Afgørelse

Spørgsmål om kaution for gæld stiftet af klagernes søn bortfaldt på grund af bristede forudsætninger

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører, om klagernes kaution for deres søns gæld til Morsø Bank (nu: Fjordbank Mors af 2011) skal nedsættes på baggrund af, at forhøjelsen af sønnens kredit ikke som klagerne havde forudsat, førte til en nedbringelse af sønnens gæld til øvrige kreditorer.

Sagens omstændigheder

Klagernes søn, S, blev kunde i Morsø Bank (nu Fjordbank Mors af 2011) i 2008.

Den 19. marts 2008 optog S et lån i banken på 175.000 kr. Klagerne, M og H, kautionerede som selvskyldnerkautionister for lånet.

Ifølge aftalen bekræftede klagerne som kautionister følgende:

"… at Morsø Bank har gennemgået betingelser for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er herunder gjort bekendt med, at Morsø Bank kan kræve, at jeg straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som Morsø Bank kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden."

Den 31. marts 2008 underskrev klagerne kautionserklæring og bekræftede herved bl.a. at have modtaget og fået gennemgået en pjece om kaution.

I slutningen af 2008 købte S et hus, som efter det oplyste blev finansieret via realkreditlån samt lån i pengeinstituttet P.

I sommeren 2009 gik S i gang med at ombygge huset. Morsø Bank etablerede i den forbindelse en udlægskredit og påbegyndte hjemtagelsen af et realkreditlån på 1.340.000 kr. til indfrielse af det eksisterende realkreditlån.

S arbejdede ofte i Grønland og gav derfor den 9. oktober 2009 M fuldmagt til over for banken at disponere på vegne af ham.

Den 23. december 2009 bad banken S om oplysninger om de eventuelle øvrige lån han havde etableret, idet banken kun var bekendt med et realkreditinstitutlån på 968.000 kr. Banken tog kontakt til P og fik oplyst, at S derudover havde et lån med en restgæld på 321.457 kr.

M deltog sammen med S og S’ revisor i et møde i banken den 18. februar 2010. På mødet gennemgik banken et budget for S, som var udarbejdet af banken. I budgettet havde banken medregnet S’ indtægt ved arbejde i Grønland.

Den 23. februar 2010 sendte banken et nyt budget til S. Det fremgik heraf, at S efter omlægning og forhøjelse af lån ville have et månedligt rådighedsbeløb på 11.352 kr. Følgende gældsposter var medtaget i budgettet:

-Nyt realkreditlån med en restgæld på 1.340.000 kr.

-Bolig lån med en restgæld på 335.000 kr.

-Nyt "kreditor/kautionslån" på 445.000 kr.

Den 25. februar 2010 sendte S’ revisor en mail til banken, hvor han oplyste, at han havde holdt møde med S og klagerne og gennemgået S’ likviditet. I mailen nævnte revisor følgende gældsposter, som banken skulle tage højde for ved udarbejdelsen af de nye lånedokumenter:

-75.000 kr. til dækning af håndværkere

-16.000 kr., som var udlagt af klagerne til dækning af S’ terminsydelse

-20.000 kr. til revisoren

-5 – 10.000 kr. til en advokat.

Banken har oplyst, at den ikke ønskede at finansiere S’ gæld til sine forældre og til sin revisor, hvorfor "kreditor/kautionslånet" kun skulle være 85.000 kr. højere end angivet i budgettet af 23. februar 2010, det vil sige på 530.000 kr. i stedet for 445.000 kr.

Den 2. marts 2010 skrev banken således til S:

"I nedennævnte er indarbejdet yderligere forhøjelse af forbrugs-og kautionslån til dækning af gældsposter i h.t. mail af 25022010 fra [revisor]. Denne forhøjelse vil alene være mulig, såfremt kaution forhøjes tilsvarende j.f. nedenstående.

