Indsigelse mod gæld i henhold til fælles lån.
| Sagsnummer: | 310/2016 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod gæld i henhold til fælles lån. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelser mod en gæld i henhold til et fælles lån i Sydbank.
Sagens omstændigheder
Klagerens daværende ægtefælle, H, var kunde i Sydbank. Klageren var kunde i et andet pengeinstitut.
Ved et gældsbrev af 15. juni 2006 ydede Sydbank et lån -829 på 603.000 kr. til klageren og H. Gældsbrevet blev etableret som en forhøjelse af et lån, som H tidligere havde optaget i banken. I forbindelse med forhøjelsen stillede banken krav om, at klageren skulle indtræde som meddebitor på hele lånet, hvis formål var renovering af en ejendom, der var ejet af H, men som tjente som bolig for klageren og H samt deres fælles børn. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.325 kr. Renten var variabel på for tiden 5,25 % om året. Af gældsbrevets side 2 fremgik blandt andet:
”For lånet gælder endvidere omstående generelle bestemmelser samt bankens ”Almindelige forretningsbetingelser.” Kopi af dette dokument og allonge er modtaget ved dokumentets underskrift.”
Af Generelle bestemmelser for lån, der var en del af gældsbrevet, fremgik følgende:
”2. Særskilte betalinger
Foruden det skyldige beløb, renter og provision samt portoudgifter kan banken kræve særskilt betalt af debitor:
…
e. en af banken fastsat morarente/overtræksprovision for restancer/overtræk.
…”
Af bankens almindelige forretningsbetingelser – privatkunder, der var gældende på tidspunktet for lånets etablering, fremgik blandt andet:
”7. Overtræksrente, rykkergebyrer mv.
…
Hvis udlån eller kreditter overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, opkræver banken en overtræksrente som et tillæg til den aftalte rente.
…
Oplysning om overtræksrenten fås i banken. …
…”
Til sikkerhed for sit engagement i banken havde H pantsat et ejerpantebrev på 580.000 kr. med pant i ejendommen.
Den månedlige ydelse på lånet blev trukket på H’s konto i Sydbank.
Klageren har oplyst, at han og H blev separeret i november 2012.
I efteråret 2014 opstod der problemer med afvikling af lånet.
Klageren har fremlagt nogle mails fra december 2014, hvori H orienterede ham om, at hun via en ejendomsmægler forsøgte at sælge ejendommen. Hun oplyste også, at nogle eventuelle købere, der var lejere af ejendommen, påstod, at der var skimmelsvamp og opfordrede klageren til ”at komme på banen”. Senere oplyste H over for klageren, at de tidligere lejere af ejendommen ikke havde opnået den fornødne bankgodkendelse. Hun opfordrede samtidig klageren til ”at byde ind og tage del” i betaling af huslånet.
Ved en mail af 6. februar 2015 til klageren oplyste H, at ejendommen pr. den 15. februar 2015 var blevet solgt for 250.000 kr., og at der skulle indsendes økonomiske oplysninger til Sydbank.
Klageren var herefter i dialog med banken om sin økonomiske situation.
Banken har oplyst, at den var i dialog med både klageren og H, herunder om der skulle ske en omlægning af lånet med en ny aftale om afvikling. Der blev imidlertid ikke indgået en ny aftale.
Den 26. juni 2015 indgik provenuet fra ejendomssalget på 235.000 kr. til delvis indfrielse af lån -829.
Den 13. oktober 2015 blev lånet opsagt til fuld indfrielse på grund af misligholdelse.
I maj 2016 overgav banken gælden til retslig inkasso.
Den 4. juli 2016 udtog banken stævning mod klageren med påstand om betaling af 326.610,12 kr. med tillæg af den af banken til enhver tid fastsatte årlige overtræksrente, der på daværende tidspunkt var 16,25 % om året.
Klageren gjorde indsigelse mod, at han hæftede for gælden og anmodede om, at sagen blev oversendt til Ankenævnet.
Den 31. august 2016 hævede retten sagen og oversendte sagens bilag til Ankenævnet.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den har valgt at beregne en overtræksrente på for tiden 16,25 % om året af gælden på lån -829, selv om det fremgår af bankens prisbog, at den aktuelle overtræksrente for tiden udgør 22 % om året.
Parternes påstande
Den 3. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagens påstand således, at Sydbank skal frafalde sit krav mod ham i henhold til lån -829.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han ikke modtog en kopi af lånedokumentet i forbindelse med optagelsen af lånet. H betalte ydelserne på lånet fra sin konto i Sydbank og fik rentefradraget. Han modtog ingen opgørelser over årets renter på lånet. Han modtog først en kopi af lånedokumentet mange måneder efter hussalget og var derfor usikker på, hvordan han var ”knyttet op på lånet”.
Huset blev solgt uden at han blev medinddraget. Han havde således ingen indflydelse på prisen.
Banken var bekendt med, at hans økonomiske situation ikke gav mulighed for at afvikle gælden i henhold til lånet, og at salget til den fastsatte pris ville betyde en ”evigheds gæld”. Banken var ligeledes bekendt med, at H heller ikke kunne afvikle på gælden. Alligevel ignorerede banken hans personlige, økonomiske og boligmæssige forhold og godkendte, at huset blev solgt med en stor gæld til følge.
Huset blev solgt til en bekendt af H til en lavere pris end markedsprisen. Ejendommen var ikke ubeboelig. Der var ikke som anført af banken tale om en nødssituation, hvor ”de bare måtte få det ind, de kunne”. Da han boede i ejendommen, havde han renoveret den gratis for H. Han kendte derfor ejendommen, og der var hverken råd eller svamp. I øvrigt havde H løbende vedligeholdt ejendommen.
Efter salget af huset ændrede lånet karakter til et forbrugslån uden sikkerhed til en meget højere rente. Banken har valgt kun at stævne ham. Han er blevet stævnet for hele restgælden.
H betaler ikke på gælden. Han har ikke modtaget information om, hvorledes H forholder sig til gælden.
Sydbank har anført, at klageren med sin underskrift på gældsbrevet har forpligtet sig som låntager sammen med H. Begge er således låntagere og solidarisk hæftende for lånet. Banken kan frit vælge, hos hvilken låntager gælden skal inddrives.
H har over for banken erkendt at hæfte for restgælden, hvorfor der ikke er udtaget stævning mod hende.
Hæftelsen kan gøres gældende over for klageren, selv om ydelserne på lånet hidtil har været betalt af H.
Den pantsatte ejendom var ejet af H, og banken har i sin egenskab af panthaver over for pantsætter accepteret salg af den pantsatte ejendom. Salget skete gennem en ejendomsmægler, og da banken blev præsenteret for salget, vurderede banken, at der var tale om en reel pris for den pågældende ejendom med den pågældende beliggenhed. Banken foretog i den forbindelse en sædvanlig kreditvurdering i overensstemmelse med sædvanemæssig praksis i pengeinstitutbranchen.
Salg af en meddebitors ejendom har ikke betydning for, hvem der hæfter for tilbagebetaling af et fælles lån.
Klageren modtog en kopi af gældsbrevet ved underskrivelsen heraf i juni 2006, jf. det anførte på side 2 i gældsbrevet. Den kopi af gældsbrevet, som klageren modtog fra banken i september 2015, var en kopi af det dokument, som klageren tidligere havde fået udleveret.
Lånet fremgik endvidere af de årsudskifter, som banken sendte til klageren fra og med 2006. Klageren har derfor igennem hele lånets løbetid været bekendt med lånet, hvorfor hæftelsen herfor ikke kan have været uforudset for klageren. Det fremgår af årsudskrifterne, at banken har indberettet lånet til Skat, således at der var grundlag for, at begge låntagere kunne have fået rentefradrag for lånet.
Banken har ønsket at indgå en afviklingsaftale med begge låntagere, herunder med klageren. Det er imidlertid ikke lykkedes at komme i dialog med klageren herom. Banken ønsker fortsat at indgå en afviklingsaftale med klageren, således at klagerens muligheder for afvikling indgår i dialogen.
Ankenævnets bemærkninger
Ved gældsbrev af 15. juni 2006 påtog klageren sig at hæfte solidarisk med sin daværende ægtefælle, H, for lån -829 på 603.000 kr. Til sikkerhed for sit engagement i banken havde H pantsat et ejerpantebrev på 580.000 kr. med pant i hendes faste ejendom.
Det fremgår af mailkorrespondancen mellem H og klageren i december 2014, hvor parret havde ophævet samlivet, at klageren blev opfordret til at varetage egne interesser i forbindelse med et eventuelt ejendomssalg.
Ved en mail af 6. februar 2015 til klageren oplyste H, at ejendommen pr. den 15. fe-bruar 2015 var blevet solgt for 250.000 kr.
H var som ejer af ejendommen berettiget til at sælge denne, og banken accepterede salget af ejendommen i sin egenskab af pantsætter. Der er efter det oplyste ikke grundlag for at fastslå, at salgsprisen var lavere end markedsprisen.
Som følge af den solidariske hæftelse er banken berettiget til at gøre hele restgælden gældende over for klageren. Dette gælder også, selv om H, indtil ejendommen blev solgt, betalte ydelserne på lånet.
Ankenævnet har ikke herved taget stilling til det indbyrdes hæftelsesforhold for lånet mellem klageren og H.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den af banken beregnede overtræksrente på for tiden 16,25 % om året som urimelig, ligesom Ankenævnet i øvrigt ikke finder, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at klageren skulle være frigjort for hæftelsen for lånet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.