Afgørelse

Indsigelse mod rentesats på bevilget overtræk til midlertidig finansiering af ejerlejlighedskøb.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod rentesatsen på et bevilget overtræk til midlertidig finansiering af et ejerlejlighedskøb.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der har bopæl i Spanien, blev kunde i Vestfyns Bank i juni 2005. Den 9. juni 2005 underskrev klageren en erklæring, hvorefter han accepterede reglerne for kundeforholdet, herunder bankens almindelige forretningsbetingelser.

Den 28. juni 2005 bevilgede banken et midlertidigt overtræk på 750.000 kr. på klagerens konto med udløb den 28. september 2005. Beløbet blev omregnet til EUR og overført til en konto i et spansk pengeinstitut.

Om baggrunden for overtræksbevillingen har banken anført, at man telefonisk indgik en aftale med klageren om et lån på 750.000 kr. til finansiering af klagerens køb af en lejlighed i Spanien. Der blev aftalt en rentesats på 7 % p.a., og klagerens voksne sønner skulle kautionere, da lejligheden skulle købes i deres navn. Lånet blev i første omgang bevilget som et midlertidigt overtræk med henblik på at afvente udfaldet af en erstatningssag, som verserede mellem klageren og Arbejdsskadestyrelsen. Hvis der ikke blev udbetalt en erstatning, som kunne inddække overtrækket, skulle der etableres et boliglån med en løbetid på 9-10 år.

Ved skrivelse af 5. september 2005 gjorde klageren indsigelse mod rentesatsen på 7% p.a., og bankens krav om kaution. Det var klagerens opfattelse, at banken for det bevilgede overtræk alene var berettiget til en rente på 2 % p.a., og at det bevilgede overtræk pr. den 1. oktober 2005 skulle afløses af et 10-årigt lån til en rente på 5 % p.a. Klageren henviste til renteoplysningerne i en kontoudskrift, som var udskrevet den 26. juli 2005. Ifølge denne var rentesatsen for bevilget overtræk på 2 % p.a. Udlånsrentesatsen var 5 % p.a., overtræksrentesatsen 7 % p.a. og provisionssatsen 0% p.a. Af klagerens skrivelse fremgår bl.a.:

"…

Derfor er mit forslag:

Fra stiftelsen af det bev. overtræk betaler jeg 2% indtil det endelige laan etableres og jeg foreslaar at I sender papirer til underskrift paa et 10 aarigt laan med 5% i rente, jævnfør bilag A [kontoudskriften] saaledes at vi starter afviklingen pr. 1/10-05 og UDEN kautionister, der hverken kan eller vil jeg skaffe. Hvis I ikke vil det, saa maa vi finde en afvikling af det bev. overtræk, som der ikke er kautioneret for.

…"

Banken fastholdt, at der var aftalt en rentesats på 7 %, men tilbød at nedsætte renten til 6 %.

Ved skrivelse af 6. september 2005 accepterede klageren rentesatsen på 6 % for det bevilgede overtræk, og at dette pr. den 1. oktober 2005 blev afløst af et 10-årigt lån til en rente på 7 %.

Ved skrivelse af 8. september 2005 sendte banken et lånedokument til underskrift hos klageren.

Ved skrivelse af 13. september 2005 gjorde klageren bl.a. indsigelse imod, at rentesatsen på 7 % ifølge lånedokumentet var variabel.

Banken meddelte, at rentesatsen ville blive højere end 7 %, hvis renten skulle være fast i 10 år.

Ved skrivelse af 22. september 2005 anmodede klageren banken om at forlænge det bevilgede overtræk, idet han nu ville forsøge at få et lån via et andet pengeinstitut. Klageren anførte, at han alene kunne acceptere rentesatsen på 6 % for det bevilgede overtræk, jf. bankens skrivelse af 6. september 2005, idet hans "tidligere tilbud" var bortfaldet. Klageren fastholdt endvidere sine indsigelser mod bankens krav om sikkerhed, såvel i form af kaution som ved tegning af en livsforsikring.

Ved skrivelse af 22. september 2005 accepterede banken, at det bevilgede overtræk blev forlænget til den 31. december 2005 til en rente på 6 %.

Ved skrivelse af 3. december 2005 meddelte klageren, at han ikke kunne få det ønskede lån via et andet pengeinstitut.

Klageren tilbød en afvikling af gælden med 7.813 kr. pr. måned i 10 år, hvilket var baseret på en forrentning på 2 % i 2005 og efterfølgende en fast forrentning på 5 %.

Ud fra et ønske om at få "løst op den fastlåste situation" tilbød banken ved skrivelse af 12. december 2005, at gælden fra etableringen af det bevilgede overtræk den 28. juni 2005 blev forrentet med 5 % p.a. frem til den 31. december 2005, fra hvilket tidspunkt der blev etableret et lån med variabel rente for tiden 5 % p.a. og en ydelse pr. måned på 8.100 kr.

