Afgørelse

Klage vedrørende gebyr i forbindelse med køb af udlejningsejendom afvist.

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde i Sparekassen Østjylland, er tømrer og driver virksomhed gennem et anpartsselskab.

Den 23. juni 2009 indgav klageren klage over Sparekassen Østjylland med krav om betaling af 3.500 kr. vedrørende en rabat på et lånesagsgebyr, som klageren skulle betale for sparekassens medvirken ved finansieringen af klagerens køb af en udlejningsejendom.

Ved brev af 30. juni 2009 afviste Ankenævnets sekretariat klagen som erhvervsmæssig efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, med henvisning til, at klagen vedrørte klagerens virksomhed og efter sekretariatets opfattelse adskilte sig fra klager vedrørende private kundeforhold. Klageren indbragte sekretariatets afvisning for Ankenævnet.

Af sagen fremgår, at klageren i foråret 2008 rettede henvendelse til Sparekassen Østjylland med henblik på sparekassens medvirken ved finansieringen af købet en udlejningsejendom, der består af tre lejligheder.

I forbindelse med, at klageren underskrev en købergaranti den 4. september 2008 blev finansiering af den del af købesummen, som ikke kunne finansieres ved realkreditlån, drøftet med sparekassen. Sparekassen har anført, at man i den forbindelse gav tilsagn om en rabat på 3.500 kr., men således at rabatten skulle efterbetales, hvis den samlede finansiering ved købet ikke skete via det forudsatte realkreditlån og sparekassen.

Af en fremlagt afregning vedrørende "Garanti for restkøbesummen ved ejendomshandel" fremgår:

Det fremgår, at realkreditlånet blev hjemtaget via Sparekassen Østjylland, men at klageren selv i en anden fast ejendom optog et kreditforeningslån, hvis provenu blev anvendt til finansieringen af den øvrige del af købesummen vedrørende udlejningsejendommen. Sparekassen hævede efterfølgende den ydede rabat på 3.500 kr. på klagerens konto.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Ankenævnet realitetsbehandler klagen således, at Sparekassen Østjylland skal betale ham 3.500 kr. samt "tildeles en "NÆSE" for uetisk sagsbehandling".

Sparekassen Østjylland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er uddannet tømrer og driver virksomhed alene igennem sit anpartsselskab. Købet af udlejningsejendommen, der er en mindre ejendom med 3 lejligheder, er sket i personligt regi og ikke med henblik på videresalg, men derimod som en kapitalanbringelse.

Det er uden betydning, at købet af ejendommen skatteretligt betragtes som en erhvervsmæssig investering. Investeringen er foretaget som en anlægsinvestering i privat regi. Det er også uden betydning, at det realkreditlån, der blev hjemtaget i ejendommen, var et erhvervsmæssigt lån.

Ankenævnet bør derfor kunne behandle klagen.

Med hensyn til sagens realitet anser han det for i strid med god bankskik, at sparekassen har hævet 3.500 kr. på hans konto uden hans accept. Hertil kommer, at han blev betinget en rabatydelse af, at han skulle tage lån i sparekassen. Sparekassen har derved skabt en situation, hvor han fokuserede på en rabat med henblik på at undgå fokus på det, som var relevant, nemlig rente og vilkår på lånet.

Sparekassen Østjylland har anført, at klagerens køb af udlejningsejendommen må anses for en erhvervsinvestering, uanset at den er købt i privat regi og ikke via klagerens selskab.

Ejendommen skal drives som en erhvervsejendom med heraf følgende regnskabsmæssige dispositioner. Det ydede realkreditlån er ydet som erhvervsbelåning.

Man anser erhvervelse af en ejendom med udlejning for øje for en erhvervsmæssig aktivitet.

Med hensyn til sagens realitet fremgår det klart af afregningen, at rabatten på 3.500 kr. var betinget af, at den samlede finansiering ved klagerens køb udlejningsejendommen skete via sparekassen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens køb af den pågældende udlejningsejendom må anses for en erhvervsmæssig disposition. Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af klagen, da denne vedrører klagerens erhvervsmæssige virksomhed, ligesom den adskiller sig fra klager vedrørende et privat kundeforhold.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.