Spørgsmål om opsigelse af realkreditlån skete i henhold til aftale, opgørelse af tab.
| Sagsnummer: | 62/2003 |
| Dato: | 08-07-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om opsigelse af realkreditlån skete i henhold til aftale, opgørelse af tab. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes opsigelse af klagerens 7 % realkreditlån, hvor klagerne gør gældende, at opsigelsen ikke skete i henhold til aftale.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
Ultimo januar 2002 opsagde indklagedes Hedehusene afdeling, hvor klagerne er kunder, klagernes 7 % obligationslån til indfrielse pr. 1. april 2002. Lånets obligationsrestgæld var pr. 1. april 2002 1.122.196,13 kr. Restløbetiden var 29 år og 3 måneder.
Indklagede har anført, at opsigelsen af lånet skete den 31. januar 2002 i afdelingen, hvor M henvendte sig med henblik på at drøfte konvertering af lånet til et rentetilpasningslån. Da sidste frist for opsigelse til indfrielse pr. 1. april 2002 var samme dag, blev det aftalt at opsige lånet straks med henblik på at reducere differencerenter. Klagerne, der har anført, at mødet i afdelingen fandt sted 25. januar 2002, bestrider, at M gav tilladelse til lånets opsigelse.
Indklagede har anført, at man den 7. februar 2002 fremsendte 3 lånetilbud på 3 forskellige rentetilpasningslån. Fremsendelsen skete i henhold til aftale med M på mødet hos indklagede.
Primo april 2002 blev klagerne bekendt med, at deres hidtidige realkreditlån var indfriet pr. 1. april 2002. Ved indklagedes henvendelse til klagerne om finansieringen af indfrielsen gav klagerne udtryk for, at de ønskede at bibeholde 7 % lånet. Indklagede har anført, at som følge af, at kursen på 7 % 30-årige obligationer var over kurs 100, kunne der ikke udstedes nyt lånetilbud på 7 % lån.
Indklagede har anført, at på et møde den 5. april 2002 blev det aftalt med klagerne at hjemtage et 6 % obligationslån.
Den 22. april 2002 udbetalte Realkredit Danmark et 6 % 30-årigt obligationslån med en hovedstol på 1.184.000 kr. på grundlag af kurs 95,371.
Indklagede har anført, at finansieringen af indfrielsen af det gamle realkreditlån skete ved træk på en omprioriteringskonto, hvis rente blev fastsat til 7 %. Ved hjemtagelsen af det nye realkreditlån afholdt indklagede omkostningerne til tinglysning, ligesom omprioriteringen skete uden opkrævning af ekspeditionsgebyr hos klagerne.
Parternes påstande.
Klagerne har den 10. februar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale deres kurstab på ca. 62.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at man ved henvendelsen i januar 2002 drøftede muligheden af at omlægge det eksisterende 7 % lån til 600.000 kr. med fast rente og 522.000 kr. til et rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning.
De modtog efterfølgende materiale vedrørende forskellige typer rentetilpasningslån, som de skulle tage stilling til, hvis de ville omlægge lånet.
Ved indklagedes henvendelse til dem primo april 2002 tog de straks kontakt til indklagedes medarbejder og oplyste, at der måtte foreligge en fejl, da ingen af dem havde underskrevet nogen opsigelse af lånet.
Ved det efterfølgende møde blev de nødt til at optage 6 % lånet med kurstab på ca. 62.000 kr. til følge.
Indklagede har anført, at M den 31. januar 2002 mundtligt indgik aftale med indklagede om, at 7 % obligationslånet skulle opsiges. Man måtte gå ud fra, at M havde fuldmagt hertil fra H.
Det nye låns obligationsgæld var 61.803,87 kr. højere end restgælden på det indfriede lån. Restgælden er imidlertid kun relevant, hvis lånet indfries eller omlægges. Hvorvidt omlægningen medfører et tab for klagerne, kan ikke påvises, før klagerne rent faktisk konverterer lånet igen eller indfrier det kontant i forbindelse med f.eks. et salg af ejendommen.
Klagernes månedlige nettoydelse har siden maj 2002 været 290 kr. lavere, end hvis de havde bibeholdt 7 % lånet. Sammenlignes ydelsesbetalingerne på de to lån for 2002, har klagerne betalt godt 9.837 kr. mindre i bruttoydelse end ved bibeholdelse af det gamle lån.
Hvis klagerne havde beholdt 7 % lånet i samtlige 30 år, ville de samlede bruttoydelser fra april 2002 til udløb udgøre brutto 107.289 kr. mere end ved 6 % lånet. Det skyldes dels den lavere rentesats, og dels at klagerne betaler et lavere administrationsbidrag på det nye lån. Bidragssatsen på det nye lån er 0,36307 % mod 0,41087 % på det gamle lån.
Klagerne har ikke påvist, at de har lidt tab som følge af, at indklagede opsagde 7 % obligationslånet uden skriftligt samtykke.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Mod klagernes benægtelse findes det ikke godtgjort, at M ved mødet ultimo januar 2002 indgik aftale med indklagede om, at indklagede kunne opsige det eksisterende 7 % obligationslån til indfrielse pr. 1. april 2002. Det lægges til grund, at indklagede ikke havde mulighed for at formidle et nyt 7 % obligationslån, og indklagede må herefter anses for erstatningspligtig over for klagerne vedrørende det tab, som klagerne påføres ved den uberettigede opsigelse.
I forbindelse med optagelsen af lånet i Realkredit Danmark på 1.184.000 kr. blev klagernes obligationsgæld forøget med 61.803,87 kr. i sammenligning med restgælden på det indfriede lån, hvorimod klagernes ydelse på det nye lån blev formindsket.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft og Jørn Ravn - udtaler herefter:
Klagerne må uanset det af indklagede anførte anses for at have lidt et tab, idet deres risiko for kontantværdien af gælden på deres realkreditlån er blevet forøget. Indklagede skal derfor betale en erstatning til klagerne, der på grundlag af på den ene side kursværdien af forøgelsen af obligationsgælden på 61.803,87 kr. og på den anden side nutidsværdien af klagernes besparelse ved den mindre ydelse, som klagerne vil opnå ved afviklingen af det eksisterende 6 % lån, skønsmæssigt fastsættes til 20.000 kr.
2 medlemmer - Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler herefter:
Vi lægger som en typeforudsætning til grund, at klagerne, der ikke oplyste indklagede om, at de stod over for at sælge deres ejendom, med den drøftede omprioritering ønskede at opnå lavere terminsudgifter. Dette har klagerne opnået ved den gennemførte konvertering, og vi finder derfor ikke grundlag for at tilkende dem noget beløb.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale klagerne 20.000 kr. med rente efter renteloven fra den 10. februar 2003.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.