Krav om erstatning i forbindelse med investering i garantiobligationer.
| Sagsnummer: | 294 /2007 |
| Dato: | 09-07-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Nielse Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med investering i garantiobligationer. |
| Indklagede: | Forstædernes Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med hendes investering i garantiobligationer via Forstædernes Bank.
Sagens omstændigheder.
Den 10. juni 2004 blev klagerens engagement med Alm. Brand Bank overført til Forstædernes Bank. Klageren havde endvidere et engagement i henholdsvis Nordea Bank og Nykredit Bank.
Via Forstædernes Bank tegnede klageren for 300.000 kr. garantiobligationer Dexia Holger Danske (I) med udløb i 2012 (2004/2012) udstedt af Dexia Banque Internationale á Luxembourg S.A. Tegningsperioden løb fra den 26. maj til den 18. juni 2004. Af bankens brochure om Holger Danske obligationer fremgik bl.a.:
"… Prisen for obligationerne er kurs 100, og du er garanteret, at du får kurs 100 igen, når obligationen indfries. Desuden er du garanteret en kuponrente på 6,10 %* det første år og derefter en minimumsrente på 0,25 % årligt indtil obligationens udløb. Men forventningen er naturligvis at kuponrenten vil ligge langt højere i de følgende år, nemlig omkring 4 - 6 % p.a. - og det helt uden risiko for kurstab.
Løbetiden på den garanterede obligation er op til 8 år, men hvis markedsudviklingen betinger det, kan udbyder/garantistiller indfri obligationen til kurs 100 efter den sidste renteudbetaling i år 2 og herefter hvert kvartal. Indtil da vil du til gengæld med stor sandsynlighed have opnået en rente pænt over markedsniveau.
* 1. års garanterede rente fastsættes endeligt den 22-6-2004. Emissionen gennemføres ikke hvis der ikke kan garanteres en minimumsrente på 5 % det første år. Pr. 10/5-2004 var 1. års garanterede rente ca. 6,10 %.
…
Holger Danske obligationen er meget følsom over for ændringer i renten. Investor har mulighed for at sælge obligationerne tilbage før tid, såfremt dette ønskes. Udsteder garanterer dog ikke, at kursen i obligationens løbetid følger udviklingen i det underliggende aktiv, og ved salg før udløb kan kursen derfor godt falde til under kurs 100,00."
Den 6. september 2004 tegnede klageren for yderligere 300.000 kr. garantiobligationer i Dexia Holger Danske II 2004/2012.
Banken har oplyst, at kuponrenten for Holger Danske obligationer det første år var garanteret til 8,50 % p.a.
Pr. den 30. december 2004 havde klageren hos Forstædernes Bank en værdipapirbeholdning med en kursværdi på i alt 2.331.840 kr., hvoraf værdien af garantiobligationerne udgjorde 606.000 kr. De øvrige papirer var skibskreditobligationer, realkreditobligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser.
I januar 2005 tegnede klageren for 400.000 kr. garantiobligationer i Dexia Dannevirke (I) 2005/2016 udstedt af Dexia Hypothekenbank Berlin AG. Tegningsperioden løb fra 15. december 2004 til den 14. januar 2005. Af bankens brochure om Dannevirke obligationer fremgik bl.a.:
"Dannevirke obligationen løber i 11 år. Købspris er kurs 100, og den samme kurs er garanteret ved indfrielse, uanset om det finder sted ved udløb eller indfrielse før. Renten for de første 11. måneder bliver låst på markedsvilkår senest den 18. januar 2005. De efterfølgende års rente fastsættes halvårligt som 3 gange rentespændet mellem den 20-årige og 2-årige CMS-rente, omregnet til en halvårlig nominel rente. Kuponen bliver udbetalt hvert halve år.
… Dexia Hyporthekenbank Berlin AG (Udsteder) kan vælge at indfri obligationen til kurs 100 efter 11 måneder og derefter ved hver rentetermin. Som investor kan du når som helst afhænde obligationen til den aktuelle kurs på Fondsbørsen. …
…
Dannevirke obligationen står lige nu til at blive tegnet med en rente på 8,5 % p.a.* de første 11 måneder. Den endelige rente bliver fastsat på markedsvilkår, dog senest den 18. januar 2005. Det kan øge dine chancer for en højere startrente. De efterfølgende år, frem til obligationen udløber, vil renten variere, men selv med meget forsigtige forventninger anslår vi, at renten vil ligge på mellem 4,5 og 7,5 % årligt.
*) Den endelige rente fastsættes på markedsvilkår senest 18. januar 2005"
Banken har oplyst, at kuponrenten for Dannevirke obligationer det første år var garanteret til 9,55 % p.a.
I februar 2005 solgte klageren obligationerne i Holger Danske I med en fortjeneste på 4.000 kr. Samtidig tegnede klageren for 300.000 kr. obligationer i Dexia Dannevirke II 2005/2016.
Den 1. november 2005 tegnede klageren garantiobligationer for 400.000 kr. i Højrentelande II udstedt af Kommune Invest i Sverige.
Den 30. december 2005 havde værdipapirerne i klagerens depot en kursværdi på i alt 2.317.978 kr. fordelt med 245.510 kr. på aktier (Danske Bank), 757.293 kr. i obligationer og 1.315.175 kr. i garantiobligationer (Holger Danske II, Dannevirke I + II og KI Højrentelande II).
Kursen på Holger Danske II var 95. Kursen på Dannevirke I og II var henholdsvis 88 og 92,725. Kursen på Højrentelande II var 100.
Den 25. juni 2007 solgte klageren garantiobligationerne i Højrentelande II med en fortjeneste på 15.000 kr. Klageren gav samtidig over for banken udtryk for utilfredshed med sine investeringer, idet kursen på de øvrige garantiobligationer var faldet, og renteafkastet var beskedent.
Den 30. november 2007 indgav klageren en klage over Forstædernes Bank til Ankenævnet.
Pr. den 28. december 2007 havde værdipapirerne i klagerens depot en kursværdi på 1.396.052 kr. fordelt med 264.416 kr. på aktier, 360.436 kr. på obligationer og 771.200 kr. i garantiobligationer (Holger Danske II, Dannevirke I og II). Kursen på Holger Danske II var 81,30. Kursen på Dannevirke I og II var henholdsvis 75,20 og 75,50.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Forstædernes Bank skal overtage obligationerne i Dannevirke I og II til kurs 100 svarende til 700.000 kr. eller stille hende således, at hun opnår en forrentning på 4 %.
Forstædernes Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb, mere subsidiært afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun flyttede sit engagement med Alm. Brand Bank til Forstædernes Bank på baggrund af en anbefaling fra nogle venner. Det bestrides, at overførslen skete med henblik på at købe garantiobligationerne, som hun aldrig havde hørt om.
Der var tale om forsikringsmidler, som hun havde fået udbetalt efter sin ægtefælles død. Hun informerede banken om, at hun var enke, og at hun ikke havde forstand på investeringer. Hun fremhævede, at hun kun ville have sikre værdipapirer uden risiko samt en rimelig renteindtægt.
Ifølge banken gav de papirer, hun havde, alt for lidt i renter. Banken overbeviste hende om, at Dexia garantiobligationer var sikre papirer, som gav væsentlig større renteindtægter. Hun fik intet at vide om den specielle renteberegning på garantiobligationerne, som hun ikke forstår noget af. Da hun lever af sin opsparing og sine renteindtægter, fulgte hun bankens anbefaling om at investere i garantiobligationer.
Efter relativ kort tid med gode renteindtægter faldt disse betydeligt til nu p.t. 0,25 %. Ifølge banken var årsagen en særlig udregning baseret på forskellen mellem to officielle renter, hvilket hun aldrig var blevet informeret om. Hendes rentetab udgør ca. 40.000 kr. brutto om året. Hun ønskede at sælge papirerne, men konstaterede, at kursen var 70-75, og at hun ved et salg ville lide et tab på ca. 250.000-300.000 kr. Hun ville aldrig have købt garantiobligationerne, hvis hun havde fået de rigtige informationer vedrørende renteberegningen.
I to andre pengeinstitutter har hun fået oplyst, at man aldrig anbefaler kun at købe samme papir.
Hun solgte obligationerne Højrentelande II, fordi hun ikke ville risikere problemer i lighed med Dexia obligationerne, og med henblik på at nedtrappe sit engagement med Forstædernes Bank.
Det er denne sag uvedkommende, at hun har et sommerhus og en ejerlejlighed samt indestående i andre banker. Hendes indeståender andre steder medfører ikke, at Forstædernes Bank har ret til at yde dårlig rådgivning.
Det bestrides, at hun var utilfreds med sine investeringer via Nordea Bank og Nykredit Bank, som hun har opretholdt på trods af gentagne opfordringer fra Forstædernes Bank om at overføre disse engagementer.
Hun kunne have fået et renteafkast på 4 %, hvis hun havde haft de investerede midler stående på almindelige indlån. Banken bør derfor betale en erstatning svarende hertil eller tilbagekøbe garantiobligationerne til kurs 100.
Forstædernes Bank har anført, at kundeforholdet blev etableret ved klagerens henvendelse til banken i anledning af bankens generelle annoncering af Holger Danske obligationen. Klageren var utilfreds med sit afkast hos Nordea Bank og Nykredit. Klageren havde erfaring med investering i obligationer og investeringsbeviser og var tiltrukket af den rente, der kunne opnås ved investering i garantiobligationer. Samtidig lagde hun vægt på hovedstolsgarantien ved udløb.
Klageren besluttede at investere 300.000 kr. i Holger Danske I. Efterfølgende investerede klageren yderligere i garantiobligationer. Investeringen i Dannevirke II obligationer i februar 2005 blev finansieret ved klagerens salg af Holger Danske I obligationerne, hvorved klageren opnåede en fortjeneste. Højrentelande obligationerne blev også solgt med fortjeneste.
