Indsigelse mod opkrævning af gebyr i forbindelse med omprioritering.
| Sagsnummer: | 145/1999 |
| Dato: | 21-10-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - omprioritering
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod opkrævning af gebyr i forbindelse med omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod et af indklagede opkrævet gebyr på 3.200 kr.
Sagens omstændigheder.
I foråret 1998 indhentede klageren et lånetilbud hos Nykredit vedrørende et 30-årigt lån på 585.000 kr. med henblik på en omprioritering af sin ejendom.
Den 14. april 1998 henvendte klageren sig i indklagedes Benediktsgade afdeling, Odense, med lånetilbuddet, der indeholdt en tillægsbelåning. Afdelingen meddelte, at klagerens lån hos indklagede med en restgæld på ca. 25.000 kr., og som var sikret med et ejerpantebrev i ejendommen, skulle indfries i forbindelse med omprioriteringen. Endvidere skulle der forhandles med Told- og Skat, som havde et udlæg i ejendommen med prioritet efter ejerpantebrevet.
Med henblik på en gennemførelse af omprioriteringen underskrev klageren en kassekreditkontrakt vedrørende en omprioriteringskredit på 5.000 kr.
Indklagede påbegyndte ekspeditionen af sagen ved at tage kontakt til Told- og Skat, opsige de eksisterende lån i Nykredit og fremsende pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet til tinglysning. Endvidere blev spørgsmålet om kurssikring drøftet med klageren.
Om sagens ekspedition har indklagede i øvrigt anført følgende:
Den 10. juni 1998 afregnede afdelingen restancer samt omkostninger for rykning over for Told- og Skat, som efterfølgende meddelte, at udlægget var fremsendt til tinglysningskontoret for lysning af rykningspåtegning.
Den 22. juni 1998 blev Nykredit anmodet om at udbetale lånet mod garanti og samtidig indfri de eksisterende lån.
Provenuet af Nykreditlånet på 74.673 kr. indgik den 26. juni 1998, og samme dag blev klagerens lån hos indklagede indfriet.
Den 16. juli 1998 blev de kvitterede pantebreve for de indfriede lån i Nykredit fremsendt til aflysning af tingbogen, mens Nykreditpantebrevet og ejerpantebrevet blev sendt til sletning af retsanmærkninger/rykning.
Den 24. august 1998 modtog afdelingen pantebrevene retur fra tinglysning. Pantebrevet vedrørende omprioriteringslånet havde en retsanmærkning vedrørende et indekslån i Nykredit. På baggrund af en henvendelse fra indklagede herom meddelte Nykredit den 31. august 1998, at indekslånet ikke var forsynet med en korrekt bestemmelse om rykning for al senere låneoptagelse. Efter forhandlinger mellem Nykredit og dommerkontoret blev forholdet bragt i orden. Endvidere blev ejerpantebrevet på 31.000 kr. fremsendt til Told- og Skat.
Den 15. september 1998 blev garantien frigivet af Nykredit, hvorefter sagen blev afsluttet.
For ekspeditionen af sagen beregnede indklagede sig et gebyr på 3.200 kr. Gebyret blev debiteret boligsalgskreditten den 26. juni 1998. På kontoudskriften er gebyret betegnet formidlingsprovision.
Parternes påstande.
Den 25. marts 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyret på 3.200 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han selv rettede henvendelse til Nykredit med henblik på at få omlagt lånene i ejendommen "plus lidt oven i". Han har således selv forestået kontakten til Nykredit, hvorfor det var uberettiget af indklagede at beregne sig beløbet på 3.200 kr. i formidlingsprovision. Da indklagede ikke har formidlet noget som helst, er han kun indforstået med at betale for tinglysning og stempel.
Indklagede har anført, at gebyret på 3.200 kr. i foråret 1998 var indklagedes sædvanlige gebyr for komplekse omprioriteringssager. Bl.a. fordi der var tinglyst udlæg i ejendommen, var omprioriteringen forbundet med betydeligt arbejde. Gebyret på 3.200 kr. er rimeligt, særligt set i forhold til tidsforbruget. Betegnelsen formidlingprovision er en tidligere betegnelse, som ikke benyttes mere. At betegnelsen fremgår af kontoudskriften skyldes formentlig "gammel vane" hos den medarbejder, der indtastede gebyret.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det fremgår af indklagedes oplysninger, at det beror på en fejl, når omprioriteringsgebyret blev betegnet som "formidlingsprovision".
Ankenævnet finder det uheldigt, at indklagede anvendte denne betegnelse, som findes at have givet klageren rimelig anledning til at gøre indsigelse mod gebyropkrævningen.
Ankenævnet finder det endvidere rigtigst, såfremt indklagede forud for iværksættelsen af omprioriteringen, havde oplyst klageren om gebyret og dettes størrelse. Klageren måtte imidlertid påregne, at indklagede ville kræve vederlag for ekspeditionerne i omprioriteringssagen, og Ankenævnet finder ikke, at gebyret på 3.200 kr. kan tilsidesættes som urimeligt. Ankenævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre debiteringen af gebyret på klagerens boligsalgskredit.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.