Ved skrivelse af 21. december 2005 afslog klageren tilbudet.

Ifølge den efterfølgende korrespondance mellem parterne, der er fremlagt under sagen, lykkedes det ikke at opnå enighed. I løbet af 2006 anlagde banken en retssag mod klageren i Spanien. Ifølge banken så man sig nødsaget til at overgive sagen til inddrivelse via advokat, fordi klageren meddelte, at han ikke ønskede at betale gælden. Ifølge klageren var retssagen en straffesag, som banken tabte.

Ved skrivelse af 2. august 2007 opgjorde banken sit krav pr. den 15. september 2007 til 921.700,87 kr. Beløbet fremkom således:

Banken har oplyst, at forrentningen af det skyldige beløb har været 7 % i perioden 29. juni-21. september 2005 og herefter 6 %.

Ved skrivelse af 27. september 2007 bekræftede banken bl.a., at mellemværendet alene var et anliggende mellem klageren og banken, og at banken ikke havde krav på andre personer i denne sag.

Af bankens almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"…

Parternes påstande.

Den 26. oktober 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestfyns Bank skal nedsætte rentesatsen, frafalde advokatomkostningerne og "rense" hans sønners navne.

Vestfyns Bank har under sagen frafaldet advokatomkostningerne på 76.662,81 kr.

Banken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod en forrentning af mellemværendet med 6 %, mere subsidiært med 5 %.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken er forpligtet til at overholde de rentesatser, der fremgår af kontoudskriften af 26. juli 2005. Ifølge denne er rentesatsen for bevilget overtræk på 2 %. Bankens forklaring om, at de 2 % udgør et tillæg til udlånsrentesatsen på 5 % er ulogisk, idet rentesatsen i så fald er 7 %, uanset om der er tale om et bevilget eller et ubevilget overtræk. Hans mellemværende med banken var og er et bevilget overtræk. Rentesatsen skal derfor være 2 %. Banken har uretmæssigt opkrævet 6 % og fået ham til at tro, at det var lovligt.

Banken har uberettiget inddraget hans sønner i sagen. Det er utilstrækkeligt, at banken efterfølgende har bekræftet, at sagen alene er et mellemværende mellem ham og banken. Sønnerne blev ved navns nævnelse uskyldigt hængt ud i forbindelse med retssagen, og banken bør sørge for, at deres navne bliver renset.

Vestfyns Bank har anført, at kravet fra den 28. juni 2005 bør forrentes med 7 %, som er den rentesats, der blev aftalt med klageren ved aftalens indgåelse og senere bekræftet af klageren ved skrivelserne af 5. og 6. september 2005.

Renteoplysningerne på kontoudskriften af 26. juli 2005 var en specifikation af, hvordan banken sammensatte rentesatsen på de aftalte 7 %.

Da der var tale om et midlertidigt bevilget overtræk, der kun skulle løbe op til tre måneder, blev der ikke udfærdiget kreditoplysninger, jf. kreditaftalelovens § 3. Ved fornyelsen af kreditten til den 31. december 2005 var banken ikke opmærksom på, at kredittiden oversteg tre måneder, og der blev derfor ikke udfærdiget en skriftlig aftale eller givet kreditoplysninger.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at kravet fra den 28. juni 2005 bør forrentes med 6 %, jf. bankens tilbud af 6. september 2005.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at kravet fra den 28. juni 2005 bør forrentes med 5 %, hvilket er den naturlige forståelse af kontoudtoget af 26. juli 2005, hvor udlånsrenten er anført til 5 %.

Der blev ikke på noget tidspunkt indgået aftale om fast rente. Ifølge forretningsbetingelserne er bankens rentesatser variable, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at der ved etableringen af det midlertidige overtræk den 28. juni 2005 som anført af Vestfyns Bank blev aftalt en rentesats på 7 % p.a. frem for den af klageren anførte rentesats på 2 % p.a. Ankenævnet finder derfor ikke, at klageren på baggrund af renteoplysninger på kontoudskriften af 26. juli 2005 berettiget kunne forvente, at banken alene beregnede sig en rente på 2 % p.a.

I september 2005 blev der opnået enighed mellem parterne om en forrentning af det bevilgede overtræk med 6 % p.a. Ankenævnet finder derfor, at denne rentesats bør være gældende for det bevilgede overtræk, indtil dette udløb den 31. december 2005.

Der er ikke grundlag for at pålægge banken at nedsætte sit krav om en forrentning med 7 % p.a. efter udløbet af det bevilgede overtræk den 31. december 2005.

Banken har under sagen imødekommet klagerens påstand om frafald af advokatomkostninger i forbindelse med retssagen.

Klagerens påstand om, at banken skal "rense" klagerens sønners navne, findes ikke at vedrøre en formueretlig tvist, som kan behandles af Ankenævnet, hvorfor denne del af klagen afvises.

Som følge heraf