Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Modregning i indestående på selvpensioneringskonto mere end tre måneder efter udløbet af bindingsperioden.

Sagsnummer: 190/2011
Dato: 29-02-2012
Ankenævn: Henrik Bitsch, Maria Hyldahl, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen og Astrid Thomas
Klageemne: Modregning - pensionskonto
Selvpensioneringskonto - modregning
Ledetekst: Modregning i indestående på selvpensioneringskonto mere end tre måneder efter udløbet af bindingsperioden.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne klage vedrører, om Nordea Bank den 22. januar 2009 var berettiget til at modregne i indeståendet på klagerens selvpensioneringskonto, hvorpå bindingsperioden var udløbet den 1. september 2008.

Sagens omstændigheder

Den 29. august 1983 oprettede klageren en selvpensioneringskonto i Sparekassen SDS, nu Nordea Bank. Selvpensioneringsmidlerne kunne tidligst hæves ved klagerens fyldte 60. år den 1. september 2008.

Af klagerens årsopgørelse pr. den 31. december 2007 fremgår, at indeståendet på selvpensioneringskontoen, der var placeret i pulje, udgjorde 75.406,69 kr. Endvidere fremgik to gældsposter på i alt 139.862,70 kr. på såkaldte fordringskonti, hvorpå den automatiske renteberegning var standset.

Banken har anført, at man den 11. august 2008 sendte et brev til klageren med følgende tekst:

"Din selvpensionering udløber den 1. september 2008, hvis du ikke aftaler forlængelse inden udbetalingstidspunktet, vil konto automatisk blive produktskiftet til Frigivet selvpensionering."

Banken har fremlagt en udskrift fra sit kundesystem, hvoraf fremgår, at brevet blev sendt. Klageren har anført, at han ikke erindrer at have modtaget brevet.

På årsoversigten pr. den 31. december 2008 fremgår indeståendet på selvpensioneringskontoen, som nu udgjorde 76.943,05 kr., under en ny kontoform benævnt "Frigivet Selvpension". Gældsposterne på i alt 139.862,70 kr. fremgik uændrede.

Den 22. januar 2009 foretog banken modregning i de frigivne selvpensioneringsmidler til nedbringelse af gælden i henhold til fordringskontiene.

Klageren gjorde indsigelse mod modregningen. Indsigelsen blev afvist af banken.

Parternes påstande.

Den 21. marts 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal tilbageføre modregningen og udbetale selvpensioneringsmidlerne.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken i strid med gældende regler har frigivet selvpensioneringsmidlerne med henblik på at anvende dem til afdrag på lån.

Han erindrer ikke at have modtaget brevet af 11. august 2008, som banken hævder at have sendt.

Da der tilsyneladende var tale om vigtig information, burde banken have sendt meddelelsen anbefalet.

Banken burde endvidere have oplyst om gældende regler, herunder reglerne om modregning.

Nordea Bank Danmark har anført, at klageren kendte til indeståendet på selvpensioneringskontoen via de årsopgørelser, som han løbende fik tilsendt.

Det måtte stå klageren klart, at selvpensioneringsmidlerne ville blive frigivet den 1. september 2008, og dermed var til fri disposition.

Tidspunktet for frigivelsen fremgår både af aftalen om selvpensioneringskontoen og af årsopgørelsen for 2008. Desuden blev klageren gjort opmærksom herpå ved bankens brev af 11. august 2008, eller tre uger før frigivelsen.

På modregningstidspunktet var bankens krav mod klageren forfaldent.

Modregningen skete mere tre måneder fra frigørelsestidspunktet, og pengene var derfor ikke beskyttet efter retsplejelovens § 512, stk. 3.

Modregningen var derfor berettiget.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Den 22. januar 2009 modregnede Nordea Bank i indeståendet på klagerens selvpensioneringskonto til delvis dækning af bankens forfaldne tilgodehavende hos klageren.

På modregningstidspunktet var der forløbet mere end tre måneder efter bindingsperiodens udløb den 1. september 2008, jf. herved retsplejelovens § 512, stk. 3.

Både selvpensioneringskontoen og bankens forfaldne tilgodehavende i henhold til fordringskontiene fremgik af årsopgørelserne, som klageren løbende fik tilsendt.

Frigivelsen af selvpensioneringsmidlerne fremgik af både bankens brev af 11. august 2008, som klageren må formodes at have modtaget, og af årsoversigten for 2008.

Tre medlemmer – Henrik Bitsch, Erik Sevaldsen og Astrid Thomas – udtaler:

Vi finder, at den omstændighed, at klageren ikke var klar over, og ikke af banken blev gjort opmærksom på, at beskyttelsen af selvpensioneringsmidlerne mod kreditorforfølgning og dermed mod modregning fra bankens side ophørte tre måneder efter bindingsperiodens udløb, jf. retsplejelovens § 512, stk. 3, ikke kan medføre, at bankens modregning var uberettiget.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder, at Nordea Bank i brevet af 11. august 2008 om bindingsperiodens udløb burde have oplyst klageren om, at beskyttelsen mod kreditorforfølgning og dermed mod modregning fra bankens side ville ophøre tre måneder efter bindingsperiodens udløb.

Vi stemmer derfor for at tage klagen til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.