Afgørelse

Spørgsmål om delkaution eller begrænset kaution. Forhold til pant stillet af debitor.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører om og i givet fald i hvilket omfang indklagede kan gøre en kautionsforpligtelse gældende over for klageren.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 12. november 1999 ydede indklagede klagerens far et lån på 90.000 kr., som skulle afvikles med 1.650 kr. månedligt samt 13.750 kr. den 1. marts 2000. Lånet blev anvendt til køb af en varebil og til indfrielse af et eksisterende lån med en restgæld på 17.792 kr. Bilen kostede 68.750 kr. Heraf var 13.750 kr. moms.

Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev i bilen, og den 15. november 1999 underskrev klageren gældsbrevet som selvskyldnerkautionist. Ved klagerens underskrift er der med maskinskrift tilføjet: "Dog kun for bilens købspris kr. 68.750,00." Af gældsbrevet fremgår i øvrigt bl.a.:

"Håndpant………

Såfremt håndpant er stillet af debitor, hæfter pantet sekundært for, hvad debitor i øvrigt er eller måtte blive [indklagede] skyldig.

……… Kaution ……

Underskrevne kautionist(er) erklærer sig indforstået med, at ovennævnte pant tjener forlods til sikkerhed for, hvad debitor af en hvilken som helst grund måtte være eller blive [indklagede] skyldig, hvorfor den enkelte kautionist ingen forventning har om regres mod pantet."

Den 2. marts 2000 blev momsen på 13.750 kr. tilbageført og krediteret lånet.

Ved skrivelse af 7. juni 2000 fremsendte indklagede til klageren en kontoudskrift, hvoraf fremgik en restance på 2.000 kr. Det blev samtidig meddelt, at forsikringen på bilen ikke var betalt.

Ved skrivelse af 29. august 2000 meddelte indklagede, at lånet nu var i restance med 6.950 kr., og klageren blev anmodet om at indfri kautionen med 68.750 kr. Lånets saldo var 74.172,81 kr.

Ved skrivelse af 30. august 2000 gjorde klageren via sin advokat indsigelse imod kravet. Advokaten anførte bl.a., at kautionen på 68.750 kr. måtte anses for nedskrevet med momsrefusionen på 13.750 kr., de løbende betalte ydelser, en indtægt på 6.250 kr. ved udlejning af bilen og værdien af pantet.

Ved skrivelse af 11. september 2000 meddelte indklagede bl.a., at momsen var krediteret lånet som ekstraordinært afdrag, og at lejeindtægten var krediteret lånet til betaling af låneydelser. Indklagede erklærede sig indstillet på at nedsætte kautionen med momsbeløbet, således at kautionen blev opgjort til 55.000 kr. plus renter.

Bilen blev solgt med et provenu på 50.000 kr., som blev afskrevet på faderens øvrige engagement med indklagede.

Parternes påstande.

Den 17. november 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han efter anmodning fra faren, der var og er insolvent, accepterede at kautionere for et lån på 68.750 kr. til køb af en varebil. Momsen skulle fragå på engagementet, når denne blev udbetalt fra Told og Skat. Da han henvendte sig til indklagede for at underskrive dokumentet, konstaterede han, at kautionen vedrørte et lån på 90.000 kr., hvilket ifølge indklagedes medarbejder var begrundet i, at man fandt det hensigtsmæssigt at slå et eksisterende mindre lån sammen med det nye lån.

Han tilkendegav, at han alene var indstillet på at kautionere for bilkøbet, hvorfor medarbejderen med maskinskrift tilføjede "Dog kun for bilens købspris kr. 68.750,00". Han drøftede herefter lånets afvikling med medarbejderen, som oplyste, at momsen fra bilkøbet ville fragå på billånet. Vedrørende risikoen talte de om, at når bilen eventuelt blev solgt efter nogen tid, og ydelser var indbetalt behørigt, ville der alene være en risiko i størrelsesordenen 20.000 kr.

Da han alene har kautioneret for det, som bilen kostede, kunne han også med rette forvente, at kautionen ophørte, når et til bilens værdi svarende beløb blev indbetalt til nedbringelse af engagementet.

Han har ikke tiltrådt nogen bestemmelse, hvorefter pantet i bilen skulle være uden betydning for kautionen.

Faderens afdrag på billånet, lejeindtægten, momsen og provenuet ved salget af bilen overstiger den kautionssikrede del af lånet, hvorfor kautionsforpligtelsen er bortfaldet.

Indklagede har anført, at det var klagerens far, der tilbød kaution for billånet, og at det var efter dennes ønske, at lånet til finansieringen af bilkøbet blev sammenlagt med det eksisterende lån. Det var ikke afgørende for indklagede, at klageren kautionerede for det fulde lån, men alene for et beløb svarende til bilens købspris.

Ved klagerens underskrivelse af lånedokumentet blev risikoen og dokumentet i øvrigt drøftet og gennemgået med klageren. Såfremt lånedokumentet ikke var blevet gennemgået, ville klageren ikke have bemærket, at forpligtelsen var anderledes, end han havde forventet.

På forespørgsel om risikoen ved kautionen har man til stadighed meddelt, at hæftelsen udgør 68.750 kr.

Det fremgår tydeligt, at klageren ikke kunne at have regres mod pantet, hvorfor der ikke er grundlag for en nedsættelse af kautionen på 68.750 kr. Det var derfor berettiget at anvende provenuet ved salget af bilen til nedbringelse af faderens øvrige engagement. Klageren er imidlertid blevet tilbudt en nedsættelse af forpligtelsen med momsbeløbet på 13.750 kr.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet, at indklagede måtte indse, at klageren med den individuelle tilføjelse til gældsbrevet "Dog kun for bilens købspris kr. 68.750" - der er indføjet af indklagedes medarbejder efter klagerens begæring - alene har ønsket at indgå kautionsforpligtigelse vedrørende bilkøbet ("delkaution").

Ankenævnet finder endvidere, at indklagede måtte indse, at klageren forudsatte, at et eventuelt provenu ved salg af bilen ville blive afskrevet på lånet, og Ankenævnet finder ikke, at indklagede i kautions- og lånedokumentets tekst på tilstrækkelig tydelig måde har forbeholdt sig ret til at anvende pantet primært til fyldestgørelse af andre fordringer end den kautionssikrede. Det bemærkes herved, at bestemmelsen om, at kautionisten "ingen forventning har om regres mod pantet" mod­svares af bestemmelsen om, at "såfremt håndpant er stillet af debitor, hæfter pantet sekundært for, hvad debitor i øvrigt er eller måtte blive [indklagede] skyldig".

Ankenævnet finder herefter, at indklagede ved opgørelsen af sit krav mod klageren bør stille denne, som om provenuet ved salget af bilen var blevet krediteret lånet, således at klagerens hæftelse herefter udgør 68.750 kr. minus momsrefusion 13.750 kr. og minus provenuet af bilsalget eller til rest ifølge det oplyste ca. 5000 kr. Herfra skal yderligere fratrækkes en forholdsmæssig del af det beløb, hvormed det samlede lån på 90.000 kr. er nedbragt udover momsrefusionen (forholdstal 55.000 / 76.250).

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at kravet mod klageren nedsættes som ovenfor anført.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.