.

Han må derfor fastholde, at denne praksis alene sikrer indklagede mest muligt bidragsindtægt til ulempe for boligejer ved senere ny prioritering.

Denne praksis strider mod regler om god skik, da indklagede dermed ikke grundlæggende handler redeligt og loyalt over for sine kunder.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren pr. 26. august 2010 fik udbetalt et variabelt forrentet lån på 1.675.000 kr. Lånet blev indfriet i 2013.

Klageren optog yderligere pr. 26. august 2010 et variabelt forrentet lån F10 på 435.000 kr. Lånet refinansieres næste gang 31. december 2019. Lånets afdragsfrihed udløber den 30. juni 2020.

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2010. Denne suppleres af indklagedes Långuide.

Af såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden fremgår det, at bidragets størrelse og beregningsmåde fastsættes af indklagede ved lånets udbetaling, og at størrelsen og beregningsmåden kan ændres i lånets løbetid. Långuiden indeholder en angivelse af de forhold, der kan udløse sådanne ændringer.

Indklagede har varslet bidragsstigninger over for klageren. Varslingerne er sket i overensstemmelse med gældende regler, ankenævnspraksis og ovenstående aftalegrundlag mellem klageren og indklagede.

I overensstemmelse med vilkårene er bidraget fastsat af indklagede ved lånets udbetaling på grundlag af lånets belåningsinterval. Efterfølgende beregnes bidraget på baggrund af dette belåningsinterval i hele lånets løbetid.

Det er derfor ikke korrekt, når klageren anfører, at indklagede ændrer bidragssatsen på eksisterende lån, der får en anden prioritetsstilling. Indklagede sætter således ikke bidraget op på et lån, der får en dårligere prioritetsstilling, ligesom indklagede ikke sætter bidraget ned på et lån, der får en bedre prioritetsstilling.

I klagerens eksempel forudsætter klageren, at et lån i belåningsintervallet 40-80 pct. ved omlægning kan placeres i belåningsintervallet 0-40 pct. som 1. prioritet. Denne forudsætning er ikke korrekt. Det omlagte lån kan ikke placeres i belåningsintervallet 0-40 pct., hvis der allerede er et lån placeret i dette interval. I så fald vil det omlagte lån blive placeret i det bedst mulige belåningsinterval. Efterfølgende beregnes bidraget på baggrund af dette belåningsinterval i hele lånets løbetid.

Det har ingen betydning om nyt lån ydes af indklagede eller af andet realkreditinstitut. Nyt lån kan uanset realkreditinstitut alene placeres, hvor der er en ledig plads i prioritetsrækken.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at indklagede er berettiget til at beregne bidraget i hele lånets løbetid på baggrund af lånets belåningsinterval på låneudbetalingstidspunktet,

at indklagede ikke er forpligtet til at genberegne bidraget på lånet på oprindelig 435.000 kr., og

at indklagede er berettiget til at hæve bidragssatsen som varslet over for klageren.






OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Reglerne om god skik for finansielle virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 729 af 12. maj 2015, indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”Kapitel 2

Generelle bestemmelser om god skik

§ 3. En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.

§ 6. En finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt af de finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen. Er der i forbindelse med aftalens indgåelse ydet individuel rådgivning, skal væsentlige forudsætninger for rådgivningen nedfældes i aftalen eller fremgå af bilag til aftalen i enten papirformat eller på andet varigt medium.

Stk. 2. Vilkår, der indgår i aftalen, kan fremgå ved en henvisning til separate dokumenter, herunder den finansielle virksomheds almindelige forretningsbetingelser.

Stk. 3. Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen og skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Stk. 4. I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående varsel, der ikke må være kortere end en måned, og som indeholder en begrundelse for ændringen. For boliglån kan ændringer i gebyrer, bidrag eller andet vederlag, uanset 1. pkt. ikke finde sted uden et varsel på tre måneder eller mere. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på. Ved ændringer i bidrag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag, skal varslingen ske til kunden ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt kunden har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen samt under hvilke betingelser, kunden kan opsige aftalen. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse for varsling af ændringer i skades- og livsforsikringsprodukter.”


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet bemærker indledningsvis, at tvisten i denne sag ikke synes at omfatte spørgsmålet om indklagedes hjemmel til at foretage til bidragsforhøjelser, men derimod hvorvidt indklagede er forpligtet til at foretage en ændring af bidragsindplaceringen af klagerens lån, efter at lånet i forbindelse med klagerens institutskifte har fået en ændret prioritetsstilling.

Aftalegrundlaget, særligt indklagedes Långuide, beskriver principperne for lånets bidragsindplacering, idet det deraf fremgår, at bidragsindplaceringen foretages på baggrund af værdier og lånegrænser på tidspunktet for lånets etablering. Bemærkningen i Långuiden om låneomlægning må antages alene at relatere sig til lån, der bliver omlagt i samme institut, dvs. hos indklagede (i praksis benævnes en låneomlægning til et andet institut ”institutskifte”, hvor der efter realkreditlovgivningen gælder lidt snævrere regler).

Nævnet finder, at der ikke i aftalegrundlaget er belæg for at pålægge indklagede en pligt til at revidere bidragsindplaceringen, hverken i opad- eller nedadgående retning.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen