Afgørelse

Overskridelse af 20%-reglen i bank- og sparekasselovens § 42 b.

Sagsnummer:	275 /1999
Dato:	16-12-1999
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Villy Dyhr, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Kapitalpensionskonti - placering
Ledetekst:	Overskridelse af 20%-reglen i bank- og sparekasselovens § 42 b.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren som følge af, at klagerens afdøde ægtefælles kapitalpensionsdepots aktiebeholdning var i strid med bank- og sparekasselovens § 42b, stk. 5, idet værdipapirer udstedt af en enkel emittent overstege 20% af ordningens værdi.

Sagens omstændigheder.

Den 5. april 1999 døde klagerens ægtefælle A. Den 26. maj 1999 fik klageren udleveret boet til uskiftet bo.

A havde hos indklagede en kapitalpensionsordning med tilhørende værdipapirdepot.

Indklagede har oplyst, at A ikke ønskede at modtage rådgivning i forbindelse med placering af ordningens midler. Aktiehandler foregik ved, at A kontaktede indklagede telefonisk og afgav konkrete ordrer. I maj 1997 købte A 1.000 stk. aktier i selskabet Neurosearch til kurs 390; A's pensionsordning bestod herefter af aktier udstedt af en emittent. Man gjorde A opmærksom på, at forholdet var i strid med 20%-grænsen i den daværende bank- og sparekasselovens § 42 b. A bemærkede hertil, at han ikke fandt, at indklagede eller det offentlige skulle blande sig i hans investeringer.

Ved handler gennemført den 4. og 6. juni 1997 blev A's beholdning af Neurosearch aktier reduceret, således at aktierne udgjorde omkring 20% af ordningen; den 18. september 1997 blev de resterende aktier solgt.

Indklagede har yderligere oplyst, at A den 7. april 1998 købte 700 stk. Neurosearch aktier til kurs 580. Ordningens værdi var pr. den 7. april 1998 ca. 617.000 kr.

Indklagede har om kursudviklingen på Neurosearch oplyst, at denne var negativ efter købet den 2. april 1998. Ultimo 1998 var kursen 423. Den 31. marts 1999, hvor aktien senest blev noteret forud for A's død, var kursen 181.

Ved skrivelse af 11. maj 1999 rejste klageren gennem sin advokat krav om, at indklagede skulle betale erstatning som følge af tilsidesættelsen af 20%-reglen.

Den 3. august 1999 afhændede klageren beholdningen af Neurosearch aktier til kurs 160.

Parternes påstande.

Klageren har den 1. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 204.960 kr. til A's kapitalpensionsordning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at A's køb af 700 aktier i Neurosearch var i strid med den dagældende bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 42 b, nu § 10 stk. 5 i bekendtgørelse nr. 657 af 4. september 1998.

Formålet med 20%-grænsen er at forhindre pensionsopspareren i at foretage risikofyldte eller spekulative dispositioner med hele sin pensionsformue.

Indklagede har en straffesanktioneret handlepligt til at påse, at reglen overholdes. Der kan derfor sluttes direkte fra strafansvaret til et civilretsligt ansvar for konsekvenserne af dispositionen.

Af Ankenævnets afgørelse i sag 297/1997 fremgår, at pengeinstituttet har en pligt til at nedbringe antallet af aktier i et tilfælde, hvor beholdningen er i strid med 20%-grænsen. Indklagede har i nærværende sag tilsidesat denne handlepligt.

Det kan ikke nu bekræftes eller afkræftes, om A var bekendt med 20%-grænsen. A's eventuelle kendskab til 20%-grænsen er imidlertid uden betydning for bedømmelsen af indklagedes erstatningsansvar som følge af, at indklagede burde have forhindret disposition ud over 20%-grænsen. Indklagede vidste eller burde vide, at købet var i strid med bestemmelsen, og burde have forhindret investeringen.

Der foreligger årsagssammenhæng mellem størrelsen af tabet og placeringen i strid med 20%-grænsen, idet der var tale om en risikofyldt og spekulativ aktie.

På investeringstidspunktet kunne A højst have købt 212 aktier. Tabet udgør derfor tabet på de resterende 488 aktier svarende til købskursen på 580 med fradrag af salgskursen 160, hvorved påstanden på 204.960 kr. fremkommer.

Det bestrides, at kursen på 181 ved A's død skal lægges til grund. Først efter udlevering af boet efter A den 26. maj 1999 kunne hun have handlet.

Ved afgørelsen af sagen bør der ikke tages hensyn til eventuel egen skyld hos A ud fra et tabsbegrænsningssynspunkt, idet A fra efteråret 1998 som følge af sygdom var ude af stand til at tage stilling til køb og salg af aktier.

Det er også uden betydning, hvorledes KFX-aktieindekset udviklede sig i perioden efter den 2. april 1998, idet hendes påstand er baseret på princippet om negativ kontraktsinteresse, hvorfor boet skal stilles, som om 488 aktier ikke blevet købt.

Indklagede har anført, at man under strafferetligt ansvar er forpligtet til at påse, at 20%-grænsen overholdes. Den enkelte pensionsopsparer kan således ikke pålægges strafansvar.

Pensionsopsparernes ansvar reguleres af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, således at der kan indtræde afgiftspligt for den samlede ordning ved tilsidesættelse af 20%-grænsen. Heraf følger, at pensionsopspareren har en pligt til at påse overholdelsen.

Indklagede havde i maj/juni 1997 gjort A bekendt med reglen, og at 20%-grænsen var overskredet.

A traf på egen hånd beslutning om køb af aktierne, hvorfor klageren som A's arving må bære risikoen for tabet ved kursfaldet.

At indklagedes pligt til at påse overholdelsen af 20%-grænsen er strafferetligt sanktioneret medfører ikke, at indklagede automatisk pålægges et ansvar for tab, der følger af aktiehandler foretaget i strid med bestemmelsen.

Indklagede havde ikke en positiv viden om, at 20%-grænsen var overskredet. Man blev først ved henvendelsen den 11. maj 1999 opmærksom på overskridelsen.

Det bestrides, at det opståede tab er en følge af en investering foretaget i strid med placeringsreglen. Tabet er derimod opstået som følge af køb af aktier, som siden hen er faldet i kurs. Der er således ikke årsagssammenhæng mellem overtrædelse af placeringsreglen og tabet.

A, respektive klageren, havde pligt til at begrænse tabet, hvilket kunne være sket ved salg af aktierne på et tidligere tidspunkt.

Med hensyn til opgørelsen af tabet bør kursen på dødsdagen, kurs 181, lægges til grund. Der bør endvidere tages hensyn til, hvad der ville være sket med de midler, der ikke var blevet investeret i Neurosearch. Henset til at der i perioden efter investeringen skete et generelt kursfald på aktiemarkedet, bør der ved erstatningskravets opgørelse ske fradrag under hensyn hertil. KFX-aktieindekset faldt i perioden fra 2. april 1998 til 31. marts 1999 19,45%.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Formålet med bestemmelsen i bank- og sparekasselovens dagældende § 42 b, der nu er ophævet og afløst af § 10, stk. 5, i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 657 af 4. september 1998, er at beskytte pensionsopspareren mod at miste hele sin pensionsordning i tilfælde af en enkelt værdipapirudsteders konkurs. Det er således tilsigtet at forhindre pensionsopspareren i at foretage risikofyldte/spekulative dispositioner ved "at sætte alt på et bræt".

Det pengeinstitut, hvor pensionsopspareren har etableret sin pensionsordning, har således en strafsanktioneret pligt til at påse, at en fondsordre afgivet af en pensionsopsparer om køb af aktier ikke medfører, at den pågældende ordning vil komme i strid med det i bestemmelsen anførte loft på 20%.

Det må konstateres, at indklagede ved sin administration af det omhandlede depot ikke har opfyldt sine pligter i henhold til bestemmelsen.

At bestemmelsen er strafsanktioneret, kan ikke som anført af klageren bevirke, at enhver tilsidesættelse udløser erstatningspligt for det kontoførende pengeinstitut, idet spørgsmålet herom afhænger af, om de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt. Ved afgørelsen heraf indgår tillige en bedømmelse af den adfærd, som pensionsopspareren (skadelidte) har udvist.

Klagerens ægtefælle havde ikke indgået nogen aftale med indklagede om, at indklagede skulle foretage investering på hans vegne, men gav selv konkret anvisning på hver enkelt transanktion.

Under disse omstændigheder kan hverken indklagedes efterkommelse af anvisning om køb af de nævnte Neurosearch-aktier eller det forhold, at indklagede - hvad man havde været berettiget til - undlod at tvangsrealisere den del af aktieposten, som pr. anskaffelsestidspunktet oversteg 20% af depotets værdi, begrunde et erstatningsansvar for indklagede i anledning af, at kursen på Neurosearch-aktien faldt efter købet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.