Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Hæftelse for selvrisiko.

Sagsnummer: 286 /2004
Dato: 09-12-2004
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Inge Frølich, Ole Simonsen, Morten Westergaard
Klageemne: Betalingstjenester - selvrisiko 1.200 kr./1.100 kr.
Ledetekst: Hæftelse for selvrisiko.
Indklagede: SkandiaBanken
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens hæftelse for selvrisikoen på 1.200 kr., jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med et restaurantbesøg den 1. oktober 2004 konstaterede klageren, at han var blevet frastjålet sin pung, hvori han opbevarede sit dankort og Visa/Dankort.

Klageren spærrede kortene ved telefonisk henvendelse til PBS og anmeldte tyveriet til politiet.

Før spærringen blev dankortet misbrugt ved en hævning på 2.000 kr. i en pengeautomat tilknyttet et pengeinstitut i nærheden af restauranten.

Indklagede, der er kontoførende for klageren, meddelte, at der ved hævningen var blevet anvendt korrekt pinkode, og at klageren derfor selv hæftede for 1.200 kr. af misbruget. Klageren gjorde indsigelse imod selvrisikoen og rejste tvivl om sikkerheden ved dankortet.

Indklagede har fremlagt kopi af automatens journalrulle, hvoraf transaktionen fremgår, og indklagedes bogføring af transaktionen.

Parternes påstande.

Den 14. oktober 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet om betaling af selvrisikoen på 1.200 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke bør hæfte for selvrisikoen, idet han ikke har handlet groft uansvarligt hverken med hensyn til opbevaring af kortet eller pinkoden.

Som anbefalet af indklagede har han kun haft koderne til kortene på en såkaldt pinkodehusker, der var korrekt udfyldt og blev opbevaret i pungen.

Den 1. oktober 2004 havde han kun anvendt Visa/Dankortet, der var nyere og med chip. Dankortet, der var ældre og med magnetstribe, havde han sidst anvendt i juli 2004. Det er derfor kun pinkoden til Visa/Dankortet, der kan være blevet afluret. Alligevel var det dankortet og ikke VISA-kortet, der blev misbrugt. Det må derfor antages, at sikkerheden ved de "gamle" dankort uden chip ikke er god nok.

Alene det forhold, at tyven uden kendskab til pinkoden har kunnet hæve på dankortet er grundlag for en berettiget formodning om, at sikkerheden ikke er i orden.

Indklagede har anført, at dankortet blev misbrugt ved hævning med den til dankortet hørende pinkode. Klageren hæfter derfor for 1.200 kr. af tabet som følge af misbruget, jf. lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2.

Der er ingen grund til at tro, at der skulle være problemer med sikkerheden i forbindelse med hævning ved brug af pinkode ved betalingskort med magnetstribe. Grunden til, at sikkerheden ved chipkort er bedre end ved kort med magnetstribe, er muligheden for kopiering af magnetstriben. Den bedre sikkerhed ved chipkort er således ikke knyttet til hævning ved brug af pinkode.

I den aktuelle sag har det ikke været muligt at finde ud af, hvordan tyven har fået oplysning om pinkoden til klagerens dankort.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at betalingsmidler, der er omfattet af lov om visse betalingsmidler, er sikre og velfungerende, jf. lovens § 4. På denne baggrund og efter det af indklagede oplyste finder Ankenævnet det godtgjort, at pinkoden til klagerens dankort blev anvendt i forbindelse med misbruget den 1. oktober 2004. Det følger herefter af § 11, stk. 2, i lov om visse betalingsmidler, at klageren hæfter for 1.200 kr. af tabet som følge af misbruget.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.