Hjemtages kr. 1.340.000. XR1 lån i Totalkredit med provenu på ca. Kr. 350.000,- efter indfrielse af [realkreditinstitut].
Oprettes nyt MB boliglån kr. 335.000,-
Oprettes nyt Forbrugs- og kautionslån kr. 530.000,-

Provenu af ovenstående anvendes til indfrielse af eksisterende engagement (lån og overtræk) i Morsø Bank samt eksisterende kr. 321.000,- lån i [P]. Endvidere betales fakturaer jf. ovennævnte mail fra [revisor], dog først når det dokumenteres, at betaling er til fuld og endelig indfrielse af alle "løse" kreditorer.

Sikkerheder:
…
Kaution af forældre for nuværende lån ca. kr. 145.000,- forhøjes til kr. 250.000,- Kautionen vil være gældende for førnævnte Forbrugs- og kautionslån og indtil dette er fuldt indfriet.

Vilkår på lån i øvrigt i h.t. den af undertegnede den 23. feb. 2010 udarbejdede vejledende budgetberegning – gennemgået under mødet her på kontoret.

Jeg imødeser jeres tilkendegivelse af, hvorvidt I er enige i denne løsningsmodel. ….."

Ved gældsbrev af 19. marts 2010 blev S’ lån til banken forhøjet med 388.138 kr. til 530.000 kr. Klagerne underskrev gældsbrevet som kautionister. I henhold til kau-tionserklæring af samme dato var kautionen begrænset til 250.000 kr. Det fremgår af erklæringen bl.a., at klagerne havde modtaget kopi af gældsbrev, låntagers seneste årsopgørelse, seneste tre lønsedler og pjece om kaution.

Den 24. marts 2010 blev låneprovenu på henholdsvis 326.800 kr. og 379.375 kr. indsat på S’ konto, der herefter havde en saldo på ca. 400.000 kr. Dagen efter blev 73.000 kr. og 290.000 kr. overført fra kontoen til inddækning af negative saldi på klagerens øvrige konti. Den 29. marts 2010 blev provenuet på 1.334.900 kr. fra det nye realkreditlån indsat på kontoen. De følgende dage blev 980.447 kr. anvendt til indfrielse af det eksisterende realkreditlån og 327.427 kr. blev anvendt til indfrielse af klagerens gæld i P. Den 3. maj 2010 blev der tilbageført ca. 5.000 kr. til kontoen med teksten "for meget indfrielse".

Ved brev af 16. september 2010 til banken anførte klagerne, at de ikke var blevet informeret om S’ gæld.

Den 4. oktober 2010 afviste banken klagernes indsigelse. Samme dag rykkede banken S for betaling af ydelse på lånet på 18.100 kr. og gjorde kautionen gældende over for M og H.

Parternes påstande

Den 16. februar 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fjordbank Mors skal begrænse deres kautionsforpligtelse over for banken til 145.000 kr.

Fjordbank Mors har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken ved en fejl ikke opdagede, at S havde en gæld på 321.000 kr. til en anden bank, som havde pant i huset.

Fejlen betød, at banken smækkede kassen i, så de sidste kreditorer fra ombygningsprojektet ikke kunne betales alligevel.

S forhandlede med banken og nåede frem til, at hvis de kautionerede for 250.000 kr., så kunne der lægges en plan for afviklingen af kreditorerne, således at S kunne blive boende i huset.

Der blev lavet en fornuftig aftale med kreditorerne, som gik med til, at de kun fik betalt ca. ½ af deres tilgodehavende.

Det var en forudsætning for klagernes kaution, at S’ kreditfaciliteter blev forøget i et sådant omfang, at udestående forpligtelser i forbindelse med ombygningen af ejendommen m.v. kunne indfries. Det blev bl.a. præciseret i en mail af 25. februar 2010 fra S’ revisor. Deres kaution var baseret på bankens tilkendegivelse af 2. marts 2010.

Forhøjelsen af forbrugslånet på 379.375 kr. blev krediteret S’ konto, men banken brugte de 363.000 kr. til at indfri S’ eksisterende overtræk. Der var således ikke penge til at betale kreditorerne, hvilket var en klar forudsætning for kautionen.

I alle tilfælde har banken ikke oplyst dem om, at forhøjelsen af kautionen ikke ville medføre, at der ville blive mulighed for at inddække udestående krav vedrørende S’ ombygning af sit hus.

Fjordbank Mors har anført, at den i forbindelse med forhøjelse af kautionsbeløbet undersøgte klagernes økonomi og formueforhold. Kautionen står ikke i misforhold til deres økonomi.

Klagerne havde til enhver tid mulighed for at afslå at kautionere yderligere for S og kunne have undladt at underskrive det nye kautionsdokument. De har selv truffet beslutning om at kautionere yderligere for deres søn.

Klagerne har ikke kautioneret på det forkerte grundlag. De var fuldt ud informeret om forudsætningerne for kautionen. M havde fået fuldmagt fra S og havde derfor adgang til at se alle hans konti. M har bl.a. indleveret regninger vedrørende S’ ombygning til betaling i banken, når S arbejdede i Grønland. Kautionisterne har dermed haft alle muligheder for at følge udviklingen på debitors konti.

Låneprovenuet blev stillet til rådighed for S efter aftale med hans revisor, men beløbet er åbenbart anvendt til andre formål.

Det har ikke været nogen forudsætning for den udvidede kautionsforpligtelse, at der blev deponeret et beløb til betaling af bestemte kreditorer.

Den væsentligste årsag til ændringen af S’ økonomi er, at han i sommeren 2010 valgte at flytte til Danmark med indtægtsnedgang til følge.

Klagerne havde inden underskrift på kautionsdokumenterne fuld indsigt i grundlaget for kautionen. Hvad der herefter måtte indtræffe af hændelser, der påvirkede S’ økonomi, var banken ikke herre over.

Ankenævnets bemærkninger

På baggrund af drøftelser mellem Morsø Bank, klagernes søn, S, dennes revisor samt klagerne, blev der i marts 2010 foretaget en omlægning af S’ bank- og realkreditgæld. I den forbindelse blev klagernes kautionsforpligtelse forhøjet til 250.000 kr.

Ankenævnet bemærker, at den omstændighed, at kautionen hovedsagelig blev påtaget for gammel gæld, ikke i sig selv kan føre til, at forpligtelsen er ugyldig. Udtalelsen i Forbrugerrådets og Finansrådets fælles holdning af 14. september 2001 til regler for privat kaution om, at "Parterne er enige om, at der ikke bør stilles kaution for gammel gæld", har alene karakter af en henstilling og kan ikke i sig selv føre til ugyldighed.

På baggrund af S’ revisors mail af 25. februar 2010 og bankens svar af 2. marts 2010 finder Ankenævnet det godtgjort, at det var en forudsætning for, at klagerne påtog sig en øget kautionsforpligtigelse, at der ved omlægningen og forhøjelsen af S’ kreditter, blev frigjort et provenu på ca. 85.000 kr. til betaling af de kreditorer, der havde penge til gode som følge af ombygningen af S’ hus. Denne forudsætning blev accepteret af banken, der dog krævede dokumentation for, at betalingen er til fuld og endelig indfrielse af alle "løse" kreditorer.

Det fremgår af sagens bilag, at der den 24. marts 2010 indgik låneprovenu i alt 706.175 kr. på S’ konto, hvorved der blev inddækket et overtræk på 306.149 kr. Dagen efter blev der anvendt 363.000 kr. til inddækning af overtræk på S’ øvrige konti i banken. Den 29. marts 2010 indgik låneprovenuet fra realkreditlånet på 1.334.990 kr. og de følgende dage blev 1.307.919 kr. anvendt til indfrielse af det eksisterende realkreditlån samt kreditten i P. Senere blev der tilbageført ca. 5.000 kr. til kontoen.

Banken har herved disponeret over låneprovenuet på en sådan måde, at der ikke var midler til rådighed for betaling som forudsat af leverandører m.v.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at klagernes accept af forhøjelse af kautionen er bortfaldet for så vidt angår 85.000 kr. Klagernes kautionsforpligtelse nedsættes herved til 165.000 kr.

Ankenævnets afgørelse

Fjordbank Mors skal anerkende, at klagernes kautionsforpligtelse nedsættes til 165.000 kr.

Klagerne får klagegebyret tilbage.