Klageren har ikke lidt noget tab på Holger Danske II obligationerne, som på nuværende tidspunkt har givet et positivt afkast på ca. 20.000 kr. Ved den seneste rentefastsættelse pr. den 14. december 2007 blev rentekuponen for Holger Danske obligationer fastsat til 0,25 % p.a. Pr. den 6. marts 2008 blev obligationen handlet til kurs 87,50.
På Dannevirke obligationerne har klageren haft et negativt afkast på ca. 36.000 kr.
Forventningen til afkastet på Dannevirke obligationerne var baseret på formodninger om rentestigninger, der faktisk viste sig at holde. Normalt udvides forskellen mellem den korte og den lange rente i perioder med rentestigninger. Dannevirkes rentebestemmelse, der varierer i forhold til denne renteforskel, forventedes derfor at medføre en højere obligationsrente i perioder med rentestigninger. Modsat det normale billede har rentestigningerne indtil videre ikke medført en udvidelse af renteforskellen, som tværtimod er blevet indsnævret. Obligationsrenten er derfor blevet fastsat væsentligt lavere end oprindeligt forventet. Ved den første variable rentefastsættelse pr. den 20. juni 2006 blev rentekuponen fastsat til 2,433 % p.a. Pr. den 20. december 2007 blev rentekuponen fastsat til 0,8040 % p.a. Pr. den 6. marts 2008 blev Dannevirke obligationerne handlet til kurs 83,50.
Vilkårene for obligationerne er udførligt beskrevet i prospekterne, som klageren har haft mulighed for at få ved henvendelse til banken eller hente på bankens hjemmeside, samt i brochurerne for produkterne, der blev udleveret til klageren.
Klageren underskrev tegningsblanketter med tilhørende erklæringer om rådgivning. Investorerne modtog løbende information om udviklingen i investeringerne.
Bankens rådgivning var retvisende og i klagerens interesse. Rådgivningen gav klageren et godt grundlag for at træffe sine investeringsbeslutninger.
Klageren blev både mundtligt og ved bankens udlevering af skriftligt materiale rådgivet om de risici, der var forbundet med investeringerne. Man har bl.a. drøftet løbetiden på obligationerne, den variable rente (og hvorledes den fastsættes), samt at garantien alene gælder ved udløb af obligationen og ikke ved handel før udløb. Banken har ikke garanteret eller på anden måde tilsikret en bestemt rente eller afkast på obligationerne.
Banken vurderede også klagerens muligheder for at bære et eventuelt økonomisk tab. Klageren blev rådgivet til at sprede sine investeringer på flere aktivklasser. Investeringerne blev sammensat således, at der var rigeligt likvide midler og korte obligationer til, at klageren ville kunne bære udsving i afkastet på f.eks. garantiobligationerne, uden at klageren ved investeringerne risikerede at miste hovedstolen, som er garanteret ved udløb.
Klagerens formue anslås til større end 3 mio. kr. Det er et krav i medfør af lovgivningen, at kundens finansielle situation skal indgå i investeringsrådgivning. Klagerens samlede formue er derfor relevant for sagen. Klagerens risikovillighed og ikke ubetydelige formue stemmer dårligt overens med klagerens påstand om, at hun er "afhængig" af renten på obligationerne.
Der blev løbende afholdt møder med klageren, som var meget optaget af sine afkast og selv fulgte med heri.
Klageren har ikke solgt garantiobligationerne og har således ikke realiseret noget tab.
I slutningen af 2005 fik klageren tilsendt et særskilt informationsbrev om Dannevirke. Kursen var på daværende tidspunkt 92,65. Ved et salg på dette tidspunkt ville klageren have realiseret et tab på 26.000 kr. svarende til et kurstab på 51.000 kr. minus en renteindtægt på ca. 25.000 kr. Et eventuelt erstatningskrav kan derfor efter bankens opfattelse ikke overstige 26.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Forstædernes Bank ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb i 2004-2005 af nominelt 300.000 kr. Dexia Holger Danske obligationer og nominelt i alt 700.000 kr. Dexia Dannevirke obligationer har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser.
Obligationerne var garanterede i den forstand, at de ville blive indfriet til kurs 100 ved udløb i henholdsvis 2012 og 2016, men klageren måtte efter de oplysninger, hun modtog, herunder i indklagedes brochurer, være klar over, at der bestod en risiko for, at forholdene på rentemarkedet ville udvikle sig sådan, at obligationernes variable rente blev mindre end forventet, herunder mindre end markedsrenten på almindelige obligationer.
Efter det oplyste om klagerens formueforhold er der heller ikke grundlag for at fastslå, at klagerens samlede investering i garantiobligationerne oversteg, hvad der ud fra et synspunkt om risikospredning kunne anses for forsvarligt